I stedet for en fattigdomsmentalitet erkender kirkerne i Masolo og Katongolo nu, at de selv kan bidrage til at opføre egne kirkebygninger.
Det er menneskeligt at tænke: ”jeg har ingenting”. Men Brødrekirken i Masolo ved Tangyanyikasøen tog skeen i den anden hånd og begyndte at lave mursten til egen kirkebygning. Tømrerskolen i Sumbawanga kvitterede med tag og træarbejde.
Det fortæller Janica og Mads Jakobsen i deres seneste nyhedsbrev.
Under et af deres ugentlige bibelstudier med evangelisterne læste de Jesu lignelse om talenterne fra Mattæusevangeliet 25:14-30. Efter at have opført lignelsen som en sketch, indlevede og forsvarede flere evangelister ham, der ‘kun’ modtog ét talent, og mente, at det i Tanzania er sikrere at begrave guldet end at give det til pengeudlånere, som måske aldrig vil betale tilbage.
Følelse af mindreværd
De forestillede sig også, at ligesom den tredje tjener ville mange mennesker føle sig mindreværdige med hensyn til, hvad de har, når andre ser ud til at have så meget mere.
– Mens vi talte om lignelsen om fårene og bukkene (Matt 25:31-46), spurgte en af evangelisterne: ’Hvordan kan jeg hjælpe andre, hvis jeg ikke har noget?’ Han har et godt helbred, en familie, et hus og landbrugsjord, alligevel er ‘jeg-har-ingenting’ – et almindeligt selvsyn blandt dem, der lider af magtesløshed og afhængighed, fortæller Janice og Mads Jakobsen i nyhedsbrevet.
– Men selv den, der modtog ét talent, kunne have taget det i brug i stedet for at fokusere på det, han manglede. Evangelisterne konkluderede, at Gud har givet enhver noget at bidrage med til hans rige.
Masolo-kirke erkendte, at Gud giver ressourcer
Brødrene og søstrene fra Masolo eksemplificerede den konklusion, som evangelisterne nåede frem til. Siden 2008 har byggeriet af deres kirkebygning stået stille.
– De få kirkemedlemmer delte ’jeg-har-ingenting’-mentaliteten og så, at den eneste mulige vej frem var at være afhængig af fremmed hjælp. Alligevel blev de sidste år efter et lederskifte enige om at lave flere mursten, samle sten, sand, træ og vand, og BDM lovede at bidrage med cement, bliktagplader, tømrere og bygherrer, fortæller Janice og Mads.
De få kirkemedlemmer i Masolo, unge som gamle, arbejdede hårdt og holdt deres løfte.
– Tømrerne fra vores tømrerskole i Sumbawanga kom for at lave deres praktiske studier og byggede taget. Efterfølgende inviterede Masolo os til at deltage i en af deres søndagsgudstjenester, nogle af dem, der engang troede ‘jeg-har-ingenting’, erkender nu, at Gud har givet dem naturressourcer og styrke til at bidrage til deres samfund.
På billedet øverst ses nogle de kristne fra Masolo med tømrer-elever foran deres nyfærdige tag.
Katongolo-kirke bliver inspireret til selv at gøre noget
De kristne fra Katongolo, en landsby mellem Kipili og Masolo, inviterede Janice og Mads Jakobsen med til en af deres gudstjenester.
– De er gået i gang med at bygge et fundament til en ny kirkebygning, fordi deres eksisterende bygning bliver væltet af regeringen, når de udvider vejen. Opmuntret af den kollektive styrke fra de få fra Brødrekirken i Masolo lavede Katongolo en lignende aftale med os, fortæller missionærparret.
Det vil tage et par år mere at gennemføre, med første milepæl i august 2024.