JULEANDAGT: I julen fejrer vi, at Jesus kommer til jorden som verdens lys. Fejringen samler familie og venner, og slår bro tværs over kulturer.
Af Jørgen Bøytler, præst i Brødremenigheden og formand for Brødremenighedens Danske Mission
Det er ved at være jul. Og dansk jul, er jo noget af det mest danske, vi har. Men bortset fra enkelte næsten universelle symboler som f.eks. nisser, julekrybber og hjerter, der findes mange steder rundt om i verden i forbindelse med jul, så er der store forskelle i julefejringen rundt omkring i verden.
Den kommercielle jul får nemt et lokalt kulturelt betinget udtryk. I Danmark er der indkøbsræs, der er juleudsmykning i gaderne, på Times Square i New York er det absurd store lysende neonreklamer. I Kipili og Sikonge i Tanzania er der – nærmest ingenting.
Julen er blevet kommerciel
Vi holder dansk jul i Danmark, og det betyder for det første fællesskab, glæde, sange, gaver til hinanden, masser af mad og for manges vedkommende kirkegang. Julestemningen indfinder sig ved Lillejuleaftens hektiske forberedelser, juleaftensdags blanding af afslutning på de sidste forberedelser, anden i ovnen, i kirke – i Christiansfeld kl. 19.00.
For os i Danmark kan det være svært at skille den kommercielle jul, den materialistiske jul fra den egentlige jul. Det er jo ikke nødvendigvis dårligt. For julefejringen danner for mange rammen om Jesu fødsel, og sætter eftertænksomheden i relief. Når juletræets lys er brændt ned, kan tankerne, refleksionen melde sig midt i gavepapiret, tante Olgas hjemmestrikkede sweater og julekonfekten – og nu er det vist tid til kaffe.
Julen er blevet kommerciel, og materialismen er nok kommet for at blive, men hvor er det langt væk fra beretningen om hyrderne på marken, der får en åbenbaring og kommer ind i krybbe-rummet, ser et lille barn og et par måske noget betuttede forældre sidde derinde. Fattige. Chokerede. Hvad var det lige, der skete.
Tanzaniajul skabte fællesskab
Vi har fejret jul i Tanzania adskillige gange, først i Sikonge nogle år, sammen med en pæn flok missionærer. Senere var det i Kipili, normalt kun vores familie, om end det flere gange endte anderledes. En juleaften i Sikonge, hvor bl.a. Kirsten Thomsen var der og familien Stokell, en missionærfamilie fra England ligeså. Da maden var spist, og de få og små gaver delt rundt i flokken og pakket ud, fandt vi Kirstens rejse-grammofon frem, og så blev der spillet vinylplader, så vidt jeg husker gamle 1950’er og 60’er numre. Gad vide om ikke også Jingle Bells blev spillet. Juletræet hentede jeg som regel på Sikonge-bjerget, som regel en eller anden bladbærende busk. Den skulle helst udmærke sig ved, at den ikke gav nogen allergiproblemer.
I Kipili havde vi også mindeværdige oplevelser. En juleaften kom en ven, en indisk forretningsmand lige da vi skulle til at spise and. Det var trods alt muligt at få en juleand, vi gik jo bare ud i ande-hønsegården og fandt en og slagtede den. Vores gode ven, inderen, kom ind at sidde i sofaen, og han havde ikke travlt. Der gik lang tid, inden han fandt ud af, at det var en festaften for os, men det er jo så også de færreste hinduer, der holder jul.
I Kipili skete det et andet år, at jeg lige før jul var på vej mod Kipili og samlede et ungt par op. De var fra Belgien. De havde håbet på at komme videre næste dag, men der var ingen færge, så de endte med at holde jul hos os. Det var hyggeligt, og de skrev en julehilsen i vores gæstebog, hvori der både indgik fiske-skeletter og grangrene, de ligner hinanden ganske meget. Et enkelt år lykkedes det undtagelsesvis at finde grene fra nogle nåletræer ved en skole i Namanyere-området. Et andet år havde vi fået en pæn gren ind af et løvtræ, men det måtte ud igen, idet træet var ekstremt allergi-fremkaldende.
Julen slår bro over alle kulturer
Julen er for alle. Julen kan fejres i meget forskellige kulturer. Julen er oprindeligt lagt oveni den gamle solhvervsfest, og det er der ikke noget mærkeligt i. De første trækirker blev bygget over gamle helligsteder tilknyttet den nordiske mytologi og religion.
I den julefejring, vi kender i Danmark, spiller lyset en stor rolle. Og det kalder på tanker om Jesus, der kommer til jorden som verdens lys. I tropisk Tanzania er dagene længere end på andre tider af året, solen er nede at røre ved den sydlige vendekreds. Det er med andre ord den lyseste tid på året. Vi fejrer jul som vi gør, traditionelt. Andre steder, eksempelvis i Østafrika fejres julen med god mad, den fejres med gudstjeneste, sommetider våge-gudstjeneste julenat, altid stor festgudstjeneste juledag. Mange får nyt tøj den dag, den eneste gang i året.
”Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange.” Det gælder på hele kloden. Det, som vi er fælles om, det altafgørende, det er, at vi fejrer, at Gud i Jesus Kristus blev menneske. I denne fejring slår mennesker bro tværs over kulturer. Vi fejrer, at Jesus kom til alle menneskers frelse. Og det er dog en fejring værd.
Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. (Lukas-evangeliet 2:9-11)
I ønskes alle en velsignet jul!