Redaktørens klumme: Alle mennesker har Guds velbehag, sang englene julenat. Det opdager vi, når vi tager tid til virkelig at se vores medmennesker.
Af Svend Løbner, redaktør i BDM
Jeg vågnede en tidlig morgen med ordet velbehag i mine tanker. Ikke dårligt sådan en råkold efterårsmorgen, hvor man i virkeligheden havde lyst til blot at grave sig længere ned under dynen.
Men ordet velbehag blev hængende. Og jeg tænkte på Jesus, der ved sin dåb fik ordene udtalt over sig: ”Denne er min søn den elskede, I ham har jeg velbehag,” sagde Gud og gentog sætningen med næsten samme ordlyd ved forklarelsen på bjerget nogle år senere.
Fyldt af varm energi
Om man husker disse skriftsteder eller ej, så husker de fleste i hvert fald ordene i juleevangeliet, som snart igen skal lyde i kirker landet over. Ordene, som engleskaren lovpriste Gud med, efter en af englene havde proklameret Frelserens fødsel som ”en stor glæde, som skal være for hele folket.”
”Ære være Gud i det højeste! Og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!”
Her var ordet igen. Velbehag. Tæt knyttet til glæden, som skal være for hele folket. Jeg blev fyldt af en varm energi i hele min krop ved tanken om, at Gud ser på mig med velbehag. Og ikke kun mig. Alle mennesker.
Godt, at Gud ser alt
”Du er en Gud, som ser,” sagde Abrahams medhustru Hagar, da Gud fandt hende på flugt fra Saras forfølgelse. Ordene er motto for Brødremenighedens Husandagtskalender 2023. Kalenderen udkom med bibelvers, andagt og et salmevers allerede for 100 år siden.
Også i dag udkommer kalenderen med andagter skrevet af 100 præster, prædikanter og missionærer med forskellig kirkelig baggrund.
Man kan blive skræmt af bevidstheden om, at Gud ser alt. Men egentlig er det en stor trøst. Sådan oplevede kong David det: ”Hvor skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit åsyn?” skrev han og fantaserede om himmel og dødsrige og verdens ende med denne konklusion:
”… da vil din hånd også lede mig dér, din højre holde mig fast!”
Hvordan ser vi på hinanden?
For ja, Gud ser på os mennesker med velbehag. Så meget elsker han os, at han kom i menneskeskikkelse for at være sammen med os og hjælpe os ud af de ulykker, vi uvægerligt igen og igen roder os ud i. Han er stadig nær ved sin Ånd og ser på os lige nu med velbehag.
Spørgsmålet er, om vi også ser på hinanden med velbehag.
Jeg rejser meget og nyder at bruge ventetid på at studere menneskers ansigter, mimik, bevægelse, gangarter. Virkelig se dem. For det kan jeg, når jeg har tid. Og jeg tænker: Hvor ofte standser jeg egentlig op og ser på min kone, mine børn, mine naboer, kolleger og handlende i byens mylder? Ikke ofte. Desværre. For hvis jeg standsede op og virkelig så dem ind i øjnene, ville jeg opdage, at alle mennesker er smukke, at deres blikke bærer på glæder og sorger og masser af levet liv.
Kærligheden kommer,
når vi ser hinanden
Jeg ville begynde at forstå en lille smule af ordet velbehag. Den Danske Ordbog forklarer ordets betydning med en ”følelse af tilfredshed, velvilje, velvære eller glæde, ofte fremkaldt af positive sanseindtryk, fred og hvile, el.lign.”
Tænk engang: Det er med de følelser, Gud ser på os. Det er på grund af den velvilje, han selv kom ned til os i skikkelse af sin søn Jesus.
Johannes kalder det kærlighed i sit juleevangelium: ”Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn…”
At finde velbehag i nogen er tæt knyttet til at elske vedkommende. For vi elsker det, vi finder velbehag i. Derfor tænker jeg: Kærligheden kommer, når vi ser hinanden. Og vi ser hinanden, når vi tager tid til ikke blot at kaste et flygtigt blik, men virkelig standser op og opdager, hvor fantastisk vidunderlige alle mennesker er.
Skulle vi en sjælden gang opdage noget uelskværdigt, må vi spørge, hvor der gik noget galt. Hvilken sorg og skuffelse har fremkaldt denne hårdhed?
For inderst inde, når vi kigger ordentligt efter, er alle mennesker – også bag facaden – værd at elske.