– Uden kvinder i ledelse går kirken glip af en vigtig ressource, mener Matilda Ndobesi, der som leder af kvindeafdelingen i Brødrekirken i Rukwa-provinsen styrker kvinders selvværd og udfordrer kirken til at invitere flere kvinder ind i ledelse og præstegerning.
Lighed har trange kår i traditionelle samfund. Tanzania er ingen undtagelse.
Det handler om mere end roller; det handler om magt og medbestemmelse. I Tanzania helt fra hvilke afgrøder, der dyrkes på familiens mark, til hvordan kirken ledes.
Jo, kvinder kan lede søndagsskolen, undervise kristendomsklassen i grundskolen og for nogles vedkommende prædike i gudstjenesten. Men der er ikke kvinder med i kirkens ledelse. Og dermed mister kirken et vigtigt perspektiv fra over halvdelen af kirkens medlemmer.
Men forandring er på vej…
Det fortæller Matilda Ndobesi, der leder Brødrekirkens kvindeafdeling i Tanzanias Rukwa-provins.
– Flere og flere kvinder bliver evangelister, og vi har nu en kvindelig lærer på Mlimani Theological College. Nu ønsker vi blot at kvinderne også kommer med i ledelserne og får mulighed for at præge dagsordenen. Rukwa er bagud som den eneste provins i Tanzania, som ikke har kvinder i ledelse, siger hun.
”Vi giver kvinderne mod til at tjene”
Det er op ad bakke at forandre hierarki til netværk, kommando til samarbejde – også herhjemme. Derfor må man arbejde langsigtet og målrettet. Og det gør Matilda og hendes medarbejdere.
– Vi styrker kvinderne, så de står ved sig selv. Og viser omverdenen, at kvinder sagtens kan bære et ansvar, prædike og løse vanskelige opgaver. Vi giver kvinderne mod til at tjene.
For det kniber netop med modet, fortæller hun. Flere kvinder er begyndt at læse teologi, men:
– Når hun kommer tilbage fra studierne, er det ofte mænd, der bliver valgt til præster. Og hvis de så heller ikke bliver antaget som evangelister, mister de modet.
Derfor handler kvindearbejdet først og fremmest om at styrke kvindernes selvværd, fortæller Matilda Ndobesi, der har ledet kvindeafdelingen siden 2021.
En udfordring at få kvinder i ledelse
I begyndelsen var det svært at samle kvinderne, men nu er det lykkedes at samle op mod 100 kvindeledere i hvert provsti.
– Vores mål er at styrke kvinderne og hjælpe dem med at finde ind i deres roller i menighederne, fastslår hun.
Det er udfordring at få kvinder ind i kirkens ledelse. Det kræver nemlig en ændring af den patriarkalske struktur, som præger traditionelle samfund.
Ifølge The African Women Inclusion Index 2025 er der langt igen før kvinder bliver 100 procent ligestillet med mænd. Selv om der er en fremgang på 7,9 procent fra 2011 til 2022, så afrikanske kvinder er 53,5 procent ligestillet, vil det med samme hastighed vare over 130 år, inden afrikanske kvinder er fuldt ligestillet.
I Tanzania er kvinder samlet set 59,5 procent ligestillet. I ledelse er de 73 procent ligestillet, mens finansiel inklusion ligger helt nede på 27,7 procent (Kilde: Acetforafrica.org).
Indflydelse gennem det gode eksempel
Det er som regel mændene, der bestemmer, hvad der skal dyrkes på markerne, fortæller Matilda Ndobesi. Derfor undervises kvinderne i at dyrke effektivt, så de kan demonstrere deres kunnen og dermed få indflydelse på dyrkningen derhjemme.
– Når mændene ser effekten af deres koners nye dyrkningsmetoder i små køkkenhaver, får kvinderne lov til at stå for dyrkningen af markerne sammen med deres mænd, fortæller Matilda Ndobesi.
Undervisningen kommer vidt omkring på de fem dage kvindeseminarerne varer:
– Vi underviser dem om jordbund, gødning og såning og om næringsstofferne i de forskellige afgrøder. Samtidig bevidstgør vi kvinderne, så de ikke bliver snydt af deres mænd. I nogle tilfælde kan mænd fjerne familiens ejendele fra hjemmet og selv forlade hjemmet og lade kvinderne alene om at passe børnene. Her kan vi hjælpe med rådgivning og – hvis nødvendigt – kontakte advokat og myndigheder for at sikre kvindens rettigheder.
Flere piger vil læse videre
Viden er afgørende. Derfor er det vigtigt at inspirere unge piger til at fortsætte med at studere efter grundskolen, fortæller Matilda Ndobesi:
– I vores kultur er det drengene, der får mulighed for at læse videre, mens pigerne forventes at blive gift. Men på grund af vores indsats er det nu mange piger og kvinder som ønsker at videreuddanne sig. I samarbejde med myndigheder og politi er vi også med til at forhindre for tidlige ægteskaber og sikre at unge piger får mulighed for at fortsætte i skolen.
– Et andet mål er at udruste kvinderne til at arbejde i kirken. Det er jo flest mænd, der er engageret i kirken. Det er mændene, der sidder i menighedsrådet, er sekretærer, kasserere osv. Så kvindernes tanker og bidrag kommer slet ikke ind i billedet.
– Vi arbejder på at få kvinder ind i sogne-, provsti- eller provinsledelse, men ude i menighederne og de små fællesskaber er der endnu ikke oprettet en struktur, der sikrer at kvinder kan blive valgt ind. Derfor har vi fra afdelingen skrevet ud til menighederne, at de skal sikre, at også kvinderne kan blive valgt ind og i det hele taget sørge for, at kvinder medvirker i menighederne. Det er begyndt at ske så småt, men vi mangler stadig at se kvinder blive ledere og præster.
Kvinder øjner muligheder
Igen begynder ligestillingen med at kvinderne selv får mod til at tjene og lede. Og her er der heldigvis fremskridt:
– Kvinderne er begyndt at kunne se sig selv som præster. I begyndelsen afviste de tanken. ”Det er ikke vores rolle,” sagde de: ”Vi skal tage os af vores børn.” Så inviterede vi kvindelige præster fra andre provinser. De bragte megen glæde med sig, og vores kvinder kan nu øjne mulighed for, at også de kan stile efter præstegerningen.
– Vi er meget taknemmelige til BDM for at støtte os økonomisk, så vi har kunnet afholde møder for kvinderne i provinsen. BDM har også fra 2024 støttet, at præsternes koner kunne være med ved præsteseminarerne. Det vil vi gerne sige tak for.