Har du en drøm om at komme til Afrika og vil du opleve kulturen helt tæt på i trygge rammer? Så har du chancen nu!
Kom til Tanzania og vær sammen med de dejlige børn og unge på børnehjemmet Peter’s House i Sumbawanga. Du kommer til at bo i et volontørhus som ligger på børnehjemmets grund, her vil man typisk vil man bo 3-4 volontører sammen.
Peter’s House har plads til ca. 35 børn og unge. En stor gruppe af børnene på børnehjemmet er teenagere, mens nogle få stadig er mindre børn. Mange af børnene kommer enten fra gaden, er forældreløse, eller deres forældre har ikke kunnet tage sig af dem.
Ens opgaver som volontør er bl.a. at arrangere forskellige aktiviteter og lege for børnene efter skole, så de har noget trygt at komme hjem til. Derudover er der også mulighed for at undervise børnene i engelsk og matematik. Derudover har du mulighed for at præge dit volontørophold ud fra dine egne interesseområder og evner.
Børnehjemmets ledes af en lokal og derudover er der ansatte en håndfuld kvinder (mama’er), som står for at lave mad til børnene og være sammen med dem, samt en praktisk medarbejder, som står for vedligeholdelse af stedet.
I forbindelse med børnehjemmet ligger også en snedkerskole, hvor mellem 10 og 15 unge drenge bliver uddannet snedkere. Her er der en tanzanisk underviser ansat. Her er også mulighed for at undervise snedkerdrengene i matematik og engelsk.
På Peter’s House er der muligheder for at lave sjove aktiviteter og spændende projekter, og tit er det kun fantasien, der sætter grænser. Som volontør på Peter’s House har du en unik mulighed for at komme tæt på kulturen og de lokale.
Lyder det interessant? Så send din ansøgning til generalsekretær hurtigst muligt til Arngeir Langås på mail: al@bdm-dk.dk, eller kontakt vores ungdomssekretær Signe Arberg Kruse på mail: sk@bdm-dk.dk, hvis du har yderligere spørgsmål.
Ansøgningsfrist for at rejse ud i foråret 2024 er den 24. november, men vi afholder løbende samtaler.
Pris: 33.000 kroner for fem måneder inkl. flybilletter og logi.
Du kan også læse mere om volontørprogrammet her.