Glæder og udfordringer i Sikonge

Efter et år i Tanzania har missionærfamilien Toldam Korsgård fundet ind i en hverdag, som er både givende og udfordrende.

– Behovene er uendeligt mange i Sikonge, og det er ikke let af begrænse sig. Det fortæller Mia og Michael Toldam Korsgård i deres seneste nyhedsbrev.

En gave og en udfordring

Arbejds- og familieliv flyder sammen, når kollegaer, ansatte, naboer og mennesker fra kirken i stor udstrækning er de samme folk, som familien har rundt om sig. 

– Det er en gave, fordi det styrker muligheden for relationer til mennesker i Sikonge, men også en udfordring der kræver, at man er bevidst om at skabe rum til fritid, siger de i nyhedsbrevet. Og så har de erfaret, at kulturelle forskelle og at følge med i møder på swahili også kræver mange kræfter, hvis man skal være med og kommunikere godt i arbejdet.

Historiske huse, kirkebyggeri og værksted

En stor del af Michaels dag går med at koordinere og supervisere, og med at tegne og regne på byggerier. Lige nu har han fokus på renoveringen af BDMs historiske hus, der er fra 1903 og gerne skal stå flot og vidne om historien også om hundrede år. Herudover har Michael tegnet og projekteret ombygningen af en anden historisk bygning i den nærliggende større by, Tabora. Denne bygning skal være arkiv for Brødrekirkens historie i Vesttanzania. Han rådgiver også på et større kirkebyggeri i Tabora. Michael er herudover i gang med at undersøge, hvordan man kan genåbne kirkens gamle værksted i Sikonge. Visionen er, at værkstedet skal finansiere en håndværksuddannelse til de af områdets unge, der ikke er boglige. Det er vigtigt, at værkstedet bliver bæredygtigt både økologisk, økonomisk og organisatorisk.

Medicin, vand og masser af organisering

Mia er ved at have fundet sin plads på hospitalet, hvor hun rådgiver ledelsen om noget så bredt som økonomi og planlægning. Lige nu er fokus på to hovedopgaver. Dels at forbedre medicinforsyningen og organisere hospitalets apotek. Det er en kompliceret og til tider frustrerende opgave med mange udfordringer, der trækker tråde ind i hospitalets organisering og økonomi generelt.
”Men der er allerede fremskridt, så det handler om at have tålmodighed og skridt for skridt arbejde sig hen mod en mere stabil medicinforsyning og et velfungerende apotek med økonomisk overskud”, fortæller hun. Herudover arbejder Mia på at forberede, at hospitalet til i år går fra at være distriktshospital til privatdrevet hospital. Der er langt flere fordele end ulemper ved at blive et privathospital, så det er et velkomment skifte. Det kræver dog, at hospitalet er klar med både en god økonomisk og organisatorisk plan. Det er en stor, men spændende opgave, som Mia heldigvis deler med hospitalets to dygtige ledere.

Vandprojekt venter i 2022

– I det nye år skal vi også fortsætte forbedringen af vandforsyningen på hospitalet, som er et omfattende projekt. Vi arbejder generelt meget sammen om opgaverne, men denne opgave kører ekstra vi tæt parløb på, fortæller parret.
– Vi har nået at få renoveret de fleste gamle vandtanke i efteråret inden regntiden startede, og så fortsætter vi i løbet af i år med at udvide vandkapaciteten, få vandet fordelt ordentligt mellem hospitalets bygninger og få ført vand ind i fødegangen og operationsstuen. Det siger næsten sig selv, at det kommer til at gøre en kæmpe forskel at have god adgang til vand på et hospital!

Hospitalets vandsystem med gamle, utætte tanke, som nu er blevet repareret. I det nye år skal der laves en større forbedring og udvidelse af vandkapaciteten.