Birgit Hesk-Møller havde kufferten fuld af perler, elastikker og farveblyanter, da hun besøgte Sikonge Mission Hospital med en flok sundhedsprofessionelle fra Holbæk Sygehus. Og sågar en ukulele…
Birgit Hesk-Møller skulle pludselige bruge alle sine sociale kompetencer i en helt ny sammenhæng, da hun sidste år rejste til Sikonge i Vesttanzania sammen med en flok sundhedsprofessionelle fra Holbæk Sygehus. Her skulle de inspirere, hjælpe og undervise sundhedspersonalet på venskabshospitalet Sikonge Mission Hospital.
Birgit er såkaldt socialsygeplejerske på Holbæk Sygehus. Hendes opgave er at hjælpe personalet i afdelingen, når fx hjemløse, misbrugere eller personer med psykiatriske diagnoser bliver indlagt. Og så bygger hun bro til alle relevante samarbejdspartnere ude i samfundet, fx pårørende, forsorgshjem eller rusmiddelscenter.
Føler mig som en kamæleon
Så hvorfor rejste hun egentlig afsted så langt mod syd som Tanzania?
– Fordi kultur interesserer mig, fortæller hun og uddyber: – Jeg kan bo alle steder og føler mig som en kamæleon. Så den mulighed kunne jeg ikke lade gå fra mig. Fordi Holbæk Sygehus er venskabshospital med Sikonge Mission Hospital, havde jeg lyst til at se, om vi kunne udvikle noget sammen.
Hvad kunne du bidrage med?
– Menneskesynet er vigtigt for mig. Jeg ville gerne bringe noget af den omsorgstilgang med og se, om vi kunne lave noget integreret mental psykisk bedring for dem, der er indlagt.
– For den måde, man er indlagt på, er jo meget isoleret, fordi pårørende selv skal komme med maden, og man selv skal betale sin medicin. Der er lægehjælp, ja, men ikke så meget sygepleje.
Perleplader og elastikarmbånd
– Som uddannet sygeplejerske ville jeg undersøge, hvordan man kan få patienterne til at trives bedre mentalt, mens de er indlagt.
Hvad gjorde du så?
– Jeg gik med på stuerne og spurgte lidt ind til patienternes sociale baggrund. Jeg havde nogle ting med i kufferten hjemmefra, for eksempel perleplader og elastik, man kan binde armbånd og kæder med. Jeg havde også tegneredskaber og mandalategninger, man kunne udfylde med forskellige farver.
Og det kunne alle aldre på hospitalet være med til. Også ude i landsbyen, fortæller Birgit Hesk-Møller.
– De var vilde med det. Alle kunne være med. Bedstefar kunne sidde og tegne og male sammen med børnene, og det var en kæmpe succes. Og kvinderne kunne lave pynt med farvede piberensere.
Lærte at spille ukulele
– Jeg fik aktiveret dem alle sammen med det, jeg havde i min kuffert. Og det gav glæde og gjorde ventetiden en lille smule mere udholdelig.
Op til rejsen havde Birgit brugt to måneder på at lære at spille ukulele. Den havde hun med og gik rundt og spillede og sang.
– Jeg har ikke været i noget land, hvor hjertevarmen har strømmet mig så meget i møde som i Tanzania. Også når vi var rundt omkring udenfor hospitalet, fortæller hun.
– Vi blev modtaget fantastisk. Selv om børnene ikke var så vilde med gajoler!
Læs mere om BDM’s partnerskab med Holbæk Sygehus:
