BDM’s volontører fortæller om børnenes hverdag på Peter’s House i Sumbawanga, hvor de efter afrikansk tradition tager det stille og roligt og hjælper hinanden.
Børnene hjælper hinanden…
Af Anne Bech Trelborg, 20 år (billedet øverst)
Jeg har altid drømt om at komme til Afrika og opleve en anderledes kultur end den danske. Gennem mit arbejde i Sumbawanga har jeg fået lov til at komme helt tæt på hverdagen og se, hvordan livet som barn i Tanzania adskiller sig fra det, jeg kender hjemmefra.
Børnene her har lange skoledage, og når undervisningen slutter, venter der pligter. Det handler ikke om at rydde op på værelset, men om at bære vand hen til træerne, hjælpe til med madlavningen og vaske deres tøj.
De er utroligt disciplinerede og hjælpsomme her på børnehjemmet. Hjælpsomheden er en naturlig del af det tanzaniske samfund. De ældste børn i søskendeflokkene hjælper og sørger for de mindre søskende. De følger dem i skole, bærer rundt på dem, hvor end de går, og opdrager på hinanden.
I Tanzania begynder børn i en tidlig alder at tage ansvar på en måde, der adskiller sig fra danske børns hverdag.
… og vil gerne lære engelsk
Af Thilde Marie Tambjerg Iversen, 20 år
Barndommen her i Tanzania er langt fra, hvordan min egen har været i Danmark. En af de største forskelle, jeg har lagt mærke til, er børnenes skole. Skolen er et sted for læring og en måde, hvorpå man kan forbedre sin fremtid. Dog fortæller børnene ofte historier om, hvordan de bliver slået i skolen. Selvom smæk i skolen juridisk er forbudt, bliver denne regel sjældent overholdt. Børnene på Peter’s House forstår slet ikke, at det ikke foregår på danske skoler.
Mange børn spørger os, om vi vil lære dem engelsk. Det er fordi, alle fag undtagen swahili foregår på engelsk – selvom engelskniveauet generelt er meget lavt, også hos lærerne. Alligevel er børnene glade for at komme i skole og lave deres lektier. De er taknemmelige for, at de har muligheden for at få en uddannelse og dermed en bedre fremtid. Hvilket vi i Danmark kan komme til at tage for givet.
Der er plads til at lave fejl…
Af Noa Davidsen Langås, 21 år
At komme til Tanzania har helt klart været en anderledes oplevelse, end jeg havde forventet – fra synet af den fantastiske natur og lugten af brændende plastik til en helt anden kultur, jeg ihærdigt har forsøgt at forstå og være en del af.
Selvom der hver dag opstår nye situationer, man ikke er helt klædt på til, føler man sig velkommen, og at der er plads til at lave fejl, når man er “mzungu”. “Mzungu”, som man vil blive refereret til som, hvis man er hvid, er noget, vi volontører hører ofte – især fra børn. De vinker og smiler, som om man var en berømthed, hvilket helt klart er en skøn oplevelse.
Det er heller ikke kun børn, der er fantastiske at gå forbi, da man altid kan fyre lidt slang af med de unge, som også altid bliver glade, når en hvid kan lidt swahili.
Og sidst, men ikke mindst, er det fantastisk at se ældres overraskelse, når man smider en høflig hilsen deres vej. Alt i alt har jeg aldrig følt mig så velkommen, som jeg gør her i Tanzania. Og i Tanzania er det ikke “Smil til verden, så smiler verden til dig”, men: “Når verden smiler til dig, så smiler du til verden.”
… og man tager det helt roligt
Af Andreas Tindbæk Lunderskov, 22 år
Det at flytte til Tanzania og skulle bo i en helt ny kultur har i høj grad sat min hverdag derhjemme i perspektiv. Måden man omgås hinanden på, adskiller sig markant fra Danmark.
Når vi tager ud i byen, hilser de fleste mennesker på gaden og stopper ofte op for at snakke med os. Det er noget helt andet end hjemme i Danmark, hvor man som regel går målrettet fra A til B og kun hilser på dem, man kender.
En anden tydelig forskel oplever jeg i mit arbejde som praktisk volontør. Derhjemme er jeg vant til et effektivt samfund, hvor man undgår at spilde tiden, og hvor deadlines skal overholdes. I Tanzania er det helt anderledes. Processen med at planlægge et projekt, købe materialer og komme i gang er langt mere afslappet.
Der er ingen faste deadlines, og man ordner tingene, når der er tid – hvis ikke i dag, så i morgen. Mentaliteten bærer i høj grad præg af ro og tålmodighed, hvilket både kan være udfordrende og lærerigt for mig som dansker.