Missionærer

Præsentation af BDM's missionærer

Fakta

Knud Elmo Knudsen

Knud Elmo Knudsen er pendlermissionær og frivillig medarbejder i BDM. Han blev udsendt til Tanzania første gang i 1999. 

Knud rejser et par gange årligt til D.R. Congo (Øst Congo), hvor han bistår Brødrekirkerne lokalt og fører tilsyn med BDMs sundhedsprojekt m.m.

Knud er uddannet lærer og var i årene 1999-2017 missionær i Tanzania.

Knud Elmo Knudsen er rådgivende i arbejdet ude og hjemme, ligesom han står til rådighed for mødevirksomhed, undervisning og andre opgaver i Danmark.

Se TV2-nyhedsindslag og artikel fra december 2018 om Knud her

Fakta

Janice og Mads Refshauge Jakobsen

Ægteparret Janice og Mads Refshauge Jakobsen er missionærer i Kipili i Tanzania.

Hun er fra Hong Kong, og han er fra Løsning. De blev udsendt i september 2018. 

Ud fra missionsstationen i landsbyen Kipili varetager de en række opgaver bl.a. ledelsen af Kipili Bådmission til de omkringliggende landsbyer og seminarer for kirkerne langs Tanganyikasøen. 

Følg Janice og Mads på nyhedsmail, Facebook og Instagram:

Fakta

Mia og Michael Toldam Korsgård

Mia og Michael Toldam Korsgård rejste ud i januar 2021 til byen Sikonge i Vest-Tanzania.

Mia er uddannet sociolog med fokus på fattigdom, migranter og udviklingslande. Michael er arkitekt og industriel designer.

Efter 3½ år i Sikonge fortsætter deres arbejde fra august 2024 fra Danmark med at bistå Brødrekirkens provins i Vest-Tanzania og BDM med en række opgaver blandt andet rådgivning, analyse, udviklingsprojekter, sundhedsarbejde, uddannelse, hospitalsadministration og renovering af bygninger.

Fakta

Bettina og Morten Poulsen

Bettina og Morten Poulsen rejste ud i august 2023 til byen Mwanza i Tanzania.

Bettina har en kandidat i socialt arbejde og har de seneste otte år været leder i Barnets Blå Hus under Blå Kors i Aalborg. Morten har en kandidat i pædagogisk sociologi og var indtil for nylig assisterende leder på Bo- og støttecenter Løvdal, Aalborg Kommune.

Det er ikke første gang parret er udsendt. Morten har været leder af kostskoleafdelingen i den danske skole i Iringa, Tanzania, og Bettina har arbejdet som projektleder i en organisation i Kinas Yunnan-provins.

Parret har to små børn: Karen på 5 år og Victor på 3.