BDM’s fastboende missionærer og volontører i Tanzania mødtes til gudstjeneste og en rundvisning på den eksotiske ø. Generalsekretær Arngeir Langås fortæller.
At samles som missionærer er en kærkommen tradition for flere missionsselskaber, således også for Brødremenighedens Danske Mission (BDM).
I år samledes BDM’s fastboende Tanzania-missionærer og BDM’s volontører på Peter’s House sammen med mig som generalsekretær. Sidste gang var i november 2023 og på BDMs missionsstation i Kipili. I år var det på Zanzibar, hvor der kun findes én Brødremenighed, og den er ikke engang i en provins, BDM samarbejder med, men derimod i partnerskab med Herrnhuter Missionhilfe (HMH), vores tyske søsterselskab med base i Herrnhut.
Zanzibar Retreat Hotel var stedet, og bedre navn kan man næsten ikke få. Vi havde nemlig trukket os tilbage med megen frihed i dagtimerne og ellers morgen- og aftenandagt med sang og bøn. Der var tid til at bade i Det Indiske Ocean og til at lege og tale sammen.
Rundvisning og gudstjeneste på dansk
Den sidste dag var til gengæld fyldt op med en del program. Med bussen fuld af kufferter satte vi kurs mod Brødremenigheden, hvor vi afholdt en nadvergudstjeneste på dansk. Det ideelle ville måske være en fællesgudstjeneste med den lokale menighed, men de fleste er på arbejde en normal hverdag og vores missionærmøde lå ikke på en søndag. Vi fik skrevet vores navne i gæstebogen og modtog en rapport om kirken, men rigtig kendt med hinanden blev vi ikke på den korte stund.
Turen gik til Stone Town, turistmagneten på den eksotiske ø, hvorfra missionen til det østlige Afrika startede.
Ledere med erfaring i kristne-muslimske relationer
Efter frokost på en luftig tagterrasse med smuk udsigt over hustagene til hav og skov, besøgte vi dialogcentret Zanzibar Interfaith Centre (Zanzic), som drives af Øst- og Kyststiftet i Tanzanias evangelisk-lutherske kirke.
Centrets leder Lusungu Mbilinyi tog imod os sammen med Rebecca Muhoza, leder for centrets kvindearbejde. Professor Issa Ziddy var også til stede. Alle tre har lang erfaring med kristne-muslimske relationer på Zanzibar, et arbejde jeg var en del af fra 2002-2010, og i 2017 forsvarede en Ph.d.-afhandling om, udgivet som bog i 2019 under titlen Peace in Zanzibar. Jeg overrakte et eksemplar af Islamisk-Kristent Studiecenters seneste nummer af Tidsskrift for Islam og Kristendom, hvor indholdet er et forsøg på at give nogle af afhandlingens vigtigste punkter videre, denne gang på dansk og med billeder.
Diapraksisprojektet Upendo, ligeledes for kristne og muslimske kvinder, nåede vi desværre ikke at aflægge et ordentligt besøg, men jeg fik hentet en ny forsyning med kjoler, som sælges i Shop Karibu i Christiansfeld.
Missionærer lobbyer for slaveriets afskaffelse
Vi skulle nemlig videre til den anglikanske katedral, som i lighed med Christiansfeld er Unesco verdensarv. Den er bygget ovenpå det gamle slavemarked.
I 1873 blev slavehandlen forbudt som et resultat af lobbyvirksomhed ved de anglikanske missionærer, der påvirkede politikerne i London til at overtale sultanen til at forbyde den umenneskelige virksomhed. Slavekamrene, museet og kirken udgør tilsammen et pilgrimsmål med mange muligheder for eftertanke, kundskab og sorg. Vores vært var Rose Mpango, som er menighedens første kvindelige præst. I den ulidelige varme lige inden regntiden starter, og sammen med store flokke af turister, fik BDM’s missionærer fra Vest-Tanzania mange indtryk.
Vi spurgte hvordan det var at være kristent mindretal blandt så mange muslimer, og hvordan det at være kvindelig præst blev modtaget i en højkirkelig menighed som Zanzibars katedralsogn, stiftet som den er af højkirkelige missionærer fra Universities’ Mission to Central Africa.
Større accept ad kvindelige præster
Rose Mpango fortalte, at holdningerne er ved at ændre sig, mest fordi man vænner sig til det man ser, for eksempel at en kvinde står for gudstjenesterne, og det ”alligevel” (!) går godt, men det har måske også hjulpet lidt, at den højt respekterede, nu afdøde tidligere ærkebiskop af Tanzania og Zanzibar, John Ramadhani (1932-2022), på hans ældre dage skiftede syn på kvindelige præster.
Selv havde jeg en rigtigt god samtale med John Ramadhani og Rose Mpango i november 2021. Mange havde stor glæde af at samtale med ham. Hans liv var flettet tæt sammen med Tanzanias, og han var et levende leksikon med en herlig humor.
Overtog missionsarbejde langs slaveruter
BDM’s arbejde i Tanzania er i slægt med Universities’ Mission to Central Africa’s (UMCA) arbejde på Zanzibar. UMCA blev stiftet som missionsselskab på foranledning af den legendariske opdagelsesrejsende og missionær David Livingstone blandt præster og akademikere på Oxford og Cambridge universiteter.
BDM sagde ja i forlængelsen af det tyske Brødremenighedsmissionsselskab (nu HMH) til at overtage opgaverne langs slaveruterne udenfor Tabora, efter at en engelsk missionær efter 19 års arbejde (1879-98) udsendt af det andet Livingstone-inspirerede missionsselskab, London Missionary Society, gav op.