Rejseblog: Et indblik i livet som missionærfamilie

Volontørernes hjælp er et led i en større kæde, som hjælper afrikanerne, skriver Rebecca og Emma efter besøg i Sikonge.

Emma Nørgård Kristoffersen og Rebekka Brødsgaard Knudsen skriver:

Turen har nået sit sidste stop, Sikonge, hvor vi blev budt hjerteligt velkommen af Mia og Michael, Halfdan, Vilfred og Eskil, samt de fire volontører. En sådan velkomst betyder meget, når man kommer som gæst.

I Sikonge skulle vi primært følge volontørerne i deres arbejde, men vi fik også et indblik i missionærernes hverdag på hospitalet og på workshoppen.

En hjælp så andre kan hjælpe

Undervejs i vores besøg i Sikonge oplevede vi, hvilken stor rolle, volontørerne har i familiens hverdag. Nogen vil måske tænke, at man rejser til Afrika for at hjælpe afrikanerne og at denne hjælp skal ske direkte. Dette kan ses anderledes hos vores volontører. Deres arbejde er nemlig med missionærbørnene, Halfdan, Vilfred og Eskil, som de underviser og passer, mens deres forældre, Mia og Michael, er på arbejde. Volontørernes opgave er en nødvendighed for at Mia og Michael kan udføre deres arbejde i deres udsendelse. Volontørernes hjælp er derfor et led i en større kæde, som hjælper afrikanerne. Hjælpen behøves altså ikke være direkte, men kan ske i flere led inden, at den rammer det lokale folk.

Sikonge var som sagt vores sidste stop på vores rundrejse i Tanzania. Vi er meget taknemmelige for den gæstfrihed og imødekommenhed, vi har oplevet hos volontører og missionærer. At komme som gæst uden at føle sig påtrængende, men blot føle sig hjemme i de forskellige projekter, har været en gave for os. Vi rejser hjem med varme hjerter og beder for vores udsendte kollegaer.