Partnerskab med lokale kirker er et ’must’, hvis evangeliet fortsat skal forkyndes i kommende generationer. Og kirken må gennemgå ”en dybtgående forvandling” for at kunne møde fremtidens behov, mener professor emeritus Viggo Mortensen.
– Mission skal bygge på ligeværdige og gensidige forhold, det vi normalt kalder partnerskab. Du kan ikke have mission, som ikke respekterer den anden som en ligeværdig partner.
Sådan indleder dr.theol. og professor emeritus ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen en samtale om ”bæredygtig mission”. Udtrykket er nyt og hentet fra FN’s Verdensmål, der med 17 specifikke mål viser vej til en udvikling, der fortsætter generation efter generation.
– Det betyder, at det, vi gør, skal have bestand, forklarer Viggo Mortensen, da vi møder ham til en podcastoptagelse i hjemmet i Dragør. Og han sætter trumf på:
– Det tager såmænd ikke mere end halvanden generation, før kirken dør ud. Hvis der altså ikke drives mission. Og på en bæredygtig måde. Det er derfor jeg siger: Uden mission dør kirken. Hvis ikke der er nogen, der fortæller budskabet videre, så holder det op. Sådan er det bare.
Man svigter ikke sine venner
Og skal missionsarbejdet fortsætte og kirken overleve, er der ingen vej udenom: Partnerskab er et must, mener han.
– Når jeg kommer fra en organisation, som donerer penge til evangeliserende opgaver, er jeg altså nødt til at etablere strukturer, hvor vi er ligeværdige partnere, strukturer som også partneren kan anerkende som ligeværdige. Og bruge strukturen som en indgang til det, vi er sendt med: Det kristne budskab. For det kristne missionsopdrag, som bygger på den hellige skrift, især Missionsbefalingen, skal der ikke gives køb på.
Men hvorfor kristen mission – ud over at kirken skal overleve?
– Fordi det kristne budskab er godt for mennesker. Evangeliet betyder ”det gode budskab”. Selv holder jeg meget af Johannes-evangeliets billede, hvor Jesus siger: ”Jeg er vintræet; I er grenene.” Vi er et sammenhængende hele.
– Og Jesus siger længere nede i samme kapitel 15: ”I er mine venner.” Kristendommen opfordrer til, at man gør sig venner. Og sine venner svigter man ikke. Derfor: Når vi som kristen missionsbevægelse ser vores venskabskirker gå en anden vej, skal vi ikke opsige venskabet med dem. For man svigter ikke sine venner.
Gennemsigtighed og respekt
Hvad er det så, der gør, at missionsarbejdet bliver bæredygtigt?
– Her er nøgleordet partnerskab. Det er en betingelse, at man udvikler relationer i en ligeværdig forståelse. At man laver nogle fælles aftaler, så alle ved, hvad der foregår. Det er gennemsigtigt, man respekterer hinanden, og der er ikke nogen, der tager hele æren for det.
Men det er ikke noget langdistanceforhold, Viggo Mortensen lægger op til. Det er stadig nødvendigt at sende missionærer ud, mener han:
– Man skal ikke undervurdere de interpersonelle relationer. Det fremmer tillid, at vi som partnere møder hinanden ansigt til ansigt. Og så skal man ikke undervurdere betydningen af ”hjemmearbejdet”: At kirken herhjemme engageres i mission. Både ved at missionærer sender rapporter hjem, og at vi herhjemme får besøg af samarbejdspartnerne derude. Det demonstrerer venskabet i praksis.
Vigtigt at undgå afhængighed
Venskab er et nøgleord for Viggo Mortensen. For det viser også parternes uafhængighed. Relationer er betinget af, at hver part beholder sin identitet og bevarer sin autonomi. Den store fare er at er at udvikle afhængighed, pointerer han.
Hvordan det?
– Nogle af de unge kirker vil gerne bidrage til deres samfunds materielle udvikling. De får så kontakt til forskellige udviklingsorganisationer og modtager væsentlige beløb i støtte til udviklingsprojekter fra fx Danida. Det er alt sammen godt, men kan også passivisere kirken, så den ikke selv bidrager økonomisk. Eller distrahere kirken, så den mister fokus på missionsopgaven.
Derfor er missionærernes tilstedeværelse også vigtig, pointerer Viggo Mortensen:
– Man demonstrerer venskabet i praksis. Der skal livsoplysning til, og den skal gå begge veje. Lighed betyder jo ikke, at man ikke skal kunne sige sandheden, hvis man synes den anden part ikke lever op til sit ansvar og del af aftalen. Den åbne samtale kan forhåbentlig modvirke afhængighed.
Udsendt til særlige opgaver
Helt konkret: Hvordan er man missionær i dag?
– For det første skal man lave en aftale med den lokale kirke. Hvad skal missionærer bidrage med? Hvis kirken fx har en stor udviklingsafdeling, kan der være behov for en regnskabskyndig missionær. Så går han eller hun ind i den opgave, men kommer ellers blot som menigt medlem i den lokale kirke og prædiker måske en gang imellem.
– Andre kirker har måske en teologisk uddannelsesinstitution. Der sker en udvikling i disse år, som jeg vil kalde ”selvteologisering”, at den lokale kirke i vidt omfang udvikler deres egen teologi. Det kan være godt nok, men måske kan der være behov for, at nogen indleder en dialog med dem om, hvilken retning de vil gå i. Her kan en korttidsmissionær deltage i undervisningen i fx et halvt år og føre en dialog med de andre lærere.
Så det er også ligeværdigt, at man udveksler teologiske indsigter…
– Ja, bestemt. Vi kan jo blot tænke på den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutus betydning. Partnerkirken kan først og fremmest give os indsigt i deres lokale kultur, men også vise den globale horisont, som kristendommen vises indenfor. ”Venner kalder jeg jer,” sagde Jesus.
Kristendommen forvandles
Til sidst: Hvor er kristendommen om 50 år på verdensplan?
– Jeg tror, vi går i retning af, at der skal ske en dybtgående reformation af kirken, for at den kan møde en ny tids udfordringer. Vi kan kigge på den lutherske historie. Da Reformationen finder sted, er der opbrud politisk: middelalderen går på hæld. Der er opbrud økonomisk: Handelskapitalismen vinder frem. Og der er opbrud teknologisk: Trykpressen bliver opfundet. Og så kommer der nye idéer med Renæssancen. Det er alt sammen omvæltende begivenheder og det miljø, Luther agerer i.
– Min påstand er, at vi lever i en tilsvarende opbrudstid. Der er opbrud i politikken, i økonomien, i teknologien, og så kommer der nye idéer. I gamle dage var politik drevet af ideologier. I dag danner man en regering hen over midten, hvor ideologi ikke spiller nogen som helst rolle. I stedet for at lade sig dirigere af ideologier, så lader man sig i dag dirigere af pragmatiske hensyn. Så derfor befinder vi os i en lige så bevægelig situation som på Luthers tid. Hos Luther fremkaldte det en reformation. Jeg kalder det en dybtgående forvandling af kristendommen.
Lyt til podcast med Viggo Mortensen
1. Opgør med kolonitiden
2. Bæredygtig mission
Klik ind på www.bdm-dk.dk/podcast