Søndag den 29. august glæder vi os til at samle BDMs venner og baglande til en indholdsrig dag med fokus på mission.
Vi begynder kl. 10.00 med festgudstjeneste i Brødremenighedens kirke, hvor Niels Nymann Eriksen prædiker. Niels Nymann Eriksen er sognepræst ved Apostelkirken på Vesterbro i København.
Frokost, farvel og goddag
Efter gudstjenesten bydes på middag i Søstrehusets multisal. Programmet fortsætter med sidste nyt fra BDM´s arbejde og internationale mission, farvel til afgående missions- og generalsekretær Jens Peter Rejkjær, velkomst til vores nye generalsekretær Arngeir Langås samt generalforsamling med fremlæggelse af årsregnskabet for 2020.
Det er gratis både at deltage og spise middag.
Hvis du ikke nåede at tilmelde dig spisningen er du velkommen alligevel – vi har bestilt lidt ekstra mad, så der er nok til alle.
I forbindelse med missionsfesten gives der mulighed for at give en missionsgave til BDM. Du kan også give online på dette link
Der kan komme ændringer i henhold til corona-udviklingen. Følg med på her på hjemmesiden