Små børn lærer i det nære

På Stjernebjerget Rehabiliteringscenter på Vestbredden får 90 børn og unge med mentale handicap genoptræning og jobtræning. Centret driver også en børnehave.

I konfliktområder er det godt at fokusere på det helt grundlæggende i det nære liv. Især for børn. Og endnu vigtigere for børn med mentale udfordringer.

De ved de på Stjernebjerget udenfor Ramallah på Vestbredden. Her driver centret en børnehave – foruden de 90 børn og unge med mentale handicap, som får genoptræning og jobtræning på centret.

For nylig lærte de små børn i børnehaven at bage småkager – og fik lov til at smage dem bagefter.

– Vi er glade for at dele den glædelige atmosfære, som børnene oplevede i vores børnehave, da vi bagte småkager i anledning af Eid al-Adha, den vigtigste festival i Islam, skriver centret på deres Facebook-side i maj.

– Børnene deltog entusiastisk og helhjertet og deres ansigter strålede af glæde. Og at nyde småkagerne styrkede deres følelse af fællesskab og teamwork.

I børnehaven deltager både børn med og uden handicap:

– Vi mener, at inklusion begynder i en tidlig barndom, og at ethvert barn har ret til at lære og vokse i et miljø, der respekterer mangfoldighed og favner alle, pointerer centret på Facebook.