Ligesom på Paulus’ tid er der brug for mennesker, der står fast på kirkens lære. Ellers mister kirken sin identitet og relevans, skriver formanden for Brødrekirkeprovins i Tanzania.
Andagt af Erord Rupia Simae, formand for Brødrekirken i Rukwa-provinsen, Tanzania
Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren. (1. Korintherbrev 15:58)
En trist nyhed nåede apostlen Paulus i Efesos i år 57 e.Kr., nemlig at der i menigheden i Korinth var opstået tvivl om troen, der var uenigheder i menigheden, og de kristne af jødisk baggrund var imod ham.
Der var forhindringer mellem de kristne indbyrdes. Det største problem var de forskellige nådegaver, som de unge kristne gik meget op i. De var stolte over at have visse gaver. De var tiltrukket af at følge Apollos, der havde stor viden og veltalenhed. Han kunne udtrykke sig og forklare tingene overbevisende, hvilket var meget værdsat blandt datidens grækere.
Paulus var nødt til at rette op på situationen for at redde kirkens enhed og respekt for dens ledere. Som følge af dette skrev apostlen Paulus et brev til dem.
Brug for at stå fast
Dagens situation er ikke meget forskellig fra situationen på Paulus’ tid. Det var påkrævet dengang, at datidens kirke blev styrket og stod fast i den sande lære. Mennesker var i desperat behov for nogen til at styrke dem, og det gjorde ingen ringere end apostlen Paulus.
Nutidens kirke bør også opmuntres til at stå fast. Dagens kirke er præget af forskellige læresætninger. Der er fx profeter, der ensidigt insisterer på helbredelse, og der er dem, der lægger vægt på fremgangsteologi. Man lover guld og grønne skove: Hvis du giver, bliver du accepteret, og hvis du ikke har et hus, får du et godt hus at bo i – og biler, lyder det.
Der er splid mellem kirkeledere og deres troende. Der er kristne, der er stolte af at have nådegaver og foragter præster uden disse gaver. Der er troende, som er tiltrukket af nogle præster eller evangelister, som har den gave at udtrykke sig og forklare tingene på veltalende måder.
Brug for flere Paulus’er
Så den situation, der opstod under Paulus’ tid, eksisterer indtil i dag.
Vi har brug for nogle, der som Paulus vil holde kirken på sporet. Ellers vil kirken miste sin relevans. Kirken vil miste sin identitet. Og hvis den mangler identitet, vil den ophøre med at være kirke. Det er jo identiteten, der angiver dens grundlag, dens traditioner, dens historie og dens kultur.
Dette er det rigtige tidspunkt at skride til handling, og inden vi griber ind, er det godt at vurdere os selv, hvor kommer kirken fra, hvor er den nu, og hvor er den på vej hen? Underviser vi i tråd med kirkens tidligere lære?
Noget at overveje i 2024:
Hold op med at med at leve efter gamle vaner. Plej ikke minder om dem, der gjorde dig uret. Læn dig ikke op ad mirakler; arbejd for sagen. Udlev Guds ord og arbejd på dit forhold til Gud. Indse, at ingen kan ændre dit liv mere end Gud og dig selv.
Dit hjerte er vigtigere end noget andet; beskyt det derfor. Tvivl ikke på dig selv. Frygt ikke fiasko. Stop folk, der er giftige for dig. De tilføjer ikke værdi. Stop negative tanker. Kom ikke med undskyldninger, og vær ikke en, der smigrer.
Gud velsigne dig!