Brødremenigheden kunne i 2023 fejre 100 år med evangeliet til ånd, sjæl og krop i Sikonge, Tanzania. Det er emnet for en kronik i IMpuls fra BDM’s formand Jørgen Bøytler.
Af Jørgen Bøytler, præst i Brødremenigheden og formand for Brødremenighedens Danske Mission
For 100 år siden etablerede Brødremenigheden et hospital så langt væk som i Tanzania. Sikonge og hele Unyamwezi-distriktet var hærget af sovesyge, spedalskhed og alskens tropesygdomme, så kirken måtte gøre noget andet og mere end at forkynde det kristne evangelium i ord.
At evangeliet gælder hele mennesket, havde hele tiden ligget kortene siden Brødremenighedens etablering i Christiansfeld for 250 år siden, og tilflugtsbyen Herrnhut blev bygget i det nuværende Tyskland for over 300 år siden.
Det er Brødremenighedens synspunkt, at evangeliet gælder både ånd, sjæl og krop. Derfor prioriteres også uddannelse og sundhedsarbejde.
Derfor var det en særlig glæde for mig at deltage i Sikonge Hospitals 100 års-jubilæum i år. Her huskede de over 500 deltagere fra nær og fjern tilbage på de dramatiske dage, da de britiske lægemissionærer Addie og Dr. A. J. Kewill lavede et operationsbord af en gammel dør med fire træstolper som ben og ellers indrettede operationsstue med tomme trækasser.
Det medicinske arbejde startede i en hytte af rå brædder, hvor der både var slanger, insekter og støv. I den hytte foregik undersøgelser, operationer, fødsler og andet hospitalsarbejde. Parret Kewill var ankommet til Østafrika med skib et halvt år tidligere, men alt medbragt hospitalsudstyr var blevet ødelagt på rejsen.
I de første fem år, var det kun Dr. Kewills hustru Addie, der hjalp som sygeplejerske, jordemoder, narkosesygeplejerske og tolk, men i 1929 kom den danske sygeplejerske og jordemoder Margrethe Pedersen til Sikonge. Indtil 1936, altså i 13 år, bestod hospitalet kun af runde hytter, bygget med grene, græs og ler.
De første år gik med at med at bekæmpe sovesyge. Dr. Kewills løn for dette arbejde finansierede byggeriet af den første hospitalsbygning, der blev indviet den 5. februar 1936. Det årlige budget for hospitalet var i de første år omkring 800 dollars. Patienterne blev bedt om at medbringe betaling for behandling, hvis de kunne, og det var tit i form af æg, majs, bønner og lignende.
Også i dag opfordres patienter til at betale for behandling. For de mindre bemidlede og særligt udsatte har Brødremenighedens Danske Mission oprettet en fond. På den måde kan hospitalet stadig hjælpe alle nødlidende.
Når vi i dag kigger tilbage på de 100 års sundhedsarbejde i Sikonge, står det klart, hvad grundlæggelsen af Sikonge Hospital har betydet for hele områdets velfærd til ånd, sjæl og krop.
Allerede få år efter, at Sikonge Hospital blev grundlagt, blev der ud over kampen mod sovesyge større og større fokus på de spedalske. Det udviklede sig til Kidugalo Spedalskhedshospital og landsbyer for spedalskhedsramte, der på grund af smittefare måtte isoleres fra andre mennesker.
Både børn, kvinder, fattige og syge mennesker har i alle årene nydt godt af kirkens indsats. Ikke blot i Sikonge, men også med klinikker i Kitunda, Usoke, Ipole, Tabora og ved andre stationer på den navnkundige jernbanestrækning mellem Dar es Salaam og Kigoma.
Det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede. Derfor åbnede Brødremenigheden også skoler på adskillige stationer, både grundskoler og senere realskoler. Målet er at mennesker bliver hele, sunde og selvstændige. Jo mere undervisning og medicinsk arbejde, vi udretter, des mere selvstændige bliver mennesker. Sunde og oplyste mennesker er værdifulde for samfundet og kan hjælpe dem, der ikke kan selv.
Alt dette gør vi i lyset af evangeliet, der frisætter mennesker. Mit ønske er, at Brødremenigheden også fremover ser det som sit kald at være kirke for alle mennesker i alle livets aspekter.
Det er en kæmpe opgave, der langt overgår vores formåen. Men her er det godt at huske på det ord, der blev læst og delt den 5. november 1923, da dr. Kewill åbnede Sikonge Hospital: ”Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min Ånd,” siger Hærskarers Herre! (Zakarias’ Bog 4,6.)
Brødrekirken i det vestlige Tanzania var kun 25 år gammel, da Sikonge Hospital blev etableret. Det var tydeligt for dem, at Ordets forkyndelse ikke kan stå alene. ”Tro uden gerninger er død,” skriver Jakob i sit brev. Og han fortsætter: ”Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør.”
Sundhedsmedarbejderne fik at vide den 5. november 1923, at de skulle begynde hospitalsarbejde under frihedens fuldkomne lov. Det betyder, at de kunne tro på, at de levede i Kristus, og at selv om der var store vanskeligheder i arbejdet, så skulle de huske på, at de altid kunne bede til Gud, at Jesus altid var dem nær.
Sikonge Hospital og alt det åndelige, uddannelsesmæssige og medicinske arbejde har løftet lokalbefolkningen i 100 år. Det er er ikke sket ved magt, heller ikke ved styrke, men ved Guds Ånd og ved menneskers indsats.