For Chantal Bakamiriza går hjem, kirke, lokalsamfund og hele Burundis udvikling op i en højere enhed. For en kulturændring i familierne vil smitte af på hele samfundet.
Chantal Bakamiriza er menneskerettighedsforkæmper. Hun arbejder som generalsekretær i Burundis nationale institut for menneskerettigheder. Samtidig leder hun Brødrekirken i Burundis arbejde blandt børn, unge og voksne kvinder. Og så er hun ved at starte en særlig afdeling for teenagere i kirken.
Så hun er en travl kvinde, der også som hustru og mor tager sig af hus og hjem. For sådan er traditionerne. Burundi går officielt ind for ligestilling. Men i praksis arbejder kvinder hårdt med dyrkning, madlavning, ja, alt hvad der hører under det hjemlige domæne.
Mere ligestilling på hjemmefronten
Men hjemme hos Chantal er kulturen under forandring. Helt nede i det lavpraktiske har hun lært sine fire børn at lave mad, både drengene og pigerne. Begge køn har ansvar for familiens opretholdelse.
For selv om Chantal nu i 15 år har besat vigtige poster i det burundiske samfund – først valgt af Burundis parlament som regional repræsentant og senere kommissær i Den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og senere generalsekretær for Burundis Nationale Institut for Menneskerettigheder – så begynder kulturændringen i familien for siden at sprede sig i hele samfundet. Som hun siger:
– Gode familier skaber gode kirker, et godt lokalsamfund og et godt land. Når du arbejder på din families trivsel og udvikling, bidrager du også til at opbygge lokalsamfundet. Og dermed er du med til at udvikle hele landet.
Det er en menneskeret at have det godt
Trivsel er et nøgleord for Chantal Bakamiriza:
– Alle vores menneskerettighedsudfordringer bunder i det samme problem: fattigdom. Fattigdom går ud over menneskers velbefindende. Og den allerførste menneskerettighed er retten til at trives og have det godt.
På den baggrund demonstrerede burundiere mod korruption i 2015, fortæller Chantal.
– Mange menneskerettighedsforkæmpere flygtede ud af landet, og dem prøver vi nu at invitere tilbage, for at vi sammen kan finde løsninger på landets problemer. Vi mærker stadig konsekvenserne af konflikten for 10 år siden. Folk er stadig utilfredse, og oprøret ulmer. Men regeringen prøver nu at imødegå fattigdommen ved sammen med bankerne at give kredit til fattige og sårbare familier og støtte unges uddannelse og udvikling.
Klimaforandringer og krigsflygtninge
Men der er også eksterne udfordringer. Chantal Bakamiriza nævner blandt andet klimaforandringerne.
– Fordi vandstanden stiger i Tanganyikasøen, bliver folks huse oversvømmet. Myndighederne er nødt til at støtte de mange mennesker, det går ud over. Derfor beder vi organisationer om at hjælpe os. Der er brug for både hjælp til de fordrevne og vejledning i, hvordan familierne kan beskytte deres hjem mod oversvømmelser.
Samtidig husede Burundi omkring 20.000 flygtninge fra DR Congo allerede inden de seneste kampe mellem M23 og den congolesiske regeringshær i efteråret. Nu er antal congoflygtninge oppe på 85.000.
Vil gøre teenagere til gode rollemodeller
At kæmpe for ligestilling og menneskerettigheder som hustru, mor, kirkeleder og generalsekretær kan alt sammen virke som en dråbe i havet. På den anden side består havet jo af dråber. Og helt nede i det nære hverdagsliv, kæmper Chantal for at give mennesker et værdigt liv.
Chantal og hendes mand, der er skoleinspektør, har foruden deres egne to børn taget sig af to forældreløse børn. Den ene var to år gammel og den anden fire, da de kom ind i familien. Nu går de begge på universitet. Deres egne børn er 14 og 17 år og går i gymnasiet.
– Det giver rigtig meget mening at hjælpe andre mennesker. Derfor er jeg engageret i Brødrekirken, hvor jeg er ved at oprette en teenageafdeling for at lære de unge at udleve deres kristendom i relation til deres kammerater. Jeg vil lære dem at være gode rollemodeller, værne om menneskerettighederne og beskytte andre mennesker som søstre og brødre. Det er min drøm.
Familier opbygger kirke og samfund
Og så er vi tilbage ved familiens betydning. Kirken består af familier, der lever kristenlivet ud i skole, hjem og arbejdsplads.
– Folk er jo ikke i kirke hele tiden. De bruger mest tid i familien. Hvis familien ikke fungerer, fungerer kirken heller ikke. Men når de kristne værdier kommer til udtryk i hjemmene, bidrager gode gerninger til at opbygge både kirke og samfund.
Men hvad gør kirken for at hjælpe de familier, der har det svært?
– Vi har et program, vi kalder Adam og Eva, hvor vi mødes til bøn og samtale hver tirsdag og torsdag. Når vi identificerer familier, der har det svært, besøger vi dem og viser dem en anden adfærd. Vi viser dem, at vi er venner, brødre og søstre, og at skal hjælpe hinanden. Og efter nogle besøg ser vi, at de ændrer holdning og væremåde.
Cantal Bakimiriza talte ved BDM’s missionsfest i maj 2025.