– Guds historie, bibelens historier og menneskers historier har ført os derhen, hvor vi er i dag, fortæller Janice Leung Jacobsen i denne udvidede artikel om en kaldsrejse, der gik fra Hong Kong til Vietnam og Storbritannien og videre til Tanzania.
Af Janice Leung Jacobsen, missionær
Da jeg voksede op i Hong Kong, delte jeg altid værelse med min søster, selvom der var et tomt værelse i mine forældres lejlighed. Det var, fordi mange tværkulturelle missionærer og deres familier fra forskellige dele af verden overnattede der. Da Hong Kong ligger i krydsfeltet mellem øst og vest, og da mine forældre har arbejdet i en international missionsorganisation, kom mange missionærer forbi til hjemmeopgaver og konferencer. Derfor lyttede jeg som lille barn høre historier om, hvad Gud gør rundt omkring i verden.
Disse historier blev levende, da min familie og kirke besøgte missionærer i forskellige lande, hvor kristendom og mission var begrænset af myndighederne, og hvor der ikke var nogle ‘officielle’ kirker.
Imponeret over missionærers engagement
Jeg kan huske, at jeg blev imponeret over, at missionærer fra forskellige lande kunne tjene sammen og hinanden på trods af de kulturelle forskelle og den voldsomt krydrede mad. De arbejdede tålmodigt, delte deres tro og bad trofast for dem, de ville nå.
Dengang anede jeg ikke, hvordan deres historier ville komme til at forme mit liv.
Senere fik jeg sammen med en ungdomsgruppe fra min kirke mulighed for at besøge en af disse byer igen som frivillig. Vi tilbragte fire somre der og holdt sommerlejre for områdets teenagere og forelskede os i den krydrede mad.
En lam mand gav sit liv til Kristus
En af de mest mindeværdige oplevelser var, da nogle af os skulle aflægge et besøg hos en missionærs ven, som var lam og sengebundet. Som gave købte vi noget mad til ham og gav ham nogle tegninger, vi havde tegnet uden at koordinere det indbyrdes. Men da vi tre præsenterede disse tegninger for manden, illustrerede de på en eller anden måde sammenhængende historier fra Skabelse til Nyskabelse!
Efter at have hørt historierne besluttede manden at give sit liv til Kristus. Det var tydeligvis ikke ved vores handling, men Guds mægtige værk.
Disse oplevelser, kombineret med mange andre, inspirerede mig til at ville tjene Gud og mennesker gennem samfundsudvikling. Så jeg besluttede mig for at studere geografi på universitetet, et studie, der også gav indblik i folks fattigdom, udvikling og byliv.
En vision inviterede til Guds mission
En aften i november 2012 deltog nogle af os fra det kristne ungdomsfællesskab i en liveoptagelse af et lovsangsband. Mens jeg tilbad og sang, viste Gud mig en vision af mennesker fra forskellige nationer, der tilbad Gud på lag af bjerge. De var alle klædt i forskellig tøjstil og tilbad på hver deres modersmål og med særlige bevægelser. Gud hjalp mig med at forstå, at han inviterede både mig og folk fra alle nationer til at deltage i hans mission.
Siden det vendepunkt begyndte jeg at udforske, hvordan og hvor Gud gerne ville have, at jeg deltog i hans mission. Sammen med andre interesserede i studiefællesskabet deltog vi i forskellige missionsorganisationers lejre, konferencer og foredrag.
I mit sidste år på universitetet søgte jeg om at komme til Vietnam i 11 måneder som missionærpraktikant hos en international missionsorganisation. Opholdet viste mig fortællingens kraft: Vietnamesiske kristne ville lære bibelhistorier fra missionærerne og fortælle dem til deres venner og familie, som ville fortælle dem til andre, som så ville fortælle dem til endnu flere – og lokale kirker skød op.
Guds kald holder os oppe
For at få mere træning og uddannelse om mission anbefalede min mentor at studere på All Nations Christian College i Storbritannien. Mens jeg studerede der, bad jeg Gud om at vise mig, hvor jeg skulle tjene bagefter. Jeg bad om, at hvis han ikke viste mig et sted tydeligt, så ville jeg vende tilbage til Vietnam. Men da Mads og jeg mødtes under vores studietid, havde han allerede underskrevet en kontrakt med BDM og sagt ja til at tage til Tanzania i 2018. Efter bøn og bekræftelse gennem drømme besluttede vi at tage til Tanzania sammen.
I løbet af vores fire og et halvt år i Tanzania, især i udfordrende tider, holdt Guds første og vedvarende kald os oppe. Guds historie, bibelens historier og menneskers historier har ført os derhen, hvor vi er. Vi er taknemmelige for den usvigelige støtte fra vores familier og kirker, som reagerer på Guds kald til mission, uanset hvor de er.