Bliv volontør
Kom på dit livs rejse som volontør med BDM
Har du lyst til at se verden – og har du samtidig brug for den tryghed, der ligger i at have en organisation i ryggen?
Brænder du for at bryde grænser i dit liv, og har du samtidig indset, at dit medmenneske måske har brug for dig?
Eller er du bare tændt på at noget nyt skal ske?
Bliv volontør med BDM – og grib en fantastisk mulighed for at komme på eventyr i Afrika!




Se video fra arbejdet
3 gode grunde til at blive volontør
Der er brug for dig
Der er brug for dig
Du kommer backstage
Du kommer backstage
Du får en oplevelse for livet:
Du får en oplevelse for livet:
Hvilken type volontør er du?
Som volontør med BDM er der rige muligheder for at arbejde med mennesker og opgaver, der passer godt til dig
Praktisk volontør
Tanzania? Er du klar på at tage fat og hjælpe med praktiske opgaver et sted, hvor solen næsten altid skinner uden en sky på himlen.
Så skal du være praktisk volontør i Tanzania. Som praktisk volontør er du udsendt for at hjælpe kirkens og missionærernes arbejde i Tanzania. Du vil blive stillet mange forskellige opgaver, fx sætte solceller op, male, mure, lave små reparationer og mange, mange andre ting.
Skal jeg så være uddannet tømrer eller mekaniker, spørger du måske?
Nej, det behøver du ikke, men du skal have hænderne skruet godt på, være klar til mange forskellige udfordringer og kunne udtænke en god arbejdsplan. Noget som giver glæde ved arbejdet er, at du ved at mange får gavn af dit arbejde.


Peter’s House i Sumbawanga
Som volontør i Sumbawanga får du en fleksibel og alsidig rolle med varierende arbejdsopgaver. Din base bliver børnehjemmet Peter’s House, hvor du får mulighed for at skabe relationer til børnene og bidrage til en tryg hverdag for dem.
På Peter’s House bor omkring 35 børn i alderen 4-19 år. Fælles for dem er at de har haft en svær start på livet – mange har mistet mindst ‘én af deres forældre, og deres skolegang har været meget begrænser.
Her har de fundet en ny familie. De skolegang, mad og omsorg i et trygt miljø. Som volontør bliver din vigtigste opgave at skabe glæde og nærvær i deres hverdag. er det din opgave at skabe en god og tryg hverdag for børnene. Det kan du gøre på mange måder: lege, spille spil, arrangere aktiviteter som løb og udflugter og hjælpe med lektier. Det vigtigste er, at du viser omsorg og har tid til børnene.
Da børnene har lange skoledage, vil du også deltage i andre opgaver og projekter i lokalsamfundet. Det kan være engelskundervisning på en sy- eller snedkerskole, arbejde på et spædbarnsbørnehjem eller praktiske opgaver. Der er gode muligheder for at prøve forskellige ting og sætte dit eget præg på hverdagen. Derfor er det en fordel, hvis du er selvstændig og initiativrig.
Hverdagen på Peter’s House giver dig en unik mulighed for at opleve tanzanisk kultur helt tæt på!
Sådan ansøger du
Praktisk information
Pris: 30.000 kroner for fem måneder inkl. flybilletter og logi.
Vaccinationer: Statens Serums Institut anbefaler at du vaccineres mod hepatitis A+B, stivkrampe (difteri), gul feber og tyfus. Men spørg altid din egen læge, hvad han anbefaler.
Volontørkursus: Inden afrejse arrangeres et volontørkursus i en weekend, hvor du sammen med andre volontører forberedes på opgaven. Kurset er obligatorisk.
Afrejse: Som regel sender vi volontører af sted i begyndelsen af august og januar.
Evaluering: Efter endt volontørophold afholdes en obligatorisk individuel evaluering med ungdomsmedarbejderen og en evalueringsweekend sammen med dine medvolontører.