Sara Uno arbejder som landmand i Danmark. Men som volontør i Tanzania lærte hun at sætte tempoet ned. Det omskiftelige vejr lærte hende at leve i nuet.
Af Sara Uno Nygaard Sørensen
I januar 2024 tog jeg turen til Tanzania for at være volontør på børnehjemmet Peter’s House, Sumbawanga. Her fik jeg lov til at mærke, hvad det vil sige at bo i omgivelser, hvor naturen i højere grad får lov at diktere hverdagens gang og tvinger én til helt at komme ned i gear.
Meget vand på kort tid
Jeg ankom til Peter’s House, mens det stadig var regntid i Tanzania. Vi kunne få meget store mængder vand på meget kort tid. Dog kom solen hurtigt igen, og glemt var alt vandet. Når det rigtigt regnede, gik det meste af Sumbawanga i stå, og alt indtog en form for venteposition. Hvis jeg var nede i byen for at handle, holdt jeg pause under et tag eller i en butik. Var jeg i gang med at lege eller spille med børnene på børnehjemmet udenfor, rykkede vi indenfor og ventede til regnen stilnede af. Man kunne aldrig rigtig vide, hvornår regnen kom, eller hvornår den forsvandt. Det tvang os til at leve i nuet og tage én time ad gangen.
Kreativitet med nye råvarer
Jeg ankom til børnehjemmet, som med hjælp fra både regn og sol, var fyldt med lækre og modne avocadoer lige ude i haven. På markedet i byen var alle boderne fyldt med friske råvarer fra de lokale marker. Jeg kunne ikke finde de samme ting, som findes i Rema 1000 i Danmark, og jeg blev derfor nødt til at tænke kreativt med de råvarer, som jeg havde til rådighed. Jeg fik mulighed for at prøve mad, som jeg ikke har smagt i Danmark, og udvikle og tilpasse de opskrifter, jeg havde med hjemmefra.
Husker at trække stikket
Jeg satte stor pris på at få lov til at leve det meget enkle liv og komme ned i gear. Jeg kan godt lide tanken om at bruge de ting eller råvarer, som er til rådighed. Hjemme i Danmark arbejder jeg som landmand på en gård med økologiske frilandsgrise. Her får jeg lov til at nyde Guds fantastiske skaberværk hver dag, når grisene skal passes i alt slags vejr. Hvor jeg ofte kører i et højt gear i Danmark, har mit volontørophold lært mig at jeg bør huske at trække stikket en gang imellem. Lige at stoppe op, tage en dyb indånding og sætte pris på alle de ting, jeg har til rådighed hver dag.