Michael Markussen rejser til Afrika 3-4 gange om året. Især den vilde natur fascinerer ham. Den 57-årige kordegn er for altid præget af sin opvækst i Tanzania.
– Hvis jeg er væk fra Afrika i mere end tre måneder, begynder jeg at få hjemvé! fortæller Michael Markussen.
Han voksede op i Tanzania som missionærbarn og bruger i dag sine sprogkundskaber og kulturkompetencer i mødet med indvandrere i kirken herhjemme. At vokse op i et andet land er fascinerende, især naturen har betaget den 57-årige kordegn fra Børkop. Den største udfordring var at vende hjem til Danmark igen, fortæller han.
Et voldsomt kulturmøde
Michael Markussen voksede op i Tanzania, hvor hans forældre Ingrid og Jørgen Markussen var missionærer, udsendt af Brødremenighedens Danske Mission. Han boede med sine forældre og tre søskende i Tanzania fra 1970 til 1975 og igen fra 1981 til 1984. I første periode gik han på den svenske kostskole i Tazengwa udenfor Nzega, og i sidste periode på den internationale kostskole i Moshi.
Hvordan husker du det?
– Det var et voldsomt kulturmøde, fordi man mødte en masse unge på ens egen alder fra alle mulige steder i verden. Jeg tror, der var elever fra 27 forskellige nationer på den internationale skole i Moshi. En del af dem mødes jeg stadig med, bl.a. ved en årlig genforening i Finland.
Afrika i blodet
Hvordan var det for dig at være væk fra dine forældre i lange perioder?
– Det sidste år i Danmark, inden vi rejste ud i 1981 igen, gik jeg på efterskole. Så jeg var allerede begyndt at flytte hjemmefra, så at sige. Så da mine forældre spurgte, om vi børn ville være med til at rejse ud igen, stillede jeg som eneste betingelse at jeg så skulle gå på den internationale skole i Moshi. Den havde jeg hørt godt om.
Hvordan har det præget dig at være missionærbarn?
– Der er en årsag til, at jeg besøger Kenya tre-fire gange om året og tager på fotosafari. I min barndom i Tanzania tog vi på ferie i Kenya, og det er jeg blevet ved med. Det er en hobby, jeg har. Indimellem har jeg også været rejseleder på freelance-basis.
Så vil du sige, at du faktisk har Afrika lidt i blodet?
– Det vil jeg sige, ja. Jeg kan ikke slippe Afrika. Selv om det er snart 40 år siden, jeg kom til Danmark igen og blev hjemme.
Økumenisk indstillet
Michael Markussen har bevaret sin tilknytning til Brødremenigheden i Christiansfeld, hvor hans forældre også bor.
– Jeg er medlem af Brødremenigheden og tager til gudstjeneste, når jeg kan, fortæller han. – Det har også betydet, at jeg er meget økumenisk indstillet. Mens jeg gik på den internationale skole, var jeg med i en bibelkreds med deltagere fra syv forskellige kirkesamfund. Vi fungerede fint sammen. Så det har jeg taget med mig: så længe man er enig om det centrale, så er de mindre centrale ting uvæsentlige.
Michael Markussen arbejder som kordegn i Folkekirken. Her betyder det meget, at han har flerkulturel baggrund.
– Når der kommer indvandrere på besøg, kan jeg kommunikere med dem på engelsk. Jeg taler flydende engelsk og desuden en del swahili. Det bruger jeg, når jeg er i Kenya, selv om mit swahili er til dagligdagsbrug – ikke til de dybere filosofiske diskussioner.
Knyttet til den vilde natur
Hvad er din bedste oplevelse som barn og ung i Afrika?
– Det, som jeg har følt tilknytning til, og som jeg stadig bevarer, er forholdet til den vilde natur derude. Det er også derfor, jeg tager på safari og fotograferer. Sådan var det også, da jeg gik på den svenske kostskole i Nzega. Da gik jeg ud i naturen på jagt med slangebøsse sammen med de lokale drenge. Da jeg senere gik på den internationale skole i Moshi, besteg jeg også Kilimanjaro.
Hvad var din største udfordring?
– Den største udfordring var, når man flyttede, fordi man så skulle danne nye venskaber.
Svært at vende tilbage til Danmark
At vende tilbage til Danmark var faktisk en større udfordring end at rejse til Afrika, fortæller Michael Markussen.
– Fordi man har flere kulturer i sig af at vokse op derude, så føler man slet ikke, at ens jævnaldrende i Danmark forstår én. På den måde var det at rejse hjem den store udfordring.
Men heldigvis kan Michael Markussen få sin Afrikalyst styret.
– Jeg får hjemve, hvis jeg er væk i mere end tre måneder fra Afrika. Så skal jeg afsted på fotosafari igen!