Brødremenigheden fejrer 250 års-jubilæum i år. Kirkens præst Jørgen Bøytler fortæller åbenhjertigt om den første kontakt til Brødremenighedens Danske Mission (BDM) og opgaverne som missionær i Tanzania.
En missionskonference. En spirende interesse. En tilfældig omstilling.
Sådan begyndte missionærkaldet for Ellen og Jørgen Bøytler. Det, der i første omgang virkede famlende, blev til 14 års missionsarbejde i Tanzania og siden en teologisk uddannelse, præstegerning og en ansvarsfuld stilling som koordinator i Unitas Fratrum, den internationale Brødrekirke.
Det var tilbage i 1981 den første interesse blev vakt. En inspirerende missionskonference i hjembyen Løsning tændte en gnist i parret, der ellers var fuldt engagerede i KFUM og K. Interessen fik Ellen, Jørgens hustru, til at ringe til missionskontoret i Christiansfeld, hvor flere danske missionsselskaber havde til huse.
BDM ved et tilfælde
Og da omstillingsdamen måtte meddelelse, at alle var gået til frokost – nå ja, undtagen generalsekretæren for Brødremenighedens Danske Mission – blev det ham, Ellen blev henvist til. Og så rullede begivenhederne. En samtale blev til flere, og ja, der var sandelig brug for både en praktisk tømrer som Jørgen og en økonomikyndig som bankassistent Ellen.
I januar 1982 blev de udsendt til Sikonge i Tanzania, hvor Jørgen de næste otte år udvidede tømrerværkstedet fra en beholdning på 600 kroner til en årlig omsætning på 250.000 kroner. Et værksted blev udbygget, lærlinge blev uddannet i tømrerfaget, og kirker, skoler og klinikker skød op som resultat i et område fem gange Danmarks størrelse.
Sov i telt i 3 måneder
Derefter rejste parret videre til Kipili og startede bådmissionen i landsbyer langs Tanganyikasøens kyst. Også her viste det sig at være en fordel, at Jørgen var tømrer. Han begyndte med at bygge en missionærbolig som base. Inden det første værelse stod klar til familien, gik der tre måneder, hvor han selv måtte bo i telt. Derefter kunne Ellen og parrets to børn slutte sig til og arbejdet fortsætte.
Det blev til mange sejlture op og ned ad Tanganyikasøens østlige bred – helt ned til den zambiske grænse og op til Kigoma-regionen nåede evangeliets forkyndelse. Med sig havde Jørgen Bøytler 3-4 lokale evangelister. De viste Jesus-filmen, og Jørgen begyndte også at holde teologikurser, hvor folk kunne studere hjemmefra.
Missionærens tre kvalifikationer
Når han i dag tænker tilbage på, hvad det kræver at engagere sig i pionermission, kommer han frem til mindst tre kvalifikationer: Kompetencer, kaldsbevidsthed og at kunne finde sig i svære forhold.
– Læringen for mig er, at du allerede skal have tilbragt nogle år i Tanzania og at du skal kunne sproget. Hvis jeg var kommet til Kipili som helt ny, ville jeg være løbet skrigende bort fra starten. Men nu havde jeg lært sproget og kulturen af mine håndværkskolleger i Sikonge.
– Dernæst var opgaven i Kipili så spændende, at den var umulig at sige nej til. Især da vi begyndte at sejle ud og forkynde evangeliet og undervise i teologi. Det udviklede sig senere til, at jeg læste teologi herhjemme.
Gå ind ad de åbne døre
Jørgen Bøytler konkluderer: Punkt 1: Man skal erhverve sig de relevante kompetencer. Punkt 2: Man skal have et kald, uanset hvor skrøbeligt og famlende det kan være. Og punkt 3: Man skal være villig til at finde sig i noget som mildest talt ikke er normalt.
– Vi flyttede jo ned til et halvfærdigt hus med to børn. Komfuret stod i det fri, og vi sad i sandet og spiste aftensmad. Og badeværelset var det mest fantastiske, vi har haft: med stjernehimlen som loft. Og det tog dengang seks timer ad dårlige veje at komme til Sumbawanga for at handle ind.
– Du skal finde dig i det der. Pionertiden skal ikke stå i et strålende skær, for det er hårdt. Og så skal du være klar på, at du ikke får en jobbeskrivelse; du får bare at vide: ”Her er stedet, bare gå i gang!”
Og angående kaldet, har Ellen og Jørgen Bøytler en ganske jordnær praksis:
– Vi lever efter at gå ind ad de døre, Gud åbner for os. Hvis en dør er lukket, går vi videre til den næste. Kommer vi til en åben dør, går vi ind og ser, hvad der sker!