Det er over 25 år siden, Knud Elmo Knudsen første gang rejste ud som missionær til Tanzania.
Nye læsere kan begynde her: Knud Elmo Knudsen er lidt af en institution i Brødremenighedens Danske Mission (BDM). Det er hele 25 år siden han første gang blev udsendt som missionær.
”Kan I bruge mig?”
Det lå ellers ikke i kortene, at Knud skulle blive missionær. Han var almindelig skolelærer i Christiansfeld, da han overhørte en samtale mellem præst og missionssekretær i Brødremenigheden: Man manglede en missionær i landsbyen Kipili ved Tanganyikasøens bred.
Det gibbede i Knud og dagen efter ringede han spontant til den begge og spurgte, om de mon kunne bruge ham til den opgave. De sagde begge ja, og så var ruten lagt. Og da hans hustru var gået bort på grund af sygdom halvandet år tidligere, var der ingen bånd, der bandt ham til Danmark. Og så gik det ellers ud over savannen dengang i 1999.
Siden viste det sig, at Knuds baggrund som lærer var særdeles nyttig i missionsarbejdet. I skolen havde han arbejdet med børn, der havde særlige udfordringer og derfor ikke passede ind i skolesystemet. I Tanzania oplevede han også utilpassede børn, der i bund og grund manglede kærlighed og accept fra forældrene.
Evangeliet til hele mennesket
Siden er det gået slag i slag. Den pædagogiske erfaring fik Knud Emo Knudsen også brug for i etablering af både håndværkerskole, syskole og børnehjemmet Peters House. Og på Tanzania-siden af Tanganyikasøen stod han i spidsen for et omfattende sundhedsprojekt med hygiejneoplysning, sundhedscentre og vandforsyning til 34 landsbyer.
For Knud Elmo Knudsen går evangeliet ud på at hjælpe hele mennesket, både til ånd, sjæl og krop. Det gælder op til i dag, hvor han som pensionist og pendlermissionær tilser Brødrekirkens projekter i et område større end Danmark og prædiker kirker og bibelskoler i både Tanzania, Burundi og DR Congo.
De senere år er han særligt optaget af at nå ud til pygmæerne i DR Congo med evangeliet. Pygmæerne bliver ofte betragtet som andenrangsmennesker og bliver brugt som billig arbejdskraft af de øvrige congolesere. Men de har store sundhedsproblemer, og så har mange endnu ikke hørt evangeliet om Guds kærlighed og tilgivelse endnu.
Evangeliet til hele mennesket. Også kroppen. Derfor er Brødremenigheden så dybt engageret i sundhedsarbejde.
Sundhedsarbejde nytter
Også i DR Congo, hvor familier nu kan glæde sig over, at flere og flere af deres børn overlever. En undersøgelse blandt 500 kvinder jævnt fordelt over landsbyerne har vist, at sundhedsklinikker, ambulancebåde, vandforsyning og ikke mindst oplysningskampagner om hygiejne har en dokumenteret effekt. I løbet af tre år er børnedødeligheden faldet fra 21 til 17 procent for børn mellem 0-5 år.
Selv om der er langt igen, peger pilen i den rigtige retning: Når folk finder ud af, at de ikke skal drikke af det søvand, som de også vasker tøj og besørger i, men hellere tappe rent drikkevand vand fra kilder og brønde, så får børnene og familierne det meget bedre.