Ranya Karam søgte lederstillingen på Stjernebjerget i Ramallah, fordi hun både ville hjælpe samfundets mest udsatte og bruge sine egne lederkompetencer. Det fortæller hun om i BDMnyt. Da bladet har begrænset plads, kommer artiklen her i fuld længde.
– Jeg vil arbejde i en organisation, der hjælper nødlidende mennesker og ikke spilder pengene!
Så klar er Ranya Karam i mælet, når hun redegør for sit engagement i Stjernebjerget Rehabiliteringscenter, som hun har været direktør for i seks år. Centrets 30 medarbejdere hjælper 90 børn og unge med udviklingshandicap helt fra børnehavealderen, indtil de som unge voksne kan få et arbejde i det palæstinensiske selvstyreområde.
Rehabiliteringscentret støttes af den internationale Brødrekirke og Brødremenighedens Danske Mission. BDMnyt besøgte Stjernebjerget i Ramallah i anledning af, at centret har modtaget to millioner kroner fra Danida gennem Civilsamfund i Udvikling (CISU). Pengene går til at oplyse om børn med handicaps rettigheder og undervise i, hvordan disse børn kan inkluderes i almindelige klasser i 30 skoler omkring Ramallah.
Personer med handicap er mest udsat
For Ranya Karam er engagementet for børn og unge med handicap det nærmeste, man kan komme et ”kald”:
– Personer med handicap – især dem med intellektuelle handicap – er den mest udsatte gruppe i det palæstinensiske samfund. De har størst behov. Samtidig er det ikke mange organisationer, der arbejder på området, endsige støtter det. Derfor søgte jeg med det samme lederstillingen her. Jeg ville arbejde med mennesker og bruge min erfaring fra andre hjælpeorganisationer.
Ranya Karam har en bachelor i erhvervsøkonomi og en master i ledelse. Fra 1991 til 2012 arbejdede hun med økonomistyring for derefter i 2006 at kaste sig over programledelse i internationale organisationer som Red Barnet og Care International.
– Jeg arbejdede både med nødhjælp og udvikling, samt et humanitært arbejde som omfattede kvinder, unge, sundhed, infrastruktur, styrkelse af civilsamfundet og international humanitær ret.
Fra 2008 er hun ud over sit arbejde på Stjernebjerget desuden konsulent for Swiss Tropical and Public Health Institute i Basel.
”Jeg vil arbejde med mennesker”
Hjertet brænder for andre menneskers velbefindende, men det er også vigtigt, at hun selv har det godt i jobbet.
– Jeg ville gerne have en lederstilling, hvor jeg kunne arbejde med mennesker, og hvor jeg havde frihed til at følge mine visioner. Jeg skal være min egen chef, styre tingene, som jeg mener, de skal styres ud fra den erfaring, jeg har. Det behøvede ikke at være en international organisation, men gerne en lokal organisation, der arbejder med udsatte og sårbare mennesker, og som ikke spilder penge.
Omkostningseffektiv?
– Nemlig, omkostningseffektiv. Og samtidig indså jeg, at jeg ikke selv har brug for mange penge. Uanset lønniveau er det fint. Jeg vil bare have ro i sindet. Og ja, da jeg så annoncen fra Stjernebjerget, opfyldte stillingen alt, hvad jeg ønskede mig. Det føltes helt surrealistisk.
Børnene klarer sig bedre
Hvilke dage, tænker du tilbage på som gode dage?
– Jeg har masser af gode dage her. Når man ser, at børnene eller eleverne har det så meget bedre i forhold til, hvordan de havde det, da de først kom her. De har tydelige forbedringer i adfærd, i ydeevne og i måden de plejer sig selv på. Og når du hører dem fortælle, hvor glade de er for at være her, at de har fået venner, at de lærer noget, og at vi finder beskæftigelse til dem, så er det bare fantastisk! De taler med så meget håb for fremtiden. Deres ansigter stråler af lykke.
Ranya Karam giver et eksempel:
– En ung mand i begyndelsen af 20’erne har Downs syndrom. I starten var han så irriterende! Vi vidste ikke, hvordan vi skulle styre ham. Han hørte ikke efter, men gjorde bare det, han selv havde lyst til. Han kunne ikke sidde stille i klassen. Men efter et år: Se på ham! Han er så rar! Når du taler til ham, svarer han høfligt. Han sidder stille i klassen. Han leger med vores hund, Bella. Han er en helt anden person.
Janna Rabjerg Barrit fra BDM besøgte Ranya Karam og Stjernebjerget i juni 2023.
Her ser de foran Ramallah by.
Åbenhed – også om økonomien
Du leder en meget forskelligartet arbejdsgruppe, både muslimer og kristne…
– Religion gør ikke den store forskel. Det er holdningen, der er afgørende. Der kan selvfølgelig gemme sig noget under overfladen, men jeg oplever, at folk kommer godt ud af det med hinanden. Desuden følger jeg en åben dør-politik. Folk kan komme, hvis der er problemer, noget de er utilfredse med, eller med det, der bekymrer dem. Vi taler sammen om tingene.
– En ting er en stor udfordring, og det er pengene. De seneste fire år har vi ikke kunnet give lønforhøjelse. Og det er meget problematisk, fordi leveomkostningerne stiger dag for dag.
Hvad gør du så som leder?
– Jeg forklarer: ”Dette er vores omkostninger, dette er vores indtægter. Jeg har heller ikke fået lønforhøjelse. Vi har huller i budgettet, og nu må I vælge: Vil I bruge indtægterne på lønforhøjelse med den risiko, at vi ikke kan fortsætte næste år eller året efter? I må hjælpe mig med at med at træffe beslutningen!” Det er åben dør-politik. Også i den symbolske forstand, at jeg også er åben omkring økonomien.
– Vi forsøger også at give andre former for incitament end penge. Nogle gange tager vi på retræter. Vi sørger også for at give dem så meget videreuddannelse som muligt.
Nye initiativer – nye donorer
Ranya Karams færdigheder med økonomistyring kommer også til udtryk i iværksætteri:
– Jeg forsøger at dække hullerne i økonomien ved at designe projekter, som kan tiltrække nye donorer, fx udviklingsprojekter som også kan inddrage personer med handicap.
Som for eksempel?
– Vi vil være et ”stjernebjerg” for miljøbevidste unge. Vi vil være et miljøcenter for unge, der kommer og laver initiativer for beskyttelse af miljøet. Projektet vil have tre centre i de palæstinensiske selvstyreområder, et i nord, et i syd og et i midten her på Stjernebjerget.
– Vi har etableret et gæstehus, så vi kan tiltrække kunder og dermed øge vores indkomst. Og nu søger vi penge til et nyt projekt om at lave børneklubber i landsbyerne for at lære børn godt medborgerskab. Børn og unge skal vokse op som gode samfundsborgere, der tager sig af personer med handicap og andre marginaliserede grupper.
Alt har med troen at gøre
Du har et kors på din væg, hvad har alt dette med din tro at gøre?
– Det har alt med min tro at gøre! Jeg har altid min tro i baghovedet. Så alt, hvad vi gør, er at følge i Kristi fodspor. Derfor skiltet med Jesus-citatet: ”Kom til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.”
