Arv & testamente
Har du tænkt på, hvem der skal arve dig?
Agustino og Amos drømmer ligesom mange andre børn om et langt og lykkeligt liv som lærer, sygeplejerske, landmand eller noget helt fjerde. De bor på børnehjemmet Peters House og er forældreløse.
Du kan give liv til drømmene hos børn som dem, på de steder hvor vi arbejder ved at skrive Brødremenighedens Danske Mission (BDM) ind i dit testamente.
Du kan give livet videre
Som almenvelgørende organisation er vi fritaget for boafgift. Alle testamentariske beløb går derfor til BDMs arbejde med at sikre skolegang, sundhed, forkyndelse af den kristne tro og omsorg for børn, unge og voksne.
Kan vi hjælpe?
Et testamente sikrer, at arven fordeles efter dit hjerte og dine ønsker. Du kan derfor vælge at indsætte såvel slægtninge som organisationer som arving. Vil du betænke BDM i dit testamente, tilbyder vi at hjælpe med udformningen og betale advokatomkostninger ved oprettelsen. Vi har samlet mere information om arv og testamente i denne folder.
Hvis du ønsker at støtte BDM og samtidig efterlade mere til dine arvinger, kan du se denne video omkring 30 %-løsningen.
Du er meget velkommen til at kontakte os på tlf. 3529 4820, hvis du overvejer at oprette et testamente til BDM. Eller skriv til os på e-mail: bdm@bdm-dk.dk, så kontakter vi dig.
Vi har et samarbejde med advokat Inger Højbjerg, som kan kontaktes for personlig, uvildig og gratis rådgivning om oprettelse af testamente, hvor BDM tilgodeses. Telefon 7011 4300 eller mail.
Legat eller testamente?
Når du ønsker at støtte BDM gennem din arv, kan du gøre det på to måder: med et legat eller et testamente.
Et legat er en gave, hvor du vælger at donere et fast beløb til BDM. Resten af din arv fordeles som normalt mellem dine arvinger. Legatet kan oprettes som et tillæg til et eksisterende testamente (en såkaldt kodicil) eller stå alene.
Et testamente giver dig mulighed for at bestemme, hvordan hele din arv skal fordeles – både til familie, venner og organisationer som BDM. Her kan du selv vælge, hvem der skal arve hvad, og sikre, at dine værdier lever videre.
Online oprettelse af testamente
Vi har indgået et samarbejde med Dokument 24, som gratis udarbejder testamenter for dig, når du vælger at betænke BDM. Det koster hverken dig eller os noget – udgifterne dækkes af Dokument 24.
Du kan oprette dit testamente nemt mens du sidder hjemme i rolige omgivelser via en online formular. Det tager kun få minutter, og du bliver guidet hele vejen igennem.
Læs mere og opret dit testamente hos Dokument 24 lige her.
Vi har også et samarbejde med Legal Desk, som kan oprette gratis legater eller simple testamenter for dig. Legal Desks formular kan benyttes uanset, om du allerede har et testamente eller ej. Legattet er gratis, og du vælger selv, om du vil underskrive legatet foran notar eller foran vitterlighedsvidner. Du kan finde formularen for Brødremenighedens Danske Mission her
Personlig rådgivning
Ønsker du mere personlig rådgivning anbefaler vi, at du kontakter advokat Inger Højbjerg, som vi har et samarbejde med om uvildig og gratis rådgivning ved oprettelse af testamente, hvor BDM tilgodeses.
Telefon 7011 4300 eller mail