Menighedsrådsloven pålægger nu menighedsrådene at sørge for gode rammer for mission på lige fod med bl.a. gudstjenester. Hvordan sker det i praksis? Det blev diskuteret ved seminaret ”Mission Possible?” i Haderslev.
Ifølge den nye Menighedsrådslov er det folkekirkens menighedsråds ansvar at sørge for gode rammer for bl.a. kirkens mission. Hvad betyder det? Hvordan forholder vi os til det gamle udtryk: Mission? Og hvordan virkeliggøres dette begreb i folkekirkens rammer?
Sådan indledte biskop Marianne Christiansen et seminar arrangeret af Stiftsudvalget for Mission i Haderslev Stift den 21. oktober 2026.
Vi deltager i Guds mission
Hvad mission er, hvordan et missionsselskab tænker, og hvordan menighedsråd kan virkeliggøre lovens hensigt i folkekirkens dagligdag, kom der bud på gennem tre spændende indlæg på seminaret.
– Mission er kirkens udadvendthed, indledte Mogens Mogensen, tidligere generalsekretær i Mission Afrika og missionsforsker. – Førhen forestillede vi os en missionær med tropehjelm, som var sendt ud for at omvende hedningerne. Men i dag foregår mission alle steder, hvor mennesker mødes, og på ethvert kontinent. Alle steder fra – alle steder hen.
– I dag har vi indset, at det er Gud, der har en mission, fortsatte han og uddybede: – Det er ikke vores mission, som vi beder Gud om at velsigne. Centrum er ikke missionsselskaberne, men Guds hjerte.
Ikke åndelig oprustning, men åndelig fredsskabelse
– Vi kan ikke være i mission uden at være i dialog, fortsatte Louise Buch Viftrup, formand for Danmission.
– Gud har sendt os ud med fred. Det er ikke åndelig oprustning, men åndelig fredsskabelse. Der skal være et kirkeligt aftryk i det vi gør som missionsselskab. Vores dialogiske væsen skal præge de mennesker, vi hjælper.
– Vi vil mission, men på en måde, så vi ikke lukker dørene for at andre kan være med. Hvordan sætter vi ord på det, så folk ikke bliver skræmt væk? Vi er nødt til at tale med danskerne – også de unge teologistuderende – som synes, det er svært at forholde sig til mission.
Nej til mission; ja til omsorg
– Sagen er, at vi allerede gør det – bare på forskellige måder, fortsatte Anton Pihl, formand for Landsforeningen af Menighedsråd:
– Vi er kirke for folket. Vi har 70 procent af befolkningen som medlemmer. Men det vil sige, at der er 30 procent som ikke er medlemmer. I en undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter i 2020 siger 88 procent af danskerne ”nej tak” til at Folkekirken skal missionere. Men 86 procent sagde i undersøgelsen ”ja tak” til omsorg for syge og udsatte.
– Der er altså et kæmpestort ”ja tak” til fællesskab, omsorg, åbenhed og nærvær. Et ”ja tak” til en folkekirke med plads til tro, tvivl og tale om livets store spørgsmål. En kirke hvor man får lov til bare at være og høre til.
Læs mere fra seminaret i BDMnyt, som udkommer midt i november.