Korsang, forkyndelse og religionsdialog går op i en højere enhed, når Brødrekirken etablerer nye kirker i bl.a. Mpanda. Peter Machibya fortæller om sine erfaringer.
En udrakt hånd betyder først og fremmest at række evangeliets budskab ud til mennesker, som endnu ikke har hørt det. Og derefter etablere et fællesskab, der kan styrke de troende og række ud til lokalsamfundet med hjælp og vejledning.
Den proces kender Peter Machibya alt til. Han har nemlig erfaring med etablering af nye kirker i Mpanda som koordinator for 18 præster og 10 evangelister med ansvar for 72 kirker og ambitioner om at nå yderligere 100 landsbyer med evangeliet.
I dag er han næstformand i Brødrekirkens Rukwa-provins, hvor han trækker på sine erfaringer fra Mpanda, der i efterårets synode blev opgraderet fra missionsområde til missionsdistrikt. Hvis alt går efter planen, bliver distriktet til kirkeprovinsen Katavi næste år.
De 72 kirker i distriktet har tilsammen 4000 voksne medlemmer og lige så mange børn i søndagsskolen.
”Vi vil ”føde” en kirke i jeres by”
Vi mødte Peter Machibya, mens han stadig havde kontor i Mpanda. Her fortæller han om arbejdet med at nå alle Mpandaregionens 171 landsbyer med evangeliet.
– Der altså ca. 100 landsbyer tilbage. Dem besøger vi en efter en og blot i 2025 nåede vi ud med evangeliet og etablerede kirker til seks nye landsbyer.
Hvordan gør I?
– Vi begynder med at sende et sangkor afsted sammen med en præst og medlemmer fra den nærmeste kirke. Når vi ankommer, informerer vi landsbyens formand om, at vi kommer fra den og den kirke og gerne vil ”føde” en kirke her i hans landsby. ”Vi er i området, men har endnu ikke haft mulighed for at virke for Gud i denne by. Derfor beder vi om tilladelse til at synge og prædike i landsbyen,” siger vi. Hvis han går med til det, går vi i gang.
– Vi går ud og køber nogle tagplader, så vi kan lave en overdækning som et slags telt, og så bekendtgør vi i landsbyen, hvornår mødet begynder. Det ender så med at nogle omvender sig og tilslutter sig kirken.
Vigtigt at undervise nye troende
Men dermed er arbejdet ikke gjort, fortæller Peter Machibya.
– Mødet følges op af undervisning, så de nye troende bliver grundfæstet i troen. Og hvis nogen vil døbes, får de dåbsundervisning. Vi møder også mennesker, som tidligere er blevet døbt i Brødrekirken, men som ikke har haft en lokal kirke at tilslutte sig. De bliver meget glade, når de opdager, at vi vil starte en kirke i deres by.
Der sker også at mennesker fra andre kirkeretninger tilslutter sig den nye kirke, fortæller han.
– Det vil typisk være lutherske eller anglikanske kristne. Men også fra pinsekirker. Og endda fra den romersk-katolske kirke. Efter et stykke tid finder vi en bygning, vi kan leje, eller køber en grund, hvor vi kan bygge nyt.
Orden giver stabilitet og fred
Hvad er det, der tiltrækker folk?
– De, der kommer fra andre kirker synes, at vi har en god orden i vores kirke. Det er en kirke, der holder ud, siger de. Vi har en god ledelse, og et godt program. Det betyder også noget, at kirkerne i både Rukwa og Katavi har fungeret i mange år uden bøvl. Og det skyldes at vi har en god ledelsesstruktur.
– Stabilitet betyder meget for at folk føler fred. Og så bliver de meget tiltrukne af, at vi har et kor, der synger virkelig godt. Det kan de virkelig godt li.
Dialog med kristne og muslimer
Hvad siger andre trossamfund til at I dukker op i landsbyen?
– Vi har et fint forhold til andre trossamfund, både den anglikanske og den lutherske kirke, og endda også til muslimerne. Der er kommet mange muslimer til området fra Kigoma. De etablerer sig både i Mpanda og de omliggende landsbyer.
– Vi mødes jævnligt på tværs af trossamfund og har fx etableret et dialogforum i regionen med en bestyrelse. Her sidder både kirkeledere og muslimske sheiker. Sammen tager vi os af alle spørgsmål, der har med troen at gøre.
Peter Machibya er gift og har seks børn. Familien er flyttet til Sumbawanga, hvor Peter nu er næstformand.