Biskop Marianne Christiansen er kendt for sit økumeniske og tværreligiøse engagement. Mødet med det anderledes afklarer ens eget ståsted og identitet, fortæller hun i ny podcast.
Lyt til podcasten her:
Forfatteren Martin A. Hansen fortæller i novellen Høstgildet om en forfærdelige ulykke, hvor et ungt menneske bliver drukket ihjel af kammeraterne. Præsten ved ikke, hvad han skal sige, og han tør ikke gå derhen, fordi han intet kan stille op. Det er så gudsforladt, så meningsløst.
Men så pakker hans kone en kurv med noget hjælp til familien og siger: ”Så har du noget at komme med, og måske finder du mere i kurven, end du er klar over!”
Præsten gik hen med kurven, og så opstår samtalen, hvor han både kan spørge og lytte.
Biskop Marianne Christiansen fortæller historien i en BDM-podcast som eksempel på, at ord og omsorg altid er uløseligt forbundet i formidling af evangeliet.
– Diakoni og mission hænger sammen. I det hele taget er det altid forbundet i respektfuld mission. Respekten er jo i sig selv mission.
Og så er vi i fuld gang med en samtale om samarbejde, der ikke blot omhandler forholdet mellem præster og kirker i Haderslev Stift, men også omfatter andre kirkeretninger og religioner.
Engagement giver ballade
Marianne Christiansen er cand.theol., cand.phil. i musikvidenskab og har en master i konfliktmægling. Hun har været sognepræst i tre embeder, inden hun i 2013 blev indviet til biskop i Haderslev Stift.
Og for at begynde et sted:
Hvis du skal tage temperaturen på samarbejdet i Haderslev Stift, hvordan ser det ud?
– Godt. Det er det korte svar, fordi jeg har en dyb kærlighed til folkekirken, og det beror netop på det gode samarbejde. At der rundt omkring i hvert eneste sogn sidder mennesker, der bruger deres liv, deres fritid og deres kræfter, både som ansatte og som frivillige i det samvirke som er Folkekirken.
– Men det er klart, at når der er så mange tusind engagerede mennesker, så er der også bøvl indimellem. Hvor to eller tre er forsamlet, bliver der jo ballade! Sådan skal det være, for det er engagerede mennesker. Men det er ikke et problem, at der bliver ballade. Det er et problem, hvis vi ikke kan løse det, og vi ikke kan komme ind i det dybe fællesskab med hinanden igen.
Folkekirken har oplysningspligt
Og så er interviewet godt i gang:
Marianne Christiansen, du er jo kendt som den mest ”outspoken” biskop omkring religionsdialog og forhold til islam. Hvad med den store konflikt, som hele tiden dukker op politisk i forhold til islam og muslimer. Hvad er dit ”take” på det som evangelisk luthersk biskop?
– Som evangelisk luthersk biskop minder jeg altid mig selv om, at folkekirken er født ud af religionsfriheden. Folkekirken ophørte med at være statskirke ved grundloven i 1849. Og det giver os i mine øjne en særlig forpligtelse til at danne rum og mødeflader for mennesker af anden eller ingen religion.
– Religionsmødet er for mig personligt, men også kirkeligt, en berigelse, fordi vi her møder andre syn, andre erfaringer, andre trosudtryk, som dels kan gøre os klogere på os selv, og dels altid lader os trænge dybere ind i det menneskelige: vores længsel efter Gud og vores måder at erfare Gud på i vores tilværelse. Derfor mener jeg, at trossamfundene – og i særdeleshed Folkekirken – har en oplysningsforpligtelse.
Et tab uden andre religioner
Begrebet mission er vel i virkeligheden oplysning, ikke?
– For mig er den grundlæggende mission at præsentere og repræsentere kristendommen. Altså at være sendt af kærlighed til Gud og medmennesket. Vi er sendt med forkyndelsen af Jesus Kristus som den kilde, hvorfra vi henter kræfterne og synet på Gud, som er den kærlighed, vi er sendt med.
– Jeg sad ved siden af overrabbiner Jaïr Melchior ved en debat, da han spurgte: ”Vil du gerne omvende mig?” Her må jeg sige, at det ville være et tab, hvis vi ikke havde den jødiske menighed. Det ville også være et tab, hvis der ikke var en islamisk tolkning. Samtidig vil jeg gerne dele evangeliet og tænke: ”Hvis jeg var dig, så ville jeg gerne se Jesus som Guds åbenbaring!” Men det gør overrabbineren ikke, og det er ikke mig, der skal få ham til det. Det er Helligåndens opgave, hvis det er. Det er ikke min opgave at tvinge nogen.
– Men jeg synes, det er dobbelt. For på den ene side, synes jeg det ville være et tab uden jøder og muslimer, på den anden side ved jeg godt, at jeg tror på Jesus. Så jeg kan ikke komme det nærmere. Min mission er at være sendt med det gode budskab, og i mødet med andre mennesker, kan jeg lytte, fordi Gud jo også taler gennem andre mennesker. Det er jo dér, vi møder Kristus. Jeg møder Kristus i min muslimske søster og min jødiske bror.
Jesus Kristus er centrum
Risikerer vi ikke at udvande kristendommen? Ja, hvad er det umistelige, som vi ikke må give køb på?
– Det korte svar er den grundlæggende bekendelse, at Jesus er Herre. Vi søger sandheden i Jesus, i hans liv, død og opstandelse, i hans forkyndelse. Og så længe vi søger den der, og derudaf møder andre mennesker – som Jesus jo var rigtig god til – så er er ingen grund til frygt for at udvande kristendommen.
– Jeg er ”betonlutheraner”, fordi jeg mener, at det evangelisk-lutherske har et stærkt fokus på nåden og på Jesus Kristus. Ikke fordi vi er lutherske, men fordi det er dér, centrum er.
Som kristne viser vi respekt
I missionsarbejde ude i den brogede verden, kan man ikke undgå at møde andre religioner. Hvordan bevarer jeg min egen identitet som kristen, og hvordan er jeg samtidig venlig og imødekommende overfor den anderledes troende?
– De to ting er jo det samme. Fordi din identitet som kristen er, at du møder den anden med respekt og kærlighed. Så det kan ikke blive modsætninger. Jeg tror nemlig, at det er i mødet med andre, at det netop bliver mere klart.
Altså at identiteten og ståstedet bliver tydeligere i mødet med det anderledes?
– Det er der ingen tvivl om.
Mission er kærlighed til medmennesket
Hvordan præsenterer vi Kristus som det gode, glade budskab i en helt anden kontekst end den danske?
– Ofte bliver evangeliet forkyndt gennem det kristne vidnesbyrd, altså den måde, hvorpå kristne hjælper deres medmennesker i samfundet. Evangeliet bliver virkeliggjort i kærlighed til medmennesket, så næstekærlighed ikke blot er et ord, men også handling.
– Jeg mener, det er umuligt at forkynde, at Gud er kærlighed, og at Kristus har forløst os, hvis vi gør det på en tvungen og ukærlig måde. Og det er ikke fordi handlingen er et middel til missionen, men fordi handlingen er selve missionen.
Så langt et uddrag af den spændende samtale med biskop Marianne Christiansen. En samtale, der viser, at åbenhed over for andre livssyn og religioner kan afklare evangeliets budskab og styrke ens egen identitet som kristen.
Lyt til podcasten ” Marianne Christiansen om samarbejde over grænser” på www.bdm-dk.dk/podcast.