Podcast
Her kan du lytte til BDM's spændende podcasts.
Opgør med slaveri før og nu
Brødremenighedens præst Jørgen Bøytler tager os med til et aktuelt opgør med kirkens ambivalente forhold til slaveri.
Missionærer prædikede for slaver på St. Thomas og medvirkede i sidste ende til deres frigivelse. Men undervejs holdt de selv slaver.
Og kigger vi på Vestens handel med billige varer fra fattige lande, er spørgsmålet om vores brug af slaver over hovedet er ophørt.
Ligestilling af kvinder
Brødremenigheden har fra begyndelsen lagt vægt på lighed – dels mellem adel og arbejder og dels mellem kvinder og mænd. Lighed præger også menigheden i dag, hvor kirken bl.a. har ordineret en kvindelig præst for Brødrekirkens fem menigheder i Albanien.
opgør med kolonitiden
Dr. teol. og professor emeritus ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen fortæller om det ambivalente forhold mellem kolonimagter og missionsbevægelser. Der kræves et opgør med denne historie, for at vi kan få et ligeværdigt partnerskab med kirkerne i syd.
Bæredygtig mission
Partnerskab med lokale kirker er et ’must’, hvis evangeliet fortsat skal forkyndes i kommende generationer. Og kirken må gennemgå ”en dybtgående forvandling” for at kunne møde fremtidens behov, siger professor emeritus Viggo Mortensen i denne podcast.
Erfaringer med religionsdialog
Generalsekretær Arngeir Langås deler sine erfaringer fra otte års missionærtjeneste på Zanzibar med fokus på interreligiøs dialog mellem kristne og muslimer. Arbejdet resulterede i et dialogcenter og et konfliktforebyggende arbejde på hele øen.
BDM's missionsteologi
“Mission er i bund og grund at forkynde evangeliet med mund og hånd. Brødremenighedens mission er fra starten at være hos mennesker, forkynde evangeliet og aldrig at være påtrængende,” fortæller formand for Brødremenighedens Danske Mission, Jørgen Bøytler, i denne podcast.
PENDLERMISSIONÆR AF GUDS NÅDE
Vi møder Knud Elmo Knudsen, der netop er vendt hjem fra DR Congo, hvor han har tilset et sundhedsprojekt. Han fortæller også, hvordan missionærlivet begyndte og om sine første indtryk som missionær i Tanzania for 22 år siden.
Brødremenighedens historie
Jørgen Bøytler fører lytteren igennem 30 intense minutter med århundreders vækkelse, forfølgelse og kristen mission.
