Børnene og de unge på børnehjemmet Peter’s House har store drømme. De var forladt eller forsømt af deres familier, men nu har de fået så meget støtte, at de tør drømme om en bedre fremtid.
Zanubi vil være læge
Zanubi, 12, blev født i Dar es Salaam. Hendes mor var eneforsørger for mange børn og magtede ikke at tage sig af sin lille pige. Så hun ledte efter slægtninge i Sumbawanga, der kunne tage sig af hende.
Hun fandt endelig pigens fætre og kusiner, som lovede at tage sig af hende. Men de svigtede, så hun som 3-4-årig blot vandrede rundt i byen og levede på må og få. Den lille pige blev udsat for chikanerier og overgreb, indtil nogen opdagede hende og afleverede hende ved kommunekontoret.
De sociale myndigheder udfærdigede en rapport med de sparsomme oplysninger, de kunne skaffe, og anbragte hende på Peter’s House. På det tidspunkt var hun kommet i skolealderen. I dag går hun i fjerde klasse.
Zanubi er en frisk pige med glimt i øjet, men også en smule genert. På spørgsmålet om, hvilket fag hun bedst kan li’ i skolen, svarer hun prompte: Samfundsfag! Og så tør hun langsomt op og fortæller, at hun gerne vil være læge, når hun bliver stor. For hun kan også li’ naturvidenskabelige fag som biologi.
James vil være lærer
James, 17, er vokset op hos sin mor, som havde mange børn og derfor ikke havde råd til at sende Joseph i skole. Hun kom derfor til børnehjemmet og bad om hjælp. Hun indrømmede blankt, at hun ikke magtede at tage sig af sin dreng. Joseph fik derfor tilbudt at bo på Peter’s House som aflastning. Han er nu færdig med det, der svarer til 10. klasse.
– Jeg takker Gud for Peter’s House. Jeg har været langt ude og har fået megen hjælp – også fra volontørerne. De hjælper mig med lektierne, hvis der er noget, jeg ikke forstår. De er for eksempel gode til engelsk. Min drøm er at blive lærer, så jeg også selv kan undervise andre børn og unge.
James’ skoledag er lang. Han står op kl. 5, drikker the kl. 6 og så er det ud ad døren. Han er først hjemme til aftensmad kl. 18, hvorefter han deltager i den fælles andagt. Så står den på lektielæsning indtil kl. 22, hvor han skal i seng. I weekenderne spiller han fodbold med sine kammerater og hjælper til med at holde hus og have.
Peter vil være pilot
Peter, 18, kom til Peter’s House da han var teenager. Begge hans forældre er døde, men han har en ældre bror. Sammen med broren kom han til Peter’s House og spurgte om husly og mulighed for at komme i skole.
– Han er en god dreng, kommer det spontant fra børnehjemsleder Neema Mwakapakula. – Han gør det rigtig godt i skolen og er nu færdig med 10. klasse, tilføjer hun.
Selv siger han:
– Jeg har boet på Peter’s House i ni år. Jeg har det godt her og har fået den hjælp, som jeg ellers ikke ville have fået. Før jeg kom, gik jeg slet ikke i skole.
Men nu elsker han især naturvidenskabelige fag:
– Jeg dyrker især fysik og kemi, og hvis jeg består disse fag, vil jeg gerne være pilot. Den drøm har jeg haft lige siden jeg var lille, fortæller han.
Undervejs har han også haft glæde af volontørerne fra Danmark, bogstaveligt talt.
– Volontørerne gør os glade! De hjælper os med lektier og leger og spiller alle mulige spil med os.
Abaro vil være soldat
Abaro, 17, er forældreløs og forladt af sine slægtninge. Forældrene døde allerede, da han var helt lille. Nu var han alene med sine søskende. Hans storebror tog ham med til Peter’s House, hvor han nu har boet i 11 år. Abaro er nu færdig med 10. klasse og skal begynde på college.
– Han har virkelig en hård baggrund med tanke på, at han ikke har kendt sine forældre, ikke oplevet kærlighed som barn, og er blevet forladt af sin familie, reflekterer børnehjemsleder Neema Mwakapakula.
Abaro er glad for den støtte, han får på børnehjemmet.
– Hej bliver jeg også vejledt i, hvad jeg kan gøre, når jeg engang flytter ud. Jeg har også lært at ordne mine egne ting og udføre mine huslige pligter. Så ved jeg, hvad jeg skal gå i gang med, når jeg står op om morgenen.
Orden og disciplin betyder meget for Abaro, og derfor vil han ikke overraskende være soldat.
– Den drøm har jeg haft lige siden jeg var lille. Det er ikke for at føre krig, men for at bevare freden og beskytte mit land og mit folk.
Han er glad, når volontørerne kommer.
– De lærer os forskellige lege, som vi kan underholde de små børn med. Og så lærer de os engelsk. Vi har faktisk også lært danske ord. Goddag, goddag!
Jane vil arbejde med turisme
Jane (17) har boet på børnehjemmet i to år. Hendes far er død og hendes mor kan ikke magte børnene alene og har heller ikke råd til Janes skolegang. Hun blev derfor sat til husarbejde hos en slægtning og blev overbebyrdet med huslige pligter.
– Det var meget svært for hende, fortæller Neema Mwakapakula. – Det var vigtigt at få hende væk fra jobbet som huspige, så hun selv kunne blive fri til at beslutte, hvad hun ville. Derfor hjalp naboerne hende til at komme her.
Jane er genert, men lukker op for posen efter et stykke tid:
– Jeg er rigtig glad for at være på Peter’s House, for nu har jeg mulighed for skolegang. Og der er også masser af leg og sport på børnehjemmet.
Hun går i 7. klasse. I skolen kan hun bedst li geografi og biologi.
– Jeg vil gerne blive ved med at læse geografi for at lære om turisme, fortæller hun.
Her inspirerer det, at der kommer volontører fra Danmark.
– Jeg bliver altid så glad, når volontørerne kommer. De hjælper os med en masse. Selv er jeg glad for at kunne gå til dem, når jeg har problemer, eller der er noget, jeg er ked af. De giver os mange gode råd.
Børnenes navne er anonymiseret.