Mission er at møde hinanden med tilgivelse og håb, fortæller biskop over Aalborg Stift Thomas Reinholdt Rasmussen. Vi stiller ham seks hurtige spørgsmål op til hans prædiken ved Missionsfesten søndag den 14. maj.
1. Hvad siger ordet ”mission” dig?
– Først og fremmest, at den kristne tro altid er i bevægelse. Troen handler om, at Gud er sendt til verden. Derfor vil vi altid bevæge os mod hinanden som mennesker. Og derfor er vi sendt ud i verden.
– Det er enormt spændende at studere missionshistorien. Der er mange positive historier, bl.a. om de mange stærke kvinder, som rejste ud og gik ind i den lokale kultur.
– Vi hører nogle gange, at kristen mission går ind og ændrer eller ødelægger kulturen, men rigtig meget af missionshistorien handler faktisk om, at missionærer berigede den lokale kultur med den kristne tro.
2. Hvad er det i den kristne tro, der beriger verden?
– Tilgivelse! Og det synes jeg virkelig, vi trænger til at høre rigtig meget af i vore dage. At det er i orden, at man ikke slår til.
3. Hvor kommer kirken ind her?
– Det, vi laver i kirken, handler hele tiden om at vi bevæger os mod hinanden. Det gælder både prædiken og undervisning, ja alle kirkens aktiviteter. Vi får øje på hinanden og laver den her bevægelse, hvor vi nærmer os hinanden og møder hinanden uden at isolere os. Derfor er kirken altid i mission.
4. Hvad gør mission så ved kirken?
– Forhåbentlig det, at vi bliver klar over, at vi aldrig er alene. Vi er ikke efterladte, ikke overladte til os selv. Det giver kirken liv, at vi hele tiden rækker ud til hinanden som mennesker.
5. Hvad kan små missionsselskaber bidrage med i kirken?
– De kan vise os, at der findes andre måder at være kristen på. Missionsselskaber har i høj grad bidraget til, at vi får øjnene op for, at mission går to veje: dels at vi går ud i verden, og dels at verden kommer hjem til os.
6. Hvad kan vi lære af kirken i syd?
– Jeg var i Kenya for nylig, og her blev jeg overrasket over det håb, der præger de kristne. Herhjemme taler vi jo meget om krise. Men dernede – hvor de i høj grad er ramt af klimaforandringerne – taler de først og fremmest om håb. Det synes jeg er enormt flot. Den her konstante forståelse af, at leve i en kristen tro er at leve i håb.
– Jo, de var godt klar over deres problemer. Men de begynder i håbet. Og dette er noget, jeg i høj grad kan tænke mig, at vi tager med hertil.
– Nogen sagde i et radioprogram, at håb er noget, man skal gøre sig fortjent til gennem handling. Det er jo fuldstændig vildt! Det betyder jo, at hvis vi skal gøre os fortjent til håb gennem handling, så er de vi overladt til os selv. Som om håb er noget, vi selv skal præstere. Nej, håbet er noget, der kommer til os. Det giver kraft situationer, som umiddelbart kan se håbløse ud.