Inddrag de kloge i kirkens arbejde. Løs problemerne hurtigt. Hold fokus på evangeliets forkyndelse. Så får kirken fred og fremgang, reflekterer Erord Simae efter 4 år som formand for Brødrekirken i Tanzanias Rukwa-provins.
Ærlighedsteologi. Erord Simae smiler skævt til betegnelsen.
– Ja, siger han efter en pause. – Vi har brug for ærlighedsteologi, altså reel teologisk viden, som udruster både ledere og medlemmer i kirken til at forstå Bibelens budskab. Og ikke mindst modstå de misvisende budskaber som kommer fra tilrejsende prædikanter, hvor vi ikke kan tjekke deres uddannelsesbaggrund. Nye kirker skyder op som paddehatte og tiltrækker mennesker, som heller ikke er uddannet i teologi. Og når vi, som er uddannede, irettesætter og retleder dem, bliver vi beskyldt for at sprede vranglære.
Ordene kommer særdeles ærligt fra Brødrekirkens formand i Brødrekirkens Rukwa-provins i Tanzania. Han leder kirkens 76.000 medlemmer fordelt på 380 kirker og rådgiver kirkens præster og evangelister i regionen. Ærlig er han, måske fordi hans anden periode som formand udløber ved kirkens synode i september 2025, men måske endnu mere, fordi hans liv er sat i relief ved hans hustrus død kun en uge før, jeg møder ham i hans hjem i Sumbawanga i midten af juni 2025.
Teologi for alle
Vi spiser ugali og ris med kylling og mboga, dvs. kogte grøntsager, mens han fortæller frit fra leveren.
– Vi har i kirken brug for mere undervisning. Vi arrangerer seminarer for præster og evangelister, men kirkens medlemmer har også brug for teologisk viden. Lige nu prædikes der i kirkerne, men i gudstjenesterne har medlemmerne ikke mulighed for at stille uddybende spørgsmål.
Problemet stikker dog dybere, indrømmer han.
– Vi er ikke gode til at involvere den intellektuelle del af menigheden. Mange tænker ikke så dybt, men nogle reflekterer og har en masse at byde på. Men får ikke en chance. Det er kun dem midt imellem, der får lejlighed til at fortælle. Og de intellektuelle sætter sig bag i kirken uden at sige noget.
Det bør der laves om på, mener formanden:
– Hvis vi har en smule psykologisk indsigt, kan vi se på deres ansigtsudtryk, at de har noget på hjerte. Da er det vores ansvar at spørge: ”Du der, hvad synes du?” Desværre er vi ikke ret gode til det i kirken. Det er de middelmådige, der får taletid. De er hurtige til at udtrykke deres meninger.
Lyt til de kloge
Af samme grund formår kirken ikke at tiltrække samfundets intellektuelle, fortsætter Erord Simae.
– Det skal vi gøre noget ved. Først og fremmest ved at lytte til dem og give dem mulighed for at medvirke. Vi skal danne et miljø i kirken, hvor intellektuelle har lyst til at være med.
I traditionel afrikansk kultur samles man under landsbyens træ hver aften. Høvdingen fortæller historier, som har med klanen at gøre, og så kan folk stille spørgsmål. Den samme model kan jo fint bruges i kirken. Præsten lægger ud og åbner for spørgsmål.
Erord Simae er forbavsende åben for at prøve nyt. Brødrekirken i Tanzania er stor – over 800.000 medlemmer – og en tiendedel af den befinder sig i Rukwa ved Tanganyikasøen.
Løser problemer lokalt
Der er meget at holde styr på, men det bekymrer ikke formanden.
– Vi har faktisk meget få problemer i kirken, fortæller han. – Når der opstår problemer, finder man som regel ud af at løse dem lokalt. Vi sikrer, at problemerne ikke slår rod. For hvis de først gør det, koster det at løse dem. Så når problemer opstår, løses de med det samme.
– Problemer opstår som regel fordi folk åndeliggør tingene. Hvis de hele tiden peger på ånder og dæmoner som årsag til hændelser, skaber det angst. Men vi har jo frihed i Kristus. Det er i virkeligheden ret enkelt. Lammet har sejret; lad os følge Ham. Der er ikke brug for mere larm. Lad os blot glæde os og efterfølge Kristus.
Og så er vi tilbage ved reflektionen, uddannelsen, ærlighedsteologien, om man vil.
– Tænk dig godt om og find svarene i henhold til din tænkning, pointerer Erord Simae. – Når der opstår behov for bøn, så bed. Men bøn er ikke alt. Der er også brug for at tænke, planlægge, uddanne sig. Det er et problem over hele verden, at vi kun bruger én procent af vores hjernekapacitet. Men Gud har givet os en hjerne. Hvorfor bruger vi den ikke optimalt?
