Børn med handicap bryder ud af isolation

INTERNATIONAL HANDICAPDAG: Et barn med handicap er en skam for familien, lyder den traditionelle opfattelse i de palæstinensiske selvstyreområder. Et dansk inklusionsprojekt ændrer nu den holdning, så børnene kan komme i skole og bidrage til samfundet efter evne.

Den 3. december er det FN’s Internationale Handicapdag. I år er temaet: Sammen gør vi handicap mindre. Det går fint i tråd med visionen for Stjernebjerget Rehaniliteringscenter i Ramallah, som BDM støtter. Og der er stort behov for at gøre handicap mindre i det palæstinensiske samfund.

Når palæstinensiske forældre får et barn med handicap, føler de skam og frygt for barnets fremtid. Derfor gemmes de væk og kommer ikke i skole – stik imod politikken i de palæstinensiske selvstyreområder. Det gør et dansk projekt nu noget ved, så børnene kan bryde isolationen i tre led: Ud af hjemmet, ud på skolerne, ud i samfundet.

Omdrejningspunktet er Stjernebjerget Rehabiliteringscenter i Ramallah. Her møder vi flere mødre, som åbent fortæller, hvor svært det er at få et barn med handicap.

– Det var virkelig svært for mig, da jeg fandt ud af, at mit barn blev født med handicap. I vores samfund bliver børn med handicap og deres familier stemplet. Så det varede længe, inden jeg turde melde Hamid til et rehabiliteringscenter, fortæller Sameher (billedet), der har tre piger og to drenge, hvoraf den ene – 18-årige Hamid – er født med handicap.

’Alle var kede af det’

En anden mor, Helua, oplevede det samme, da hun ventede tvillinger:

– Det var virkelig svært i begyndelsen. Min læge havde allerede varslet, at den ene af tvillingerne kunne have et handicap. Så jeg var på en måde forberedt. Men det var svært og en nedslående nyhed. Alle var kede af det, da de fandt ud af, at Mariam havde handicap. Alle håbede, at hun ville blive født normal. Men på trods af alle vanskeligheder kan jeg se fremskridt nu.

Mariam (billedet) har nu været på centret i fem år og har lært at klare sig:

– I begyndelsen kunne hun ikke spise andet end kartoffelmos, bananmos osv. og kunne ikke spise selv. På grund af en hjerneskade kunne hun ikke kravle eller sidde og havde desuden taleforstyrrelser. Men nu er hun i stand til at spise al slags mad. Hun kan kravle og sidde ordentligt. Hun kan holde en ske og spise og drikke selv. Og hun kan lege med Lego, fordi hun nu kan bruge sine hænder, især højre hånd. Og så er hun begyndt at sige nogle få ord som mor og far og pege på de ting, hun ønsker.

Søskende er ikke længere flove

Den gode udvikling gør, at Mariam nu kan tage endnu et skridt ud af isolation: deltage i en almindelig skoleklasse en gang om ugen.

– I begyndelsen var hendes søskende flove over at have Mariam med i den almindelige skole. Men nu støtter og hjælper de hende. Og de er stolte af hende. Hendes jævnaldrende uden handicap i skolen er ivrige efter at være sammen med hende og lege med hende de dage, hun er der.

Førnævnte Sameher glæder sig også over, at hendes søn Hamid bryder isolationen.

– Den vigtigste færdighed, der virkelig gavner Hamid, er egenomsorg. Han er nu mere selvhjulpen og kan klare sin personlige hygiejne og holde orden i sine ting.

Hamid kom på Stjernebjerget allerede som 3-årig og har været igennem hele processen fra den inkluderende børnehave, til specialundervisning i skoleklasserne og videre til jobtræning. Nu skal han snart ud på arbejdsmarkedet.

– Jeg har selv et lille bageri, og når Hamid er færdig på centret, vil jeg oplære ham i bageriet, smiler Sameher.

Med støtte fra Danida gennem CISU – Civilsamfund i Udvikling – og Brødremenighedens Danske Mission bliver forældre, skolepersonale og skoleelever nu bevidste om børn med handicaps rettigheder.