I Tanzanias landsbyer er kirken er et vigtigt samlingssted, der giver håb og sammenhold. Menigheden i Kanyamsenga har selv bygget en ny kirke og får nu hjælp fra Danmark til taget.
Af Mia Toldam Korsgård og Svend Løbner
Langt ude på landet øst for Sikonge i det vestlige Tanzania ligger et stort område med spredte små landsbyer omgivet af bjerge i vild natur. Derude kalder man til kirke med en tromme; der er ikke mobilsignal. Folk lever af deres marker fra hånden til munden; og sult er noget de fleste har oplevet.
Her er livet hårdt, og fællesskabet stærkt. Kirken er et vigtigt samlingssted, der giver håb og sammenhold.
Her ligger landsbyen Kanyamsenga, hvor der bor ca. 3000 mennesker.
Af disse 3000 hører 300 til Brødrekirkens menighed, der i år har ligget der i 50 år.
Børnene skal vide, at de er elsket
Kirken er hver søndag fyldt til bristepunktet, og der kommer mellem 150-200 børn i søndagsskole.
Et barn i Kanyamsenga går måske i skole om formiddagen og arbejder i marken eller i hjemmet med at hente vand og lignende resten af dagen – hvis ikke hele dagen.
Ved aftenstid deler de mange søskende, hvad der er af sparsom mad og sparsomt overskud fra hårdtarbejdende forældre, inden børnene lægger sig til at sove – 2-3 børn på en enkelt slidt madras.
Søndagsskolen er et tiltrængt pusterum, hvor børnene synger om og hører om Guds kærlighed til dem hver især, og om det håb, der er i de forunderlige historier om Jesus’ liv.
Menigheden med stor viljestyrke
Kirkebygningen i Kanyamsenga er i meget dårlig stand og er alt for lille. Man har gennem 5 år langsomt bygget en ny større kirke op ved hjælp af mange små bidrag fra menighedens medlemmer. At de har bygget på kirken i 5 år, viser et stort initiativ og en kæmpe viljestyrke. Menigheden brænder for projektet, og de mangler nu kun taget.
Her trådte BDM til sammen med danske kirker. I april og maj 2024 gav Karlslunde Strandkirke 4.650 kroner, Betlehemskirken i København 5.000 kroner og sammen med beløb fra mange private givere har det lige været nok til at sætte trælægter op – både materialer og håndværkere. Nu mangler kun tagplader. Dem betaler BDM.
Spiser kun én gang om dagen
Hjælpen fra Danmark falder på et tørt sted. Ikke blot har menigheden samlet ind og knoklet i fem år for at stable den nye kirke på benene, men høsten er også slået fejl i år, så mange må nøjes med at spise en gang om dagen.
Det har regnet så meget, at de fleste af markerne med majs, bønner og jordnødder simpelthen er druknet. Kun marker med ris, og de marker, der ligger højt, giver afgrøder i år.
Derfor bliver det et hårdt år, hvor mange kun kommer til at spise ét måltid om dagen. Det ene måltid kommer til at bestå af ris og hvad man kan finde af spiselige blade a la spinat. Det betyder, at folk skal leve af ris helt indtil næste høst, som er til maj næste år. Derfor bliver det umuligt at samle penge ind til at bygge videre på kirken i sådan en tid.
Men kirkebyggeriet kan nu fortsætte takket være danske donorer.