Missionsfest med besøg fra Burundi

BDM’s Missionsfest og generalforsamling finder sted i Christiansfeld søndag den 25. maj kl. 10 til 16.30.

Dagen indledes med en gudstjeneste i Brødremenighedens kirkesal, hvor tidligere biskop Steen Skovsgaard prædiker.

Efter frokost for tilmeldte kan forsamlingen lytte til videohilsner fra udsendte missionærer og samarbejdspartnere om, hvordan ”mission til hele mennesket” får ben at gå på i Tanzania, DR Congo, Burundi og på Vestbredden i Israel/Palæstina.

En person kommer dog ikke til at sende videohilsen, og det er Edouard Nsengiyumva, der er formand for Brødrekirken i Burundi. Han deltager nemlig ”live” og fortæller i et interview om det voksende arbejde.

Derefter vil der være glad musik og dans ved Kidd Mkandawire, der oprindelig kommer fra Malawi.

Hen på eftermiddagen holder BDM generalforsamling med beretning fra formanden, gennemgang af regnskabet, valg til bestyrelsen og indkomne forslag. Alle er velkomne, men kun medlemmer har stemmeret.

Deltagelse er gratis. Tilmelding til frokost skal ske via telefon 3529 4820, sms 2928 1691 eller e-mail: bdm@bdm-dk.dk.

Hent indbydelsen her.