Missionsselskaber skal være omstillingsparate for at kunne navigere i en verden i opbrud, sagde BDM’s formand Jørgen Bøytler på Missionsfest.
Krig, konflikt og klimaforandringer. Hvordan forholder man sig som kristen missionsbevægelse til disse udfordringer?
Brødremenighedens Danske Mission (BDM) har netop holdt såkaldt Missionsfest med tilbageblik på et år med krig i Ukraine, Israel-Palæstina og nu også Iran. Verden er kaotisk for tiden – og det stiller krav til et missionsselskab som BDM.
– BDM lever ikke i en silo, men er en del af endda flere civilsamfund, både det danske, men også civilsamfundet i Tanzania, D. R. Congo, Burundi og Albanien, sagde BDM’s formand Jørgen Bøytler i sin formandsberetning. Han fortsatte:
– Vi er også forbundet med institutionen for handicappede Stjernebjerget på Vestbredden, som i lang tid har været under stærkt pres på grund af Gazakonflikten, øgede israelske bosættelser og i det hele taget en meget usikker situation. De hurtige forandringer i verden tvinger os til hele tiden at kalibrere vores indsatser, måder at tænke på og fokuspunkter.
Misbrug af det religiøse sprog
Et fokuspunkt kan være at forholde sig kritisk til det religiøse sprogbrug i forbindelse med de aktuelle konflikter, mener Bøytler:
– En ting er, at en islamistisk stat ser krig mod Vesten i et religiøst perspektiv. Noget andet er, at krigen mod Iran, anført af USA og Israel i foråret 2026, er præget af stærke religiøse undertoner fra den amerikanske side, hvor dele af ledelsen og støtterne ser konflikten som en “hellig krig” eller en del af en guddommelig plan. Særligt evangelikale kristne i Trumps bagland ser krigen som en opfyldelse af bibelske profetier. Religionen bruges til at give krigen moralsk opbakning, hvor konflikten tolkes som en kamp mellem det gode og det onde.
Hvad gør et missionsselskab så?
– Vi skal ikke være opgivende, men vi skal være gode til at navigere i denne hvirvelstorm af forandringer, sagde Jørgen Bøytler og tilføjede: – Det betyder konkret, at vi skal være agile, altså hurtige, smidige og bevægelige i vores forhold til baglandet.
Et vidtforgrenet arbejde
Generalsekretær Arngeir Langås fulgte op med BDM’s konkrete tiltag i 2025: Støtte til Brødrekirken i Albanien, der har seks menigheder og yder et vigtigt diakonalt arbejde blandt romaerne. Seks missionærer og otte volontører var udsendt til Tanzania. Den tanzaniske præst og missionær Mathias Kiligito har i 2025 besøgt 23 menigheder i Burundi og hvert sted undervist om Brødremenighedens historie og teologi.
Brødrekirke under pres
Og så nævnte generalsekretæren Brødrekirken i Østcongo, som har været under stort pres på grund af borgerkrig i området. Brødrekirken har kontor og kirke i Uvira og et børnehjem lige udenfor byen.
– I over en måned var byen okkuperet af M23-militsen, mens en anden milits okkuperede børnehjemmet. Børnene var i sikkerhed i byen. Store flygtningestrømme til Burundi var resultatet.
Han kunne også fortælle, at et sundhedsprojekt i landsbyer ved Tanganyikasøens bred nu er halvvejs og gør fremskridt. Her lærer lokalbefolkningen at forebygge sygdomme og børnedødelighed ved at praktisere god hygiejne.
Besparelser trods positivt regnskab
Kasserer Christian Aagaard fremlagde regnskabet for 2025, der viste en samlet indtægt på 9,2 millioner kroner. Udgifterne lå ca. 750.000 lavere – en stor forbedring i forhold til forrige år, der sluttede med et underskud på ca. 270.000 kroner.
Det gode resultat på indtægtssiden skyldes overførsel fra hhv. testamente- og udviklingskonti på ca. 2.25 millioner kroner. For at vise rettidig omhu har bestyrelsen besluttet at bremse brugen af egenkapitalen fra 2026 og har derfor foretaget en del besparelser på både ansættelser herhjemme og bidrag til partnere i syd.
Et faktum, der gjorde formand Jørgen Bøytlers budskab endnu mere magtpåliggende:
– Vi har stærkt brug for forbøn og økonomisk støtte fra BDM’s medlemmer og venner, og vi skal være meget tydelige for at få baglandets opmærksomhed. Det er en udfordring i en larmende, kaotisk verden.