Udgivet den
Af:Bdm

Missionsfest med gæster fra Vest-Tanzania

Søndag den 22. maj 2022 inviterer BDM til missionsfest med festgudstjeneste i Brødremenigheden og BDMs årlige generalforsamling.

Til missionsfesten vil vi markere, at BDM i år kan fejre 100-års jubilæum i partnerskabet med Brødrekirken i Vest-Tanzania. – Det gør vi blandt andet med indbudte gæster fra Brødrekirkens ledelse i Tanzania og en særlig jubilæumsmenu fra Brødremenighedens hotel, som vi kan se frem til, siger generalsekretær Arngeir Langås.

– Til efteråret er det 100 år siden, at BDM udsendte sine første otte missionærer til Tabora-regionen i Tanzania. Og den dag i dag har vi fortsat udsendte medarbejdere i Vest-Tanzania, som bistår vores partnere i Brødrekirken. Denne milepæl i samarbejdet vil vi markere og fejre til missionsfesten, siger Arngeir Langås og uddyber: – Og så skal vi naturligvis høre nyt fra BDMs arbejde, som vi glæder os over, er i god udvikling og vækst i disse år.

Traditionen tro begynder missionsfesten med en gudstjeneste kl. 10.00 i Brødrekirken. Prædikanten er i år provst i Ikast-Brande provsti, Poul Erik Knudsen, som også er bestyrelsesformand i Dansk Missionsråd. Efter gudstjenesten fortsætter dagen i multisalen i Søstrehuset fra kl. 12-17.

Frem mod missionsfesten vil BDM igangsætte en jubilæumsgave-indsamling for at styrke og videreudvikle missionsarbejdet i bl.a. Vest-Tanzania, hvor der er flere spændende initiativer i gang.

Det er gratis at deltage i missionsfesten, men vi opfordrer til at give en god gave til BDM.

Af hensyn til jubilæumsmiddagen skal man tilmelde sig senest mandag den 9. maj, hvis man deltager i spisningen kl. 12-13. Tilmelding sker på e-mail: bdm@bdm-dk.dk eller til sekretariatet på telefon 3529 4820.