Redaktør Svend Løbner skriver fast til Avisen Danmarks 460.000 ugentlige læsere. Her er hans seneste indlæg efter besøg på Sikonge Hospital i Tanzania.
Denne “På kant”-klumme sender jeg fra lufthavnen i Dar es Salaam (billedet). Jeg har lige været på reportagerejse til Sikonge syd for Tabora i Tanzania.
Der er ét billede, jeg ikke kan ryste af mig. Det er af en lille dreng med brandsår over det meste af kroppen. Han ligger under et net af metal, der skal beskytte hans hudløse krop mod berøring af lagen og tæppe.
Jeg befinder mig på Sikonge Hospital, som blev oprettet af Brødremenigheden for 100 år siden. Dengang var operationsbordet en gammel dør. Operationsstuen en græshytte. Venteværelset hvad der ligner en faldefærdig carport.
Meget er sket på hospitalet siden dengang. Hospitalet har i dag 150 sengepladser, udfører 20 operationer om ugen og bringer fem børn til verden hver dag.
Som drengen, jeg ikke kan glemme. Og hans nabo, lille Dodo på ét år og syv måneder, som brændte sit ene ben, da familiens åbne ”komfur” med glødende trækul faldt ned over ham. Hvorfor kan jeg ikke ryste de forfærdelige billeder af mig?
Fordi jeg selv har børn og børnebørn og tænker: Hvad hvis det skete for dem? Men også fordi børn repræsenterer livskraft, ja selve livet. Vi har alle været børn engang.
Og grunden til at vi lever, er, at nogen ville os, gav os mad, tøj og sundhed. Gav os plaster på såret, når vi havde slået os. Tog os til læge og tandlæge jævnligt og efter behov. Kort og godt: Gav os omsorg.
Og jeg tænker på de mange, som ikke modtager den omsorg, der burde være en selvfølge, ja de tusindvis af børn, der lider under vold i familien og krig mellem lande.
Drengen under metalgitteret i sengen på Sikonge Hospital er blot et af mange nødlidende børn. Og det var endda ”kun” en tilfældighed, der bragte ham i den uheldige situation. Mange børn lider under voksne, der ikke kan styre sig.
Ifølge tal fra Børns Vilkår har hvert femte danske børn i 8. klasse været udsat for fysisk vold i hjemmet det seneste år. Kigger vi ud i verden lever 415 millioner børn ifølge Red Barnet under krig og konflikt. Blot i Gaza er 10.000 børn dræbt i de seneste fem måneder.
Det er ikke til at bære. Men det skal vi – for børnenes skyld. Stoppe volden, kræve våbenhvile, prioritere nødhjælp. For uden børn, ingen fremtid. Det kan barnet under metalgitteret lære os. Og måske vække vores politikere. Og minde os alle om vores ansvar for at råbe op, når uretten skriger til himlen.
Svend Løbner var udsendt af Brødremenighedens Danske Mission med støtte fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU). Se indlægget i Avisen Danmark her.