Gud blev kød og blod i Jesus. Nu er det vores tur at udleve troen helt konkret til gavn for medmennesket, skriver redaktør Svend Løbner i denne andagt.
ANDAGT: ”Som Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.” (Johannes-evangeliet 20:21)
Den mørke, våde november måned lakker mod enden og foran os venter december med lys, håb og fællesskab. Vi forbereder os på julen, som er helt unik for kristendommen.
Religioner er spækket med teofanier, altså gudsåbenbarelser. Myter myldrer med antromorfoser, altså menneskeforvandlinger. Men intet andet sted end i kristendommen finder vi, at Gud helt korporligt, så at sige, lader hele sin guddommelige fylde inkarnere i menneskeskikkelse.
Inkarnerer sig. ”Karna” betyder kød på latin. In-karna-tion betyder kødblivelse.
Tænk, at Gud lod sig føde som et menneske gennem Jesus Kristus! Og tænk, at han samtidig udfordrer os til at lade ånd og liv blive til kød og blod til gavn for vores medmennesker. Jesus sagde jo: ”Som Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.” Vi skal altså lade os inkarnere i verden med hud og hår efter Jesu forbillede.
Det kunne ske sådan:
For det første, at vi tør tro, at Gud bor i os. ”Guds rige er kommet nær,” sagde Jesus, men han gik også videre: ”Guds rige er midt iblandt jer”. Og endnu længere: ”Guds rige er indeni jer”. Det betyder i sin yderste konsekvens, at hvor vi er, dér er Gud potentielt til stede. I skolen, på arbejdspladsen, rundt om julebordet derhjemme.
For det andet, når vi hviler i, at vi er dér, hvor vi skal være. Betragte os selv som kanaler. Lytte opad og være åbne for inspiration til det, vi skal sige og gøre i situationen. Lytte udad for at høre, hvad andre mennesker, der som os er skabt i Guds billede, har at byde ind med. Kommunikere i ordets fulde betydning, ”communicare” på latin, som betyder ”at gøre fælles”.
Til sidst bærer vi frugt i handling. Vi ser det hos Jesus: ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os,” skriver Johannes, og beskriver konsekvensen: ”Og vi så hans herlighed, (…) fuld af nåde og sandhed.” Hvordan ”så” vi det? Gennem Jesu liv og gerning. Jo, han talte også. Men ofte i forbindelse med en situation – enten en vandring i naturen med sine disciple, en konfrontation med farisæerne, eller som nævnt en god gerning, der mødte menneskers behov og satte dem fri til at være sig selv.
Tænk, at den store Gud vil bruge dig og mig! Og tænk, hvor vigtigt det så også er at lytte opad, udad og indad, så ord bliver til erkendelse, nærvær og konsekvens.