REJSEBREV: Generalsekretær Arngeir Langås sender en hilsen direkte fra Sumbawanga i Tanzanias Rukwa-provins.
Det var lidt anderledes at besøge Sumbawanga denne gang. Da jeg landede i lufthavnen i Mbeya, blev jeg ikke mødt af en dansk missionær, men af kirkens formand Mwaikole (se billedet). Det er fordi BDM for tiden ikke har missionærer i hverken Sumbawanga eller Kipili.
Er missionærernes tid forbi?
Hvorfor det? Er det fordi missionærernes tid er forbi?
På ingen måde. BDM ønsker stadigvæk at udsende missionærer, men de fleste steder, hvor vi er involveret, samarbejder vi direkte med tanzaniske, burundiske, congolesiske og albanske kirker.
I Tanzania arbejder vores missionærer direkte med tanzaniske kirker. Set fra kirkernes hovedkontorer, er missionærerne en slags ambassadører og formidlere, som er tæt på arbejdet og lærer sprog og kultur indgående.
Som tidligere missionær trækker jeg stadig på denne særlige tværkulturelle erfaring. Det er berigende for partnerskabet, at vi er kommet hinanden i møde ved, at danske missionærer har lært swahili og givet en hånd med i missionsarbejdet i årtier.
Men skal rejserne altid gå fra nord til syd? Heldigvis tager vi også imod besøg i Danmark, om end ikke missionærer. I disse dage glæder kirken i Rukwa-provinsen sig over, at vi planlægger en partnerskabskonference for dens ledelse i Christiansfeld i 2027. Det giver partnerskabet ny energi både før og efter at vores partnere også har besøgt os.
Stor gæstfrihed og veldrevne institutioner
Der var et vist vemod over at missionærerne Janice og Mads Jakobsen flyttede til Mwanza to dagsrejser væk. Oven i det skulle man også fordøje nogle ret store besparelser, som BDMs bestyrelse har vedtaget for 2026. Dem måtte jeg naturligvis stå på mål for.
Ikke desto mindre blev jeg mødt med stor gæstfrihed og kørt rundt i kirkens bil til møder, der var planlagt af kirken.
De projekter BDM har startet, var naturligvis helt centrale: Børnehjemmet Peter’s House, syskolen og snedkerskolen. De er stadigvæk fuldt finansierede af BDM, men hvor deres ledere indtil nu i stor grad har refereret til BDMs missionærer, skal de fremover referere mere til kirken.
De tre institutioner virker veldrevne og er en glæde at besøge.
Jeg var med, da ”kvitteringsgruppen” var samlet, nu med kirkens viceformand som leder for gruppen, der samles hver måned. Hensigten er økonomisk ærlighed og gennemsigtighed.
Derudover besøgte jeg bibelskolen Mlimani, hvor BDM har haft missionærer og har støttet i mange år. Som en ny udvikling er der nu flere kvinder, der læser til at blive evangelister. Jeg overbragte en hilsen i en tale til de studerende og tog udgangspunkt i den lighed, der ikke altid efterstræbes i kirken, men som Jesus, Paulus og Brødremenigheden har mange gode eksempler på, og som vi kan inspireres og korrigeres af i dag. Tænk blot på pigeskolen i Christiansfeld, hvor Camilla Collett læste, og på Gudsageren.
Fortsat partnerskab i Guds mission
Jeg mødte Dr. Shauri, som fortsætter som sundhedsfaglig rådgiver for sundhedsprojektet i DR Congo. Snart skal han besøge landsbyer langs Tanganyikasøen sammen med projektteamet. Det indebærer at krydse den store sø i forhåbentligvis ikke for høje bølger.
Til afsked med mig var kirkens ledelse og de institutionsledere BDM har ansat samlet: Neema, Peter og Tukulamba, samt Nivard, BDMs alt-mulig-mand. BDM fik en plakat som udtrykker taknemmelighed for partnerskabet. Og jeg fik en fin skjorte. Gode ting blev sagt. Jeg understregede BDMs ønske om fortsat partnerskab i Guds mission, så evangeliet kan slå yderligere rod i menneskers hjerter i Rukwa-provinsen.