Af Janice Leung Jacobsen, missionær
Det skete i 2023:
Efter at have studeret et år på All Nations Christian College er vi nu tilbage i Tanzania. Vi har boet i Tanzania siden første gang, vi studerede på All Nations 2016-18, og vi var glade for at kunne vende tilbage for at reflektere over vores missionspraksis og blive bedre rustet til vores arbejde.
Tanzanias immigrationsregler kræver også, at missionærer har mindst en bachelorgrad. Gennem støtte fra vores kirker kunne vi vende tilbage til All Nations, for at Mads skulle færdiggøre sin bachelor i bibelske og interkulturelle studier, og for mig at fuldføre en mastergrad i missiologi.
Styrker og bemyndiger kirker
Et af de store spørgsmål, vi havde med fra Tanzania var, ‘hvordan skal vi håndtere afhængighed?’ Langs Tanganyika-søen kan personer føle sig som klienter i forhold til udenlandske missionærer, og kirker kan være økonomisk afhængige af missionsorganisationer. Vi spekulerede på, hvordan Brødrekirker langs Tanganyikasøen kunne blive styrket og selvstændige.
Vi lærte, at mange udenlandske aktører blandt fattige brugte problembaserede tilgange ved at identificere de problemer, som lokalbefolkningen stod over for, og levere udenlandske løsninger, som måske ikke er lokalt bæredygtige og kunne få lokalbefolkningen til at føle sig magtesløse i forhold til at ændre deres egne situationer.
Fokuserer på egne gudgivne gaver
I stedet anbefales en værdibaseret tilgang, der anerkender menneskers identitet som billedbærere af Gud, og som dermed har gaver, færdigheder og ressourcer til at tjene deres egne lokalsamfund. Når kirker indser dette, kan de blive en drivkraft i at transformere deres samfund, og fokusere på at bruge deres gudgivne gaver i stedet for at blive overvældet af de problemer, de står over for.
De seminarer, vi har holdt i Kipili for kirkeledere fra langs Tanganyikasøen, er bygget på denne idé. Deltagerne lærer, hvem Gud er, og hvem kirken er. Dette bekræfter den lokale kirkes styrke og giver deltagerne mod til at bruge deres gaver og evner. Selvom det tager tid at ændre afhængighedstankegange og hjerter, kan vi se fra den britiske organisation Tearfunds arbejde i andre dele af Tanzania, at ”de gode nyheder” faktisk kan forvandle liv.
Drama gør bibelen nærværende
Det bringer os til et andet spørgsmål, som vi udforskede på All Nations: ’Hvordan kan vi bedre knytte troen til hverdagen?’ I Tanzania lagde vi mærke til, at mange var opmærksomme på forbindelsen mellem den åndelige verden og den fysiske verden. Selvom det gjorde nogle kristne mere sensitive over for de ‘overnaturlige’ aspekter af vores tro, fortsatte mange kristne med at frygte og ære onde ånder. Der så ud til at være en todelt tro: I lyset af fysiske problemer søgte folk ‘vestlige’ løsninger som medicin og teknologi; i lyset af åndelige problemer vendte folk tilbage til traditionelle afrikanske religioner.
I de seneste år er vores team begyndt at gøre brug af drama og historiefortælling i bibelstudier under seminarer og kirkebesøg. Det har vi gjort i forsøg på at forbedre kommunikationen i samfund langs søen, som primært bruger mundtlig kommunikation. Det så ud til at deltagerne da bedre kunne huske bibelhistorier og deres betydning, end da vi brugte undervisningsmetoder, der kræver læsefærdigheder. Gennem All Nations lærte jeg om nogle værktøjer fra skuespil fra missionærer, der arbejder i ”mundtlige samfund”. Skuespil og sketcher gør at mennesker opfatter Bibelen som mere relevant i deres hverdag. Vi ser frem til at udforske brugen af lokale kunstformer til at styrke sammenhængen mellem tro og hverdagsliv langs søen.
Evangelister læser videre
Under vores studier gennemgik vores team nogle ændringer. En evangelist studerer ved Brødrekirkens ”Moravian Mlimani Theological Seminary” i Sumbawanga, støttet af BDMs stipendium. En anden har afsluttet sit kursus dér og er vendt tilbage til sin landsby for at fortsætte arbejdet som evangelist. Én er holdt op med at arbejde som evangelist, og en anden har forladt Brødrekirken og sluttet sig til et andet kirkesamfund. Snart vil de resterende syv samles i Kipili igen for at udforske søndagens tekster og forberede prædikener sammen.
Børnehjemsbørn på universitet
I mellemtiden har de 28 børn og unge det godt under Kalisto Mapundas ledelse på børnehjemmet Peters Hus i byen Sumbawanga. Otte af dem er rejst videre til studier på universiteter eller erhvervsuddannelser i andre dele af landet.
De 80 avocadotræer, de har plantet, er begyndt at bære frugt. Selvom alle grisene blev ramt af den afrikanske svineinfluenza, ser køerne, kaninerne og hønsene ud til at trives i Peters Hus.
Vi er glade for at være tilbage efter at have reflekteret over vores liv og arbejde på afstand. Vi ser frem til at anvende noget af det, vi har lært her.