Nivard Gaudence er uundværlig som praktisk medarbejder på missionsstationen i Kipili. Læs her om altmuligmanden, som er missionær for missionærerne, når han kører, koordinerer og klarer skærene, hvis der skulle opstå problemer.
– Den mest trofaste medarbejder, jeg har haft!
Knud Elmo Knudsen lægger ikke fingrene imellem, når han fortæller om samarbejdet med Nivard Gaudence, da han var missionær i Kipili ved Tanganyikasøen. Han betegner ham som altmuligmand og en vigtig højre hånd for at alting kunne gå op på den travle missionsstation.
Jeg kan kun nikke bekræftende. Da jeg ankom i en slidt Toyota Carina med opsplittet dæk tilbage i 2014, var det Nivard, der reparerede det, så jeg i hvert fald kunne køre til Sumbawanga og købe et nyt.
Kom på snedkerskole efter sin mors død
I sommers var Nivard igen på bane som min chauffør på reportagerejse i Mpanda, Kilipi og Sumbawanga. Og jeg fik hans historie:
– Da jeg blev færdig med 7. klasse, kunne min mor ikke længere betale skolepengene. Og da hun også blev syg, flyttede jeg hen til min bedstemor. Min mors sygdom blev værre, og til sidst døde hun.
Imens havde Knud Elmo Knudsen oprettet en tømrerskole i Kipili, så Nivard spurgte om han mon kunne komme i lære. Knud sendte ham på snedkerskole i Kilangala udenfor Sumbawanga og betalte hans ophold. Da han så kom tilbage til Kipili blev han ansat som hjælpelærer og arbejdede der i fire år.
– Knud ville gerne have at jeg læste videre på college, men jeg havde nu kone og børn at forsørge. Desuden vidste jeg ikke hvilke fag, jeg ville studere, så jeg nøjedes med at tage et studenterkursus på aftenskole, fortæller Nivard.
Og han kunne godt li at arbejde for BDM, et arbejde der efter hånden udvidede sig til at dække betegnelsen altmuligmand.
Klar til at hjælpe den nye missionær
I dag er han både sekretær, chauffør og koordinator på missionsstationen i Kipili. Og nu er det Janice og Mads Jakobsen, der har gavn af hans flid:
– Mads har bedt mig passe på missionsstationen, når han og Janice flytter til Mwanza. Det samme gjorde jeg, da Knud var væk i to år. Han efterlod bilen til mig, så jeg kunne passe det arbejde, jeg lavede for BDM. Så jeg passer mit arbejde her, indtil der kommer en ny missionær, fortæller han.
Hvad er det, der driver dig?
– Jeg er meget glad for at arbejde for BDM i samarbejde med missionærerne. Jeg er klar til også at hjælpe den nye missionær, ligesom jeg har hjulpet Knud og Mads. Det gør jeg blandt andet, fordi Knud har gjort så meget for mig.
’Uden hjælp ville jeg ikke være her i dag’
Nivard Gaudence fortsætter:
– Jeg har fået hjælp fra hjertet. Den gave, der blev plantet i mit eget hjerte, vil jeg nu plante videre. Mit liv er blevet så meget bedre. Nu har jeg en kone, jeg har fire børn, jeg lever et godt liv. Det er på grund af BDM gennem Knud. Fordi han hjalp mig, har jeg nu også lyst til at hjælpe andre. For uden hjælp ville jeg ikke være her i dag.
– Så når missionærer eller volontører kommer, hjælper jeg til af hele mit hjerte. Der skal ikke være nogen problemer. Det er blot frugten af BDM’s arbejde. Ja, jeg er en af frugterne af BDM gennem Knud, reflekterer han.
Åben for input fra alle sider
Om hvordan det så er at samarbejde med danske missionærer, har han tidligere udtalt:
– For at nå målet for et projekt, er det vigtigt hele tiden at være i dialog og være åben over for input fra alle sider. Derfor bliver arbejdet ikke så meget et spørgsmål om, hvem der anser sig som boss, men mere det at opnå en fælles forståelse for, hvorfor og hvordan arbejdet udføres.
Den pragmatiske tilgang har han også, når det gælder udsendte volontører:
– Når volontørerne kommer og siger, de har problemer med et eller andet, så svarer jeg: Dæk jer ind under mig. Også når de skal ud i byen. Hvis de går alene, kan de blive antastet. Derfor er det bedst, at jeg går med. Og hvis de skal have fornyet deres visa, kender jeg procedurerne, smiler han.