Støt
Sådan kan du støtte
Giv online med betalingskort
Giv via MobilePay og netbank
Gaver til BDM overføres via MobilePay på 36945 eller bankoverførsel på reg.nr 0994 kontonr. 4672131928
Ønsker du skattefradrag, har BDM brug for dit CPR-nummer
Giv med en fast gaveaftale
Med et regelmæssigt bidrag enten hver måned, kvartalsvis, halvårligt eller årligt vælger du at støtte med et fast aftalt gavebeløb om året. Du kan til enhver tid ændre eller opsige din aftale, og du bestemmer selv, hvor meget og hvor ofte du vil give.
En fast gaveaftale giver os mulighed for at udvikle nye initiativer, ansætte nye missionærer og medarbejdere, planlægge langsigtet og spare tid og ressourcer i administrationen
Din fordel ved en fast gaveaftale er, at du kan oprette den via Betalingsservice, således at beløbet trækkes automatisk hver gang fra din konto. Det giver mulighed for at få lagt sine gavebidrag i faste rammer.
Åbner i nyt vindue
Opret gavebrev
Gavebrev – støt langsigtet og få fuldt skattefradrag
Et gavebrev er en forpligtelse om at støtte BDM med et fast beløb i mindst 10 år. Det giver os mulighed for at planlægge og optimere vores arbejde blandt udsatte børn og unge – og det giver dig fuld fradragsret for det beløb, du giver.
Du bestemmer selv, om du vil give beløbet som én årlig betaling eller i rater fordelt over året. Du kan også vælge at give en procentdel af din skattepligtige indkomst.
Skattefordele ved gavebrev
- Du får fuldt fradrag for hele det beløb, du giver via gavebrev.
- Du kan fratrække op til 15 % af din personlige indkomst.
- BDM indberetter gavebeløbet direkte til SKAT ved årsskiftet.
- Gavebrevet er juridisk bindende og gælder i mindst 10 år. Aftalen ophører automatisk ved død.
Fordele for dig og BDM
- Du støtter på en fast og trofast måde – og vi kan planlægge langsigtet.
- Din støtte gør en konkret og stabil forskel i missionsarbejdet.
Sådan opretter du et gavebrev
Udfyld formularen nedenfor og klik SEND. Når vi har modtaget din henvendelse, sender vi dig et gavebrev udfyldt med dine oplysninger. Vi beder dig returnere det med din underskrift.
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om, hvordan din støtte bruges? Du er altid velkommen til at kontakte os.
Testamente
Har du tænkt på, hvem der skal arve dig?
Agustino og Amos drømmer ligesom mange andre børn om et langt og lykkeligt liv som lærer, sygeplejerske, landmand eller noget helt fjerde. De bor på børnehjemmet Peters House og er forældreløse.
Du kan give liv til drømmene hos børn som dem, på de steder hvor vi arbejder ved at skrive Brødremenighedens Danske Mission (BDM) ind i dit testamente.
Du kan give livet videre
Som almenvelgørende organisation er vi fritaget for boafgift. Alle testamentariske beløb går derfor til BDMs arbejde med at sikre skolegang, sundhed, forkyndelse af den kristne tro og omsorg for børn, unge og voksne.
Kan vi hjælpe?
Et testamente sikrer, at arven fordeles efter dit hjerte og dine ønsker. Du kan derfor vælge at indsætte såvel slægtninge som organisationer som arving. Vil du betænke BDM i dit testamente, tilbyder vi at hjælpe med udformningen og betale advokatomkostninger ved oprettelsen. Vi har samlet mere information om arv og testamente i denne folder.
Hvis du ønsker at støtte BDM og samtidig efterlade mere til dine arvinger, kan du se denne video omkring 30 %-løsningen.
Du er meget velkommen til at kontakte os på tlf. 3529 4820, hvis du overvejer at oprette et testamente til BDM. Eller skriv til os på e-mail: bdm@bdm-dk.dk, så kontakter vi dig.
Vi har et samarbejde med advokat Inger Højbjerg, som kan kontaktes for personlig, uvildig og gratis rådgivning om oprettelse af testamente, hvor BDM tilgodeses. Telefon 7011 4300 eller mail.
Legat eller testamente?
Når du ønsker at støtte BDM gennem din arv, kan du gøre det på to måder: med et legat eller et testamente.
Et legat er en gave, hvor du vælger at donere et fast beløb til BDM. Resten af din arv fordeles som normalt mellem dine arvinger. Legatet kan oprettes som et tillæg til et eksisterende testamente (en såkaldt kodicil) eller stå alene.
Et testamente giver dig mulighed for at bestemme, hvordan hele din arv skal fordeles – både til familie, venner og organisationer som BDM. Her kan du selv vælge, hvem der skal arve hvad, og sikre, at dine værdier lever videre.
Online oprettelse af testamente
Vi har indgået et samarbejde med Dokument 24, som gratis udarbejder testamenter for dig, når du vælger at betænke BDM. Det koster hverken dig eller os noget – udgifterne dækkes af Dokument 24.
Du kan oprette dit testamente nemt mens du sidder hjemme i rolige omgivelser via en online formular. Det tager kun få minutter, og du bliver guidet hele vejen igennem.
Læs mere og opret dit testamente hos Dokument 24 lige her.
Vi har også et samarbejde med Legal Desk, som kan oprette gratis legater eller simple testamenter for dig. Legal Desks formular kan benyttes uanset, om du allerede har et testamente eller ej. Legattet er gratis, og du vælger selv, om du vil underskrive legatet foran notar eller foran vitterlighedsvidner. Du kan finde formularen for Brødremenighedens Danske Mission her
Personlig rådgivning
Ønsker du mere personlig rådgivning anbefaler vi, at du kontakter advokat Inger Højbjerg, som vi har et samarbejde med om uvildig og gratis rådgivning ved oprettelse af testamente, hvor BDM tilgodeses.
Telefon 7011 4300 eller mail
Fradragsberettigelse
Alle gaver givet til BDM er fradragsberettiget. I 2025 kan du få fradrag for gaver op til kr. 19.000 kr.
Du får automatisk dit fradrag, hvis BDM er i besiddelse af dit cpr-nr.
Fradragets værdi er ca. 26 %, så hvis du giver 100 kr., sparer du ca. 26 kr. i skat.