– Vi sætter stor pris på fællesskabet med jer, sagde Edouard Nsengiyumva ved BDM’s Missionsfest og bad samtidig om hjælp til at bygge faciliteter til at administrere den store kirkevækst og uddanne kommende præster.
Missionsfesten i Christiansfeld søndag havde besøg fra Burundi: Edouard Nsengiyumva, der er formand for Brødrekirken i Burundi, kom sammen med Chantal Bakamiriza, der ved siden af sit arbejde i den burundiske regerings afdeling for menneskerettigheder leder kirkens afdeling for børn, teenagere og kvinder.
– Vi er meget taknemmelige for samarbejdet med BDM, indledte Edouard Nsengiyumva tydeligt rørt over at møde Brødremenigheden i Christiansfeld.
– I støtter os og har givet ekstra hjælp når vi har særlige behov. For eksempel da Tanganyikasøen gik over sine bredder og mange mistede deres hjem til vandmasserne.
Edouard Nsengiyumva blev interviewet af generalsekretær Arngeir Langås på swahili og hans svar blev tolket af tidligere missionær Knud Elmo Knudsen (se billedet).
Brødrekirke etableret af flygtninge
Brødrekirken i Burundi blev etableret for 19 år siden, da to grupper, en fra nord og en fra syd, blev forenet og besluttede at danne en brødrekirke. Selv havde Edouard Nsengiyumva dele af sin opvækst i flygtningelejre i Tanzania, hvortil han som dreng flygtede på grund af borgerkrig i Burundi for omkring 50 år siden.
– Jeg var kun seks år dengang og flygtede med mine forældre og fem søskende over grænsen til Tanzania, hvor vi også flyttede rundt fra den ene lejr til den anden. Men jeg kom i skole og har siden uddannet mig til skolelærer og vendte for 19 år siden hjem til Burundi, hvor jeg også blev skoleleder.
Han blev en af pionererne i opstarten af Brødrekirken, som han nu er formand for.
– Måske var det erfaringen fra lærergerningen, der bevirkede, at jeg senere blev valgt til formand.
I dag er Brødrekirken i Burundi vokset til 27.000 medlemmer fordelt på 132 menigheder. Kirken har 56 præster, 208 evangelister, og for nylig kunne man ordinere kirkens første burundiske biskop: Pascal Benimana.
Vil bygge administrationskontor og bibelskole
Men væksten giver udfordringer, fortalte formanden:
– Vi har i stigende grad brug for at udvide vores faciliteter ved kirken i Bujumbura. Vi vil meget gerne kunne opføre en administrationsbygning og et oversættelses-center på grunden. Der er brug for at koordinere vores aktiviteter og for at kunne oversætte undervisningsmateriale til det lokale sprog urundi. Det meste litteratur er på fransk eller engelsk, men folk vil i stigende grad lære og lære på deres eget sprog.
Der er i det hele taget behov for teologisk uddannelse. Ikke alle præster har en teologisk grad og er derfor sårbare over for forskellige læremæssige vinde, fortæller han.
– Selv blev jeg meget glad, da jeg af Brødrekirkens generalsekretær Jørgen Bøytler modtog en bog med kirkens teologi og ordensregler. De hjælper os med at holde os på sporet.
Brug for transportmiddel i det bjergrige land
Af samme grund vil kirken meget gerne kunne opføre en bibelskole og et uddannelsescenter, der kan tiltrække nye unge spirer, som senere kan komme ud i tjeneste som præster og evangelister.
– Selv om vores land er lille, er det en udfordring at komme omkring, forklarer Edouard. – Vejene snor sig omkring høje bjerge, så rejsetiden er lang. Derfor er vi meget glade for at, BDM har sagt sig villige til at bevilge et køretøj til kirken, sagde han og gentog:
– Jeg vil sige tak til BDM for samarbejdet. Fællesskabet med jer betyder meget for os. Siden Brødrekirken begyndte i Burundi, har vi haft stor glæde af supervision fra Tanzania og besøg fra Danmark, bl.a. af Birthe og Kaj Bruun, som har stået bag et utal af undervisningsseminarer.