Guds mission er også at kæmpe for retfærdighed

I en ny podcast tager professor Peter Lodberg os med i en historisk gennemgang og analyse af begrebet ”Missio Dei”. Podcasten er den 4. i en serie om Guds mission.

Guds mission er også at kæmpe for fred, forsoning og retfærdighed. Det er at forkynde evangeliet til omvendelse, det er at udfolde kirkens liv i forkyndelse og sakramenter, men det er altså også at arbejde for at verden kommer til at ligne Guds rige så meget som muligt.

Det fortæller dr.theol. Peter Lodberg i denne podcast, der er den 4. i serien om Missio Dei, Guds mission.

Peter Lodberg er pensioneret professor ved Aarhus Universitet, formand for Det Mellemkirkelige Råd og en flittigt benyttet foredragsholder i foreninger og sognehuse.

– Verden bliver aldrig Guds rige, indrømmer han. – Men vi må arbejde på, at ingen skal gå sultne i seng.

Han pointerer Jesu ord om, at hvad vi har gjort mod en af de mindste, har vi gjort imod Ham. Om det så er sultne, syge eller fængslede. Det kalder han ”en helt afgørende missionstekst”.

Lyt til podcasten her:

Accepter Statistikker, marketing cookies for at se video.