Fred er grundlag for alt
Vi har spist os mætte og aftaler at mødes på hans kontor om et par dage. Her får vi et dybere indblik i kirkens drift.
– Vores kirke vokser hurtigt, fordi der ikke er konflikt. Når der er fred, kan kirken vokse. I Afrika har vi en meget fredfyldt kirke. Vores fokus er klart: Vi vil prædike evangeliet i stedet for at bruge en masse tid på at løse problemer. Derfor kan vi åbne nye missionsområder, som fx i Mpanda i Katavi-regionen.
Hvorfor er fred så vigtig for kirkens vækst?
– Fred er vigtig for alting! Fred er vigtig i familien, i landet og i kirken. For hvis der er fred, er der ikke plads til negative tanker. Når freden råder, kan vi koncentrere os om at forkynde evangeliet. Hvis der er ufred, bruger kirkeledere deres tid på at løse problemer og får ikke udrettet noget. Det kan så ses på medlemsstatistikkerne.
Løn, møder og klare linjer
Hvordan holder I fred? Indfinder freden sig af sig selv, eller er I nødt til at gøre noget?
– Én ting, der i hvert fald er vigtig for at bevare freden, er at præsterne får deres månedsløn! Så har de mad på bordet, og så er de glade. Dernæst er det vigtigt at identificere problemets rod, inden problemet vokser. Vi sørger for at løse dem hurtigt. Derfor har vi komitéer både lokalt og i provinsen. De mødes hver måned og tager de sager op, som forhindrer kirkens fremgang. Fordi de mødes jævnligt, når problemerne ikke at vokse sig store.
Klare retningslinjer er også med til at holde kirken på sporet, fortæller formanden.
– Det handler om ledelse. Vi lægger vores medpræster på sinde at følge kirkens procedurer. Det skaber tryghed og trivsel.
Alle er velkomne
Når du ser tilbage på dine fire år som formand, hvad tænker du tilbage på med glæde?
– Først og fremmest at der er fred i kirken. Dernæst at vi har et godt forhold til det omgivende samfund. Vi arbejder tæt sammen. Og så glæder jeg mig over at have et godt forhold til kirkens menige medlemmer. Det kom blandt andet til udtryk ved min kones begravelse. Der kom så mange fra de lokale sogne, endda muslimer deltog.
Årsagen er, at han altid har gjort en dyd ud af at lytte til folk, fortæller han.
– Jeg betragter dem alle som mine venner. De er altid velkomne på mit kontor. Og hvis jeg hører, at der er problemer med den og den person, undersøger jeg sagen. Jeg indkalder personen og spørger ind til, om det, jeg hører, passer. Hvis det er sandt, anviser jeg, hvad han skal gøre.
Så du fyrer ham ikke?
– Nej, nej, nej, vi er jo alle mennesker. Og selv hvis jeg fyrer ham, ved jeg jo ikke, hvordan den person er, som skal erstatte ham. Så er det bedre at vejlede og følge op. Hvis du vil lære en person at kende, så giv ham muligheder og penge. Hvis du giver ham en af de to ting, vil det hurtigt vise sig, hvad stof han er gjort af.
Fjern forhindringerne
Nu er I en del af den verdensomspændende Brødrekirke. Hvad vil du sige til dine søsterkirker?
– Først og fremmest at de skal identificere de barrierer, der forhindrer evangeliseringen. For der er barrierer for kirkens vækst. Vi er alt for optaget af at løse problemer. Dernæst bør vi lægge vægt på den indbyrdes kærlighed. Og for det tredje: Forpligtelse. At være trofaste over for Kristus og Hans kirke.
Hvad betyder det for jeres kirke at modtage missionærer?
– Missionærerne skaber vækst og udvikling lokalt. Jeg er meget glad for samarbejdet med BDM. Det er noget af det i min formandsperiode, jeg ser tilbage på med glæde.
Gode udfordringer
På et direkte spørgsmål, om ikke der også kan være udfordringer ved at have missionærer, fortsætter formanden:
– Jo, der er små udfordringer. Men hvis der ikke er udfordringer, betyder det blot at du ikke udretter noget som helst. Udfordringer er vigtige, for uden dem, tænker du dig ikke om. Så hvis du vil være vågen og levende, skal du have udfordringer.
Hvad vil du anbefale nye missionærer at gøre?
– For det første: Bruge 3-6 måneder på at lære sproget og kulturen at kende. Dernæst: Find ud af, hvad den tidligere missionær gjorde og lykkedes eller mislykkedes med. Derefter kan de begynder at arbejde.
Til sidst: Hvad vil du sige til BDM?
– Jeg vil bare sige tak til BDM for at være en del af vores arbejde. Jeg har nydt at samarbejde med jer som venner. Bliv ved med at sende volontører! For det har vist sig, at volontører senere kan blive missionærer. Så bliv endelig ved med at sende volontører, selv om de er unge og uerfarne, er de en investering i fremtiden.