I Tanzania oplyser kirken om sundhed og menneskeret. Måske noget vi kan lære af i Danmark? Det skriver Svend Løbner til Fyns Amts Avis’ 42.000 ugentlige læsere og 92.000 ugentlige brugere af hjemmesiden FAA.dk.
Kronik af Svend Løbner i Fyns Amts Avis
Betragter vi de historiske kirkebygninger udefra, kan vi med rette spørge: er kirken relevant i dag?
Det er den, hvis man spørger mig. Jeg bruger kirken i Lundeborg som spirituelt frirum til at nulstille mig selv og få ny inspiration. Prædikenerne fastholder et meningsfuldt og medmenneskeligt perspektiv på tilværelsen. Og så har jeg ikke en gang nævnt de mange sociale tiltag, folkekirken og andre kirker leverer både herhjemme og ude i den store verden.
Netop kirkens betydning i den store verden fik jeg set i den forløbne uge, da jeg besøgte Tanzania, hvor jeg selv voksede op for 50-60 år siden. Jeg opholdt mig en uge i Sikonge syd for Tabora, som jeg besøgte første gang i 1963.
Her ligger et hospital, der blev oprettet af Brødremenigheden for 100 år siden. Konsultationen ved siden af kirken bestod dengang af en græshytte, operationsbordet var en gammel dør, og venteværelset kunne bedst sammenlignes med en faldefærdig carport. Men folk fik hjælp mod sovesyge og spedalskhed, som var en stor svøbe dengang. I dag er begge sygdomme på retur, men bliver overhalet indenom af malaria og kræft.
Men det er ikke kun sygdomsbilledet, der ændrer sig. Sikonge Hospital har gennemgået en rivende udvikling gennem årene. Der er 150 sengepladser, der udføres omkring 20 operationer om ugen, og fem babyer bliver dagligt bragt sikkert til verden. Og sidste år var det første gang i flere år, hvor hospitalet gav overskud til at investere i udstyr og bygninger.
Men overskuddet er ikke kun økonomisk. Tre års arbejde med effektivisering og godt arbejdsmiljø har resulteret i, at hospitalets sundhedsmedarbejdere nu også har overskud til at drage ud i de omkringliggende landsbyer og forkynde sundhed gennem lige dele prædikener, sundhedsoplysning og bevidstgørelse om menneskerettigheder.
Jeg var med ved sådan en sundhedsgudstjeneste i landsbyen Mahangwe, der blev indledt med over en times sang og dans. Jeg blev selv revet så meget med, at jeg sprang op og dansede af hjertens lyst! Derefter bød biskoppens kone Frola Yona velkommen med tre hilsner: Shalom, Salaam Aleikum, og Bwana Yesu asifiwe – Herren Jesus være priset. Den jødiske og muslimske fredshilsen brugte hun med vilje. ”Gud vil, at vi alle skal have det godt,” som hun sagde.
Herefter underviste hospitalets generalsekretær Wilson Nkumba i basale menneskerettigheder.
– Vi har love i landet for at beskytte de svage. Ellers er det kun de magtfulde, der får ret. De svage i vores samfund er kvinder, børn og personer med handicap. Deres rettigheder skal respekteres, pointerede han og fortsatte:
– I skal sende jeres børn i skole. Det er fristende at bruge dem til at passe køer og geder i stedet. Men alle børn har ret til uddannelse. Og I skal lytte til børnene, især når det gælder deres egen fremtid, sagde han.
– Det gælder også børn med handicap. I må ikke gemme dem væk i jeres huse i skam. De er også medmennesker med ret til skolegang. Så tal med kommunen om at få dem i særlige institutioner.
– Jeres koner har ret til at arve på lige fod med jer mænd. Lige nu er det sådan at hvis en mand dør, så samles landsbyens ældste og fordeler arven mellem familiens medlemmer. Konen får blot valget om hun vil blive eller rejse væk! Sådan bør det ikke være. Når hun har slidt og slæbt i huset og på marken, har hun også ret til at arve ejendommen.
Så var turen kommet til hospitalets overlæge Peter Songoro, der især henvendte sig til kvinderne:
– I skal ikke få mere end 5 børn hver! Brug prævention eller få en indsprøjtning, der holder i tre måneder! Kvinden kan jo få børn hvert år, 25 børn i den frugtbare periode, men så bliver hun jo helt udslidt!
Herefter koncentrerede han sig om at fortælle om livmoderhalskræft:
– I kvinder skal være særligt opmærksomme på hygiejnen. I skal tage bad hver dag! Ellers får bakterierne magt. Som kvinder har I to døre, en ydre og en indre. Det er ved den indre dør, der beskytter fosteret, livmoderhalskræft oftest opstår.
– Men vask jer ikke med sæbe; brug bare rent vand, supplerede biskoppens kone Frola Yona og fortsatte. – Sig det i kor: ” Ydre dør, indre dør.” Og de 100 fremmødte råbte: ”Ydre dør, indre dør! Ydre dør, indre dør!”
Overlægen fortsatte:
– Sørg for at komme på hospitalet i tide, hvis I fx har blod i urinen. Kom også selv om I ikke har smerter. Kom, hvis I mærker hævelse eller bylder. Hvis I kommer for sent, kan vi kun lindre smerter og hjælpe jer godt på vej til himlen!
Under hele seancen tilbød hospitalets medicinske læge dr. Sipemba gratis konsultation. Folk stimlede sammen foran det lille lokale, mens dansegruppen opførte det ene nummer efter det andet.
Festligt og fornøjeligt. Og særdeles fornuftigt. For det har været Brødremenighedens devise gennem alle årene. Evangeliet til hele mennesket. Det spirituelle kan ikke stå alene. Kirken må få krop.
Det er godt at blive mindet om – også i Danmark.