Jackson Mlimuka vil som nyt, ungt bestyrelsesmedlem for Sikonge Hospital være med til at styrke administrationen, udvide rammerne, forbedre arbejdsmiljøet og yde endnu bedre service over for patienterne.
Jackson Mlimuka er 29 år og er et lovende nyt bestyrelsesmedlem i Sikonge Hospital syd for Tabora i Tanzania, et eksempel på et vigtigt generationsskifte i det hæderkronede hospital, der blev oprettet af Brødremenigheden for 101 år siden.
Aktiv i kirken og uddannet i forretningsledelse
Men hvad får en ung mand til at engagere sig i så gammelt et hospital?
– Det er kirken her i Tabora, som har valgt mig ind – måske fordi jeg er meget aktiv i kirken og måske fordi jeg har en Master i Business Administration, smiler han.
”Business administration” betyder forretningsledelse. Noget han har brug for, når han hjælper til i sin fars virksomhed, der sælger landbrugsprodukter.
Vi møder Jackson Mlimuka til en kop te på en café i Tabora for at høre nærmere om hans visioner for hospitalet, som begyndte som spedalskhedshospital, men som nu betjener befolkningen med behandling af sygdomme generelt.
”Selvfølgelig skal vi have et lighus”
Der kommer 30-40 nye patienter ind på hospitalet hver dag, oplyser Mlimuka. Nogle for ambulant behandling, andre for at blive indlagt.
Hvad tænker du om fremtiden for hospitalet?
– Der er altid brug for at styrke administrationen, og for fremtiden vil vi også forbedre infrastrukturen. Vi har for eksempel endnu ikke et lighus på hospitalet. Så jeg foreslår bestyrelsen, at vi foretager en analyse af hvad det vil koste at bygge. For selvfølgelig skal vi have et lighus. Det hænder jo også at folk dør.
”Glade medarbejdere giver god service”
Jackson Mlimuka tænker meget på infrastrukturen, indrømmer han. Og det er der gode grunde til:
– Når alting fungerer som det skal, får patienterne også en god betjening, siger han. – Og på personalesiden ved jeg fra mine ledelsesstudier, at ”glade medarbejdere skaber glade kunder”. Så jeg tror, at hvis personalet har det godt og får en ordentlig løn, så bliver betjeningen også bedre.
Og der skal ikke så meget til for at forbedre arbejdsmiljøet, uddyber han.
– Hvis personalet for eksempel har et sted at slappe lidt af og få en kop te, så har de mere overskud til patienterne.
Forebygger malaria
Jeg kan forstå at spedalskhed og HIV/AIDS er på retur, men at malaria stadig er et problem?
– Ja, det er stadig et meget stort problem. Selv om vi oplyser om forebyggelse, kommer der stadig mange patienter med malaria.
Hvordan forebygger I?
– Vi fortæller, at de skal benytte myggenet, og at de skal komme på hospitalet med det samme, de mærker symptomer på malaria. For nogle gange tænker de: ”Ja, jeg har lidt hovedpine, kvalme og lidt feber, men jeg går alligevel på arbejde. Jeg skal nok klare mig.” Det duer bare ikke, for så kan sygdommen eskalere og blive rigtig kritisk.
Regnen kommer med myg
Det er også vigtigt at have rene og tørre omgivelser, forklarer han.
– Når regnen kommer, kommer myggene også. De trives i vådområder. Så det er vigtigt, at der ikke er vandpytter omkring huset, hvor de kan bo og formere sig.
Et ungt bestyrelsesmedlem med friske øjne på hospitalet, der betjener patienter i et område på størrelse med Jylland og som giver gratis behandling til fattige patienter med støtte fra Brødremenighedens Danske Mission.
Svend Løbner interviewede Jackson Mlimuka i forbindelse med et besøg til Tabora og Sikonge i marts 2024 for at rapportere om det BDM-støttede arbejde.