Børn er fremtiden. For at de kan trives og udvikle sig, må de først og fremmest vokse op i sunde familier. Ægteskabsseminarer på Brødrekirkens kursuscenter i Kipili ved Tanganyikasøen styrker familierne og giver forældre redskaber til at håndtere konflikter og rykke nærmere hinanden. Vi talte med nogle af dem.
Mabel og Lukas: Fred i familien gavner både børn og samfund
– Når børnene ser os have det godt sammen, bliver de glade. Og når vi så også tjener sammen i kirken, får de lyst til at medvirke, bl.a. ved at synge. På den måde lærer de Gud bedre at kende.
Det fortæller Mabel Jackson og Lukas Juma Sukale, der arbejder sammen som evangelister og underviser på ægteskabsseminarerne i Kipili.
At have fred i familien påvirker både kirke og samfund pointerer de:
– For det første giver det et godt forbillede, begynder Lukas. – Både for lokalsamfundet og overfor Gud. Når man holder sig til én kone indtil døden skiller, har man det godt. Så er der fred.
Mabel bryder ind:
– Lukas giftede sig med mig, da jeg var ganske ung. Jeg var kun 15 år. Men han førte mig hjem til sit hus, hvor vi blev viet, og i dag har vi otte børn og syv børnebørn.
De har helt klare mål for deres undervisning på ægteskabsseminarerne i Kipili:
– Vores vigtigste budskab er, at man skal være tro mod hinanden i ægteskabet. Dernæst underviser vi parrene i, at de skal leve med Gud i hverdagen. De skal lade være med at gøre ondt, lade være med at skændes, lade være med at drikke og slås. Det kan Gud ikke li, siger Lukas.
Jaklina og Ernesti: Kærligheden holder sammen på det hele
Det vigtigste er at folk elsker hinanden. Kun da kan ægteskab og familieliv fungere. Uden kærlighed duer det ikke, fastslår Jaklina Sabuni og Ernesti Kalunga, der begge underviser på seminaret.
– For dem, som du elsker, vil du ikke gøre ondt, mener Ernesti. – Selv om der går mange år, og du bliver gammel: Hvis du er sammen med Jesus, vil din kærlighed ikke blive mindre. For når du er i Jesus vil du ikke længes efter andre ting, som kan påvirke eller ødelægge forholdet til din kone.
Forandres kærligheden når man har været gift længe?
– Nej, den forandres ikke, den er den samme. Fra den første dag jeg så ham og indtil i dag er kærligheden den samme, fastslår Jaklina.
Hvad siger I til folk, hvor kærligheden er kølnet?
– Så vil jeg opfordre dem til vende tilbage til den første kærlighed, som der står i Bibelen. Jeg vil sige: Kig på mig og mine kone. Vi elsker hinanden, selv efter mange års ægteskab. Det handler om vilje og ikke kun om følelser. Du har valgt at gifte dig med din ægtefælle, og sådan er det.
I gamle dage var det arrangerede ægteskaber, hvordan er det nu?
– Ja, førhen valgte forældrene, hvem de unge skulle giftes med, og sådan er det stadig i meget få tilfælde. Men i dag får de unge selv lov til at vælge og gifte sig med dem, de elsker.
Sekela: Vigtigt at lære af fejl og begynde på en frisk
Sekela Kwitwa er fraskilt og har fire børn. Hun deltager og underviser på ægteskabsseminarerne for at dele sine erfaringer og selv forberede sig på ægteskab. Det vil være godt for børnene, siger hun.
– Jeg håber at finde tilbage til min mand, så børnene bliver glade. Men nu ved jeg ikke hvad Gud vil. Så børnene må være tålmodige, siger hun.
Lige nu koncentrerer hun sig om sit indre liv med Gud og tjenesten i kirken.
– Jeg er først og fremmest glad for at kende Guds ord. Dernæst er jeg glad for at vide, hvad jeg kan gøre for at tjene Gud bedst muligt. Jeg vil gerne kunne tale med folk på en god måde og gøre noget godt for dem for at ære Gud. Derfor beder jeg Helligånden om at fylde mig og give mig evne og kunnen, så jeg kan gøre Guds vilje.
Hvad betyder det at lære om ægteskabet?
– Jeg længes efter at være i et forhold på et eller andet tidspunkt, når det behager Gud. Jeg er fraskilt, men hvis Gud vil, skal jeg nok finde tilbage til min mand, som jeg så kan leve sammen med.
Hvordan vil det så være? Som før, eller?
– Vi vil have lært af fortiden og starte på en frisk, og der vil være mere glæde, så vi ikke forlader hinanden. Hvor vi før ikke var så gode til at lytte til den anden, vil vi med Guds hjælp og Helligånden lære, hvordan vi får et godt ægteskab.
Agatha og Ibrahim: Drop skænderierne; de fører ingen vegne
Agatha Kaundi og Ibrahim Said deltog på et af dem og giver et godt råd til andre par: Drop skænderier. De gør mere skade end gavn.
Agatha og Ibrahim stråler af glæde og kærlighed. De har været gift i syv år og har to børn sammen.
Det syvende år er ellers kendt for at være et kriseår i parforhold. Men det har Agatha og Ibrahim tænkt sig at overvinde, fortæller de i en pause på et ægteskabsseminar i Kipili ved Tanganyikasøens bred.
– Vi har selvfølgelig problemer som alle andre, men vi kæmper for at løse dem sammen, fortæller Agatha og Ibrahim supplerer:
– Vi samarbejder godt, synes jeg. Også når vi føler os pressede på grund af fx dårlig økonomi.
Har I nogle gode råd til par, der skændes?
– Ja, først og fremmest, at skænderier ikke fører nogen vegne. I gør ingen fremskridt, og jeres omgivelser synes I er underlige, svarer Agatha.
Skænderier gør mere skade end gavn, supplerer Ibrahim:
– De skaber et dårligt rygte blandt naboerne, som tænker, at vi nok ikke er stærke nok til at klare os. Og så bliver de usikre på, om vi mon kan finde på at gøre noget, som vil splitte familien.
Eliziki og William: Vi er bundet sammen af et ubrydeligt bånd
Det er ikke almindeligt i Tanzania at se mænd og kvinder gå med hinanden i hånden, men det gør Eliziki Ilumbo og William Jifunda.
– Vi er gift med hinanden, så derfor sømmer det sig at gå sammen på denne måde, fortæller Eliziki.
– Det er vigtigt at vise omverdenen, hvem det er, man har fået i sit ægteskab. Da vi blev gift i kirken tog præsten os i hånden på denne måde, og han sagde at vi to nu skulle være ét kød, supplerer William.
– Når vi går med hinanden i hånden, viser vi, at vi holder sammen og er blevet et, supplerer Eliziki.
Hvad I lært på ægteskabskurset?
– Gennem drama har vi lært, at vi er bundet sammen. Helt konkret blev vores fødder bundet sammen med vores ægtefælles fødder for at illustrere det ubrydelige bånd, som Gud har bundet os til hinanden med i ægteskabet, fortæller William og uddyber:
– Det var en ny måde at undervise på, som gjorde, at det gik op for os, hvor vigtigt det er, at vi holder sammen.
– Ja, det skabte meget glæde, da vi udførte dette drama, supplerer Eliziki.
Hvordan går det med ligestillingen, laver du mad, William?
– Nej, det er en kvindes arbejde. Jeg høster markerne, køber ind osv.
Eliziki slår en latter op.
– Jeg ville virkelig blive overrasket, hvis William begyndte at lave mad derhjemme. Jeg ville faktisk ikke gå med til det, for han har aldrig prøvet det før. Så jeg siger til ham: Sæt dig ned. Din opgave et at skaffe maden, så skal jeg nok kokkerere.
Edines og Amosi: Vi vil gøre alting sammen
I parhold er det nemt at komme til at køre i to spor. Men sådan er det ikke for Edines Garama og Amosi Shamba.
– Alt hvad vi gør, skal vi gøre sammen, siger Amosi. På ægteskabskurset er det blevet meget konkret for parret, at når man er ét som mand og kone, skal man også vise det i hverdagen. Det vil også betyde noget for deres fire børn.
– Når vi kommer hjem, skal vi leve sammen, arbejde sammen. Være tro mod hinanden og tro på hinanden, siger Amosi.
Edines er enig:
– På seminaret har vi lært at vi skal vise, at vi elsker hinanden. Det gør vi ved, at vi også lytter til hinanden. Når vi har brug for noget, skal vi bare sige det.
– Fordelen ved at gøre ting sammen er, at vi bevarer enheden mellem os. Når vi erkender at vi er ét, opstår der ikke så let uenigheder mellem os. Vi taler sammen om tingene, slutter Amosi.
– Når vi lever sammen, viser vi, at vi har kærlighed til hinanden, fortsætter Edines.