Palæstinensere føler sig ikke længere som mennesker, men snarere som legetøj for de store magter. Netop derfor er Stjernebjergets Rehabiliteringscenters arbejde så vigtigt, fortæller Niels Gärtner fra BDM’s tyske søsterorganisation i en rapport fra besøg på Vestbredden.
– På Stjernebjerget i Ramallah på Vestbredden er hverdagen tilsyneladende normal. Børnene og de unge kommer om morgenen og har deres normale hverdag i skolen eller på en af erhvervsuddannelserne. De ugentlige arrangementer udenfor rehabiliteringscentret fortsætter også, såsom cirkusprojektet Birzeit og Dabke-danseundervisningen.
Det fortæller Niels Gärtner fra BDM’s søsterorganisation i Tyskland, Herrnhuter Missionshilfe. Han er ansvarlig for organisationens PR i Nordtyskland og leder ofte besøgsrejser til Stjernebjerget på Vestbredden, som BDM støtter.
Usikkerhed og dårlig økonomi
– Nogle forældre er bange for at sende deres børn afsted; andre har ingen penge til transport. Det er nemlig de to hovedproblemer i øjeblikket: usikkerheden og dårlig økonomi, fortsætter han sin rapport.
For sikkerhedssituationen varierer alt efter hvilken region den palæstinensiske befolkning befinder sig i. Ramallah-regionen, hvor Stjernebjergets Rehabiliteringscenter befinder sig, tilhører den såkaldte A-zone i de besatte områder, og her er gaderne ret sikre, fortæller Niels Gärtner. Derfor er det også muligt for lærere, hvoraf de fleste bor i Ramallah, at komme og arbejde på Stjernebjerget.
– I de fjernere landsbyer, som tilhører den blandede B-zone, er der gentagne angreb fra israelsk side, det være sig bosættere eller soldater, fortæller han. Der er mange kontrolposter, der udfører intensive kontroller og ofte ikke lader nogen passere overhovedet.
Har ikke fået løn siden oktober
Grænsen til Israel forbliver også lukket for indehavere af et palæstinensisk ID. Mange har derfor ikke været i stand til at arbejde i Israel siden oktober og har ikke tjent penge siden da.
– Det påvirker titusindvis af mennesker. Det palæstinensiske selvstyre er også afskåret fra betalingsstrømme og kan ikke længere betale løn. Mange familier er i økonomisk nød. Man kan leve af opsparing i et par uger, men nu sælges biler og andre ejendele for at overleve økonomisk.
Områdets dårlige økonomi påvirker også Stjernebjerget meget, fordi forældrene ikke kan betale skolepenge. Det giver underskud, som må dækkes gennem særlige donationer og nødhjælp. Derfor appellerer Niels Gärtner for en ekstra økonomisk indsprøjtning.
Føler sig ikke som mennesker
Alle er voldsomt påvirket af situationen i Gaza:
– En stadig strøm af voldsbilleder med sårede og fordrevne personer dukker op på tv og på sociale medier. Mange mennesker på Vestbredden har slægtninge og venner i Gaza, som de nogle gange ikke ved, om de stadig er i live eller ej. Hvordan kan man leve med det? Især over så lang tid siden den 7. oktober?
– De føler sig ikke længere som mennesker, men snarere som legetøj for de store magter. Ingen er interesseret i deres situation og deres elendighed. Hvad gør det ved folk? Ingen kender en realistisk vej ud af denne spiral af vold og håbløshed.
Giver børn og unge en ”time-out”
– Jeg deltog i en klassetime med Jihan, en af lærerne på specialskolen (se billedet foroven). En elev malede et fly i gråt og sort og sagde: “Dette er et krigsfly. Og bagved er der rødt blod”. Da læreren sagde, at jeg kom fra Tyskland med et fly, ville han først ikke tro på det. Der er ingen passagerfly i Palæstina og næsten ingen udlændinge i landdistrikterne. Hvor langt væk er fredelig sameksistens med sådanne oplevelser?
Netop i denne situation er Stjernebjergets arbejde særligt vigtigt og værdifuldt, slutter Niels Gärtner. – Medarbejdere giver børn og unge en “time out” fra spændingen i samfund og familie. Det giver pålidelighed, et anker i et forvirrende hav. I sidste ende giver det alle, både børn og lærere, håb og selvtillid. For de ved også: ”Der er mange mennesker, der er interesserede i os, som beder for os, som giver penge til os og som også besøger os.”
BDM støtter Stjernebjerget med et mindre årligt beløb. Derudover har BDM sendt en ansøgning til CISU (Civilsamfund i Udvikling) om midler til et større projekt, der drejer sig om inklusion af børn med handicap ind i Vestbreddens skoler.