Mission begynder, når vi ser vores medmennesker

Mission er ikke blot at rejse på opgave langt væk; det er at se, bede og handle til bedste for sin næste overalt, hvor vi færdes. Evangeliet er Gudsrigets musik, der byder os op til dans med den treenige Gud og hinanden, skriver Mogens Mogensen i denne andagt.

Af Mogens S. Mogensen

I dag er mission ikke kun noget, som foregår i fjerne lande i Afrika og Asien, men også her hos os i Danmark. Hvordan kan vi forklare, hvad mission er, så det også bliver forstået i en dansk sammenhæng?

I Ydre Missions sammenhæng har vi oftest henvist til missionsbefalingen i Matt 28,18-20, der passede fint til, at missionærerne drog ud til alverdens folkeslag for at gøre dem til Jesu disciple ved at døbe og lære.

Der er flere missionsbefalinger

Men Ny Testamente indeholder også en række andre missionsbefalinger og missionstekster. En af de missionstekster, som kan kaste lys over, hvad mission er – også her hos os – er beretningen i Lukasevangeliet kapitel 10 om Jesu udsendelse af de 72 disciple:

”Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs.  Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer. Men når I kommer til en by, og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb:  Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde – vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær! Jeg siger jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by.”

Mission har mange aspekter

På basis af denne tekst kan mission udtrykkes meget konkret. Den måde, vi ser på andre mennesker, påvirker både dem og os. Jesus så folkeskarerne, og ynkedes over dem. Præsten og levitten så ikke mennesket i nød, men den barmhjertige samaritaner fik øje på ham og handlede.

Det leder mig til at tænke mission sådan her:

  • Mission handler om at se. Den tidligere ærkebiskop i den anglikanske kirke har sagt, at mission er at se, hvad Gud gør og så engagere sig i det.
  • Mission er at bede, nemlig at bede til Gud, som har al magt i himmel og på jord. Bønnen udtrykker vor afhængighed af Gud, som er missionens Herre, og hvis medarbejdere vi får lov til at være.
  • Mission er at gæste – dvs. at være gæster i menneskers liv. Mission handler ikke kun om at invitere mennesker til at komme til kirken og vise dem gæstfrihed dér, men også om at mødes med mennesker på deres hjemmebane, hvor de er værter, og vi deres gæster. I Johannes’ Åbenbaring kapitel 3, vers 20 fremstilles Jesus også som den, der kommer til os som vor gæst, og venter på at vi inviterer ham indenfor.
  • Mission er at lytte til mennesker og deres historier. Mission handler ikke kun om at tale, men i første omgang især om at lytte. Kirkens Korshærs tidligere leder Bjarne Lenau Henriksen har engang sagt, at ”det handler om at lade det andet menneske komme til orde og dermed måske til live. Det handler om nærvær, nærvær og atter nærvær”. Der sker noget vigtigt, når man bliver lyttet til uden bagtanker. Når vi er villige til at lytte til andre, vil de måske også få lyst til at lytte til os.
  • Mission er at dele alt det, som vi har fået til deling. Det sker fx når vi spiser sammen, hvor vi deler maden med hinanden. Det gælder både de åndelige og materielle gaver, som vi har fået af Gud – til deling. Pave Frans udtrykker det sådan i skriftet ”Evangeliets Glæde”: ”Ikke at dele sin velstand med de fattige er at stjæle fra dem og tage deres levebrød fra dem. Det er ikke vore ejendele, som vi har, men deres”.
  • Mission er at hele, dvs. at være med til at hele alt det, der lige siden syndefaldet er brudt. I menneskers forhold til Gud, til hinanden, til skaberværket og til sig selv. Sangerinden Anne Linnet synger i en af sine sange om den erfaring, som alle mennesker gør sig, nemlig, at ”Alting kan gå i tusind stykker”. Når vi møder et menneske i nød, uanset om det er åndelig, sjælelig eller materiel nød, må vi vise barmhjertighed og hjælpe så godt, vi kan.
  • Mission er at fortælle historier – både vor egen lille livs- og troshistorie og den store frelseshistorie, som vi finder i Bibelen, først og fremmest historien om Jesus og hans historier (lignelser). Ikke alle bryder sig om at blive prædiket for, men alle kan lide at få fortalt en god historie. Historier giver tilhøreren mulighed for ”at gå ind i historien” og identificere sig med personer i historien og de problemstillinger, de står overfor. Det udfordrer tilhøreren til at overveje sin egen livs- og troshistorie i lyset af de historier, han eller hun lytter til.
  • Endelig er mission også at invitere andre med til den fest, som Guds Rige er. Jesus sagde til mennesker ”Kom og se!” Jesus inviterede mennesker, der var trætte og tyngede af byrder, til at komme til ham for at finde hvile. Mission handler ikke først og fremmest om ”at få mennesker ind og sidde på kirkebænkene”, men om at invitere mennesker med på en fælles trosvandring. Mission er at indbyde mennesker til en fest i Guds rige, hvor evangeliet er Gudsrigets musik, der byder os op til dans med den treenige Gud og hinanden.

Mission er ikke hektisk aktivisme, som om alt afhænger af os. For som Paulus udtrykker det i Efeserbrevet kapitel 2, vers 10: ”Hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i”.

Mission er at være Guds medarbejdere, der tjener vore medmennesker, sådan som Gud lægger det til rette for os, bl.a. ved at bede, gæste, lytte, dele, hele, fortælle historier og invitere.

Læs mere om emnet i Mogens Mogensens bog ”Missionsmetaforer. En håndsrækning til at tale om mission i folkekirken” (Forlaget Eksistensen). Mogens S. Mogensen er cand. mag i Historie og Kristendomskundskab og har en master i missiologi og en ph.d. i interkulturelle studier. Han er ekstern lektor og uafhængig konsulent i kultur, religionsmøde og mission, hvor han bl.a. underviser i kirkens missionsopgave og kristen-muslimske relationer